Dit barns sprog – de 3-5 årige

“Min mor arbejder.” Sådan udtrykker et barn i 3-års-alderen sig typisk, hvis pædagogen i børnehaven spørger, hvor mor er henne: Sproget er simpelt, men han får sit budskab igennem.

I løbet af de næste par år forvandler barnesproget sig til et voksensprog med alle dets nuancer, forskellige endelser og bøjninger og finurlige talemåder.

Som forælder spiller du en afgørende rolle i at hjælpe dit barns sprog på vej i denne meget betydningsfulde fase. Børn lærer det sprog, de hører, og de lærer primært af deres forældre, siger tale-hørelærer Gry Hodal, som er medforfatter til bogserien ‘Styrk dit barns sprog’.

I SAMME SERIE:

DIT BARNS SPROG – DE 6-8 ÅRIGE>>

DIT BARNS SPROG – DE 9-10 ÅRIGE>>

“Der er en række ting, du kan gøre for at styrke dit barns sprog. En af de vigtigste ting er, at du formulerer dig præcist. Et eksempel er, hvis du siger ‘sæt dig ned!’ Så kommer en stol i barnets ører til at hedde ‘sæt dig ned’ i modsætning til, hvis du siger: “sæt dig ned på stolen,” siger Gry Hodal.

3-årige eksperimenterer

Det er i 3-års-alderen, at den sproglige udvikling virkelig tager fart, og børn eksperimenterer meget med sproget i den alder.

“Det er typisk, at barnet her suger nye ord til sig, eller også eksperimenterer han med grammatikken. Men udviklingen foregår på den måde, at barnet kun eksperimenterer med en ting ad gangen,” siger hun.

Barnets hukommelse udvider sig hele tiden, både i forhold til at kunne huske beskeder og i forhold til, hvor mange stavelser i sætninger, som barnet kan kapere.

“Et barn i 3-års-alderen kan normalt godt huske fire stavelser som i kro-ko-dil-le. Men ikke, når der er for mange konsonanter foran hinanden som i ‘sol-strå-len’. Udtalemotorikken skal være lidt bedre, før det er muligt,” siger Gry Hodal.

Læs om de 4- og 5-åriges sprog på næste side>>

Når dit barn har vanskeligt ved at udtale et ord eller laver løjerlige ord i flertal som i ‘se, der er ko’er’, er det vigtigt, at du som forælder undlader at rette dit barn – og risikerer, at barnet mister sin selvtillid i forhold til at eksperimentere sprogligt.

KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG FÅ RÅD TIL AT STYRKE DIT BARNS SPROG>>

“I stedet kan du lære barnet det korrekte udtryk ved at gentage det, barnet gerne ville sige, i dette tilfælde: ‘Ja, der er køer’,” siger Gry Hodal. Ved hele tiden at gentage det, dit barn forsøger at sige, styrker du barnets udvikling. Desuden er højtlæsning heller ikke til at komme uden om, hvis du vil hjælpe dit barn på vej rent sprogligt. Hos mange foregår højtlæsningen om aftenen i forbindelse med putningen, men husk også at læse højt på andre tidspunkter.

I SAMME SERIE:

DIT BARNS SPROG – DE 6-8 ÅRIGE>>

DIT BARNS SPROG – DE 9-10 ÅRIGE>>

“En godnatlæsning er som regel en monolog, fordi målet er at have en god stund, lidt nærvær og få ro på barnet, inden det bliver puttet. Så skal højtlæsningen batte noget sprogligt, skal læsningen foregå som en slags dialog,” siger hun.

Med andre ord er det en rigtig god idé, at du giver dig tid til at tale med dit barn om handlingen eller billederne, mens I læser bogen.

“I starten af 3-års-alderen kan du tage en billedbog og bladre den igennem og tale om de enkelte billeder. Senere kan du begynde at læse mere op, men stadig tale om handlingen. Det er en god idé allerede tidligt at pege med fingeren på de ord, du læser højt for dit barn. Så får barnet en fornemmelse af, at der findes et skriftsprog,” siger Gry Hodal, der i øvrigt anbefaler, at I vender tilbage til den samme bog igen og igen. Børn elsker gentagelser.

“Det er først et stykke oppe i skolealderen, at gentagelser keder børn. Hvis små børn hele tiden præsenteres for nye historier, skal de både forholde sig til selve sproget – ord og vendinger – og sprogets indhold – historien. Desuden lærer børn meget af at høre de samme vendinger igen og igen.”

4-årige kan joke og multitaske

I 4-års-alderen kan dit barn måske sige: “min mor er på arbejde og kommer senere,” hvis han i institutionen bliver spurgt om, hvor mor er henne. Sætningerne er i løbet af det seneste år blevet længere, og desuden bruger børn i 4-års-alderen ord med flere stavelser.

Et barn på 4 år kan også modtage op til tre beskeder ad gangen såsom: “du skal gå ud i køkkenet og hente en kniv og en gaffel og gå ind til bordet med det. Bagefter skal du hente et glas”.

Evnen til at modtage beskeder – som er vigtig for skolebarnet – kan du opøve gennem leg, hvis barnet ikke er så god til at huske.

“Hent din giraf på værelset, stil den på spisebordet, og sig som en kat. Det er en udmærket leg, som barnet vil elske,” siger Gry Hodal.

I 4-års-alderen bliver barnets sprogforståelse desuden så abstrakt, at han kan begynde at fortælle vittigheder, gåder og prale med sådan noget som, ‘min far er stærkere end din far’. Desuden øver barnet sig i tidsbegreber og kan fortælle om de ting, der er sket, som for eksempel, ‘I går var jeg i Tivoli, i morgen kommer farmor og farfar’. Husk så endelig, at det vigtigste er, at han eksperimenterer med det, og ikke om det rent faktisk skete lige præcis i går eller for 14 dage siden. Præcise tidsbegreber kommer først rigtig på plads i 5-års-alderen.

Dit 4-årige barn vil også være meget optaget af antal, form og størrelse. Ikke mindst af bogstaver og ord. Derfor vil din 4-årige med stor sandsynlighed spørge til vejskilte, til madopskrifter, til numre på postkasser – og du giver ham selvfølgelig svar, og det bliver du ved med også, når dit barn når 5-års-alderen og spørger til, hvad der står på mælken på morgenbordet, undrer sig over hastighedsgrænser på trafiktavler og så videre.

5-årige fører samtaler

Hjælp, mit barns sprog halter

Måske sidder du nu tilbage med en fornemmelse af, at dit barn ikke er sprogligt på det niveau, han burde være som 3-,4- eller 5-årig? Hvis det er tilfældet, så fortvivl ikke! Selv om den sproglige udvikling gerne hele tiden skal være i gang i børnehavealderen, skal du vide, at dit barn også sprogligt tager tigerspring, og at sproget godt kan ‘gå i stå’ i en periode – i op til et halvt år. Det kan for eksempel ske, hvis han har været ude for voldsomme oplevelser som en skilsmisse eller at have mistet nogen, han var tæt knyttet til. Desuden skal du også vide, at drenges sprog generelt udvikler

sig en anelse langsommere end pigers, fordi hjernen udvikler sig forskelligt. Er du alligevel bekymret for dit barns sprog, så luft bekymringen for den pædagog, der er mest sammen med dit barn. Du kan også altid bede en talepædagog om at foretage en vurdering.

– Alle kommuner har talepædagoger tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.). Hvis du er bekymret for dit barn, så henvend dig til PPR. En talepædagog kan vurdere dit barn og komme med gode råd til, hvordan du kan arbejde med dit barns sprog, siger Gry Hodal.

Der er heller ingen grund til at fortvivle, hvis dit barn ikke er fuldstændig flyvefærdig rent sprogligt, når han skal begynde i skole. “Det behøver barnet slet ikke være,” siger Gry Hodal, der arbejder med børnehaveklassebørn, der sprogligt trænger til et lille skub.

“Der kan være flere års forskel på den sproglige udvikling hos børnehaveklassebørn, og for mange falder sproget først fuldstændig på plads i 1. klasse.”