Bortset fra brysterne er far lige så god som mor

Det er midt om natten, og den nyfødte baby græder. Far står op, tager baby og lægger den lille hos mor, så hun kan amme. Bagefter skal bleen måske skiftes, og det gør han også. Han kan nemlig gøre alt andet end at amme, og det bør han også, ifølge chefpsykolog Svend Aage Madsen. Så kan far nemlig blive lige så tæt med den nyfødte som mor.

„Der har i mange år været faglige diskussioner, om et spædbarn kan være knyttet til mere end en person. Siden cirka 1990 er de fleste forskere enige om, at begge forældre kan være en lige tryg base for barnet,” siger Rigshospitalets chefpsykolog. Han mener, at den biologiske binding til mor hurtig udligner sig, hvis far tager sig så meget som mulig af den nyfødte.

„Det første halve år vil barnet nøje studere alle, det er i nærheden af og kan nemt lære flere at kende. Først fra det er seks-otte måneder, begynder det for alvor at have et tilknytningsforhold og få fremmedangst. Hvis faren har været lige så meget på banen som moren, er der ingen forskel i barnets tilknytning til forældrene,” siger Svend Aage Madsen.

Tiden tæller

For de fleste familier er hverdagen skruet sådan sammen, at far ikke har mulighed for at være sammen med sit spædbarn hele tiden, og det er ifølge Svend Aage Madsen det eneste, der er til hinder for en tæt binding mellem far og barn. Han siger:

„Der tales meget om kvalitetstid, men for et spædbarn og det lille barn er al tid lige vigtig. Hvis man vil opnå nærhed og fortrolighed med sit barn, må man være sammen med det over tid i stort og småt. Der er ligefrem proportionalitet mellem, hvor meget tid faren bruger sammen med barnet, og hvor meget barnet knytter sig til ham.”

Chefpsykologen ved godt, hvordan hverdagen ser ud hos de fleste småbørnsfamilier og fortsætter:

„For faren er der den ulempe, at han som regel skal på arbejde. Så når han kommer hjem, skal han gøre en ekstra indsats for at være sammen med barnet.”

Svend Aage Madsen lægger også vægt på, at fars tid med baby bliver brugt rigtig. Både for at relationen mellem de to bliver så tæt som mulig, men også fordi mor og far ofte gør tingene forskelligt.

Fars måde er lige så god

Mor er måske den mest tjekkede, når det kommer til at tænke frem – få pakket pusletasken, planlagt dagens måltider, samt finde det matchende tøj frem. Far er i stedet rolig og nærværende, fordi mænd er gode til at være tilstede i øjeblikket. Og så når han nok alt det andet også. I sit eget tempo og på sin egen måde.

„Det vigtigste er, at faren har tid alene med barnet, for mange fædre er usikre. De skal nå at være i forskellige situationer med barnet og finde ud af at løse det på deres egen måde. Det kan godt være, at barnet ender i ternet trøje til stribede bukser, når far klæder det på. Men det er jo ikke et problem. Og slet ikke morens,” siger Svend Aage Madsen.

Den erfarne familie- og parterapeut Emilie Melchior er enig med Svend Aage Madsen i, at hvis mænd får lov at være fædre på deres egne præmisser, kan de løse opgaven fuld ud lige så godt som en mor. Den tidligere jordemoder påpeger dog, at barnet har en biologisk binding til mor som udgangspunkt, som far skal tage højde for.

Vejen går via mors mave

Allerede fra fostertilstanden lærer den lille sin far at kende. Emilie Melchior forklarer, at babyen lærer sin far at kende ved at høre hans stemme, men tiden i mors mave er meget mere end mad og lyde, for her begynder barnets psykiske udvikling også.

Derfor er barnet fra den tidlige fostertilstand følsom over for morens sindsstemning, som det blandt andet mærker via hendes hjerterytme og udskillelse af adrenalin i kroppen. Så hvis mor er tryg og glad, når far er i nærheden, sanser barnet det.

„Barnet er forudindtaget over for faren, lige fra det kommer til verden. Det kender ham via hans stemme og på et ubevidst plan via moren, fordi barnet både under graviditeten og i den allerførste tid oplever verden gennem hende. Barnet er tæt forbundet til hendes krop og lever med hende døgnet rundt.

Derfor er det en god investering for faren at tænke over sin relation til moren og over, hvordan han taler til hende,” siger Emilie Melchior.

Ikke kopiere men supplere

„Helt i starten af det lille, nye barns liv er det mandens rolle at være kvindens støtteperson,” mener Emilie Melchior.

Konkret kan faren varte moren op, så hun får ro til at være mor og producere mad nok til den lille ny. Når mor har det godt, har baby det godt, og så er der dannet grundlag for, at far kan få en god relation til barnet.

Hvor hurtigt det går, er Emilie Melchior forsigtig med at udtale sig om.

„Det biologiske bånd mellem mor og barn er tættere til at starte med. Et nyfødt barn kan kun skelne mellem sin mor og alle andre i starten. Hvis faren er nærværende, kan det nyfødte barn kende ham som en selvstændig person i løbet af den første uge.”

Men der er ingen grund til panik, hvis faren ikke har mulighed for at deltage helt så meget i starten:

„Faren skal huske på, at selv om han ikke opnår en god kontakt til babyen den første måned eller to, skal han nok nå det. Barnet skal nok blive knyttet til faren også,” kommer det flere gange fra Emilie Melchior.

Lige så mange gange understreger Svend Aage Madsen, at faren er nødt til at tage sig tiden til samvær og nærvær, mens barnet er spædt også. Det betaler sig på lang sigt.

Tid nu er investering i fremtiden

„For faren er der ingen grund til at holde sig tilbage. Det er amning, der skiller mænd og kvinder, og tid er en uomgængelig faktor for forholdet til barnet.

Det at være en del af barnets dagligliv er en forudsætning for at opnå en tæt relation til barnet,” understreger chefpsykologen igen.

Han fortæller, at forskning på børn op til etårsalderen viser, at det ikke er kønnet, der har betydning for, hvem barnet føler sig mest tryg ved og illustrerer med et eksempel, der understreger tidsfaktoren.

„Hvis faren har gået hjemme med barnet i 14 dage, og der lyder en høj lyd ude fra gaden, så vil barnet række ud efter faren. Små børn føler tryghed ved dem, de bruger tid sammen med.” Det er ikke kun det kortsigtede perspektiv og tiden med småbørn, Svend Aage Madsen tænker i.

„Mønsteret fortsætter op i voksenlivet. Hvis barn og far ikke har fået skabt en selvstændig og tæt relation, vil barnet altid henvende sig til moren først,” mener han. Så ét er den første tid med baby, et andet er når den store søn eller datter ringer hjem og helst vil tale med mor.

Hvis far vil være tæt med sit barn, skal han vugge, putte, skifte og bade, lige fra det kommer til verden – bruge masser af tid sammen med baby.