Flad mave: Mette tester mindful spisning

Det gjorde Mette:

Besluttede at spise mindfuldt i en uge, hvilket vil sige: forsøge at gøre måltiderne til sanseoplevelser.

Mindful mor med ømme kæber

Frokost ved computeren uden at ænse hvad jeg spiser og aftensmad med familien afbrudt af gråd over spildt mælk. Der er ikke meget zen over mine måltider som arbejdende mor. Men nu skal mine måltider nydes, skal de! På den mindfulde måde. Det vil sige, at maden skal tygges, og jeg skal forsøge at nyde synet af min tallerken og duften af maden. Kort sagt: være opmærksom med alle sanser.

Mindful versus kaos

Det begynder egentlig meget godt. Jeg lukker i hvert fald øjnene, da jeg indtager de første skefulde mysli til morgenmad. Jeg tygger laaangsomt. Jeg har spist den samme mysli i årevis og har altid pillet rosinerne fra. Fordi jeg ikke orker at begynde dagen med et rynket og slattent indslag. I dag smager jeg på en rosin, som min nazi-agtige eliminering har overset. Jeg får lyst til at spytte den ud, men giver den en mindful chance.

Imens jeg tygger den bløde, brune ingrediens med stor opmærksomhed, ryger jeg med et klask tilbage til virkeligheden, da min toårige datter stikker mig på kinden med en skefuld havregrød. Hun har lavet klatkager overalt på bordet. Havregrøden slænger sig også op ad hendes ærmer, så nu skal hun have rent tøj på. Argh, den her morgenseance er lige netop gået fra mindful til helt kaotisk.

Nul nærvær

Som ugen skrider frem, bliver det ikke lettere. Jeg glemmer at spise med nærvær, for jeg skal høre, hvad mine kolleger fortæller, og jeg skal tørre mælk op fra bord og gulv derhjemme. Derfor er det svært at lytte til, hvad grønsagerne fortæller mig. Jeg bliver faktisk småirriteret på konceptet. Og så får jeg så ondt i kæberne af al den tyggen.

Da min kæreste midt på ugen spørger, om jeg vil have kage til dessert, orker jeg ikke at tygge mere, så jeg grynter surt ‘nej tak!’. Jeg får dog hurtigt vendt mit dårlige humør til optur, for ingen kage er lig med nul kalorier. Tanken bag mindful spisning er, at du skal nyde maden langsomt og på den måde mærke, når du er mæt. Så ender du nemlig ikke med at kaste en masse unødvendigt indenbords. Og jeg er jo slet ikke sulten.

Den helt store succesoplevelse får jeg, da jeg en dag spiser frokost alene. Jeg ser på min flotte, gule omelet, tygger mig nærværende igennem lidt over halvdelen af den. Så er jeg mæt! Normalt ville jeg spise det hele på den halve tid. Nu levner jeg! Jeg er så mindful, at jeg får lyst til at tale med resten af omeletten. Men den siger ikke en fis.

Efter testen

Oh well, jeg er i zen efter en uge i tyggehelvede. Det bliver aldrig rigtig mig, det her, men det er da rart at blive opmærksom på hvor tjept, jeg normalt spiser. Kunne nok godt skære lidt ned på  fødeindtaget der!

Tilbage til: Redaktionen tester: Flad mor-mave, tak!