Forstå dit barns personlighed: Følsom eller fuld fart frem?

Denne artikel er oprindeligt publiceret d. 5. januar 2009. Efter aftale med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Scenen er nærmest klassisk. Til familiefesten drøner alle rollingerne i retning af børnebordet, kappes om pladserne og kæmper om at få den bedste sodavand. Bare ikke Marie. Hun er utryg ved de mange mennesker, klamrer sig til sin mors hånd og kigger betuttet på hele menageriet.

Marie er et særlig følsomt barn – eller sensitivt som børnepsykolog Margrethe Brun Hansen betegner det. Og formentlig er det et personlighedstræk, hun har haft med sig lige fra fødslen.

– Vi har alle en personlighed med os, når vi fødes, siger børnepsykologen og forklarer, at hvis vi forestiller os, at personligheden er en lineal, så har vi den meget aktive, udadrettede personlighed i den ene ende og den meget sensitive og følelsesfulde i den anden.

De fleste mennesker vil være en god blanding af de to typer, men nogen vil udpræget være én af typerne.

Et barns personlighed har intet at gøre med barnets køn, og den behøver ikke engang at ligne forældrenes. Så der er ingen nemme smutveje – vi må bare give os god tid til at lære vores lille, nyfødte barn at kende, råder Margrethe Brun Hansen.

Viser sig fra fødslen

– Man kan faktisk begynde at fornemme det allerede den første måned efter fødslen på den måde, børnene giver lyde fra sig, og den måde de bevæger sig. Høj lyd og kraftfulde bevægelser tyder på et aktivt barn, mens sensitive børn som regel ikke giver helt så klare signaler. Måske tænker forældrene, at det er et meget roligt barn, de har fået, men der kan faktisk godt ske rigtig meget med barnet, selv om det ikke ligefrem råber op.

Margrethe Brun Hansen fortæller, at børn for eksempel vil reagere forskelligt, når de bliver lagt under en uro. Det aktive barn vil typisk kigge lidt og så tabe opmærksomheden. Mens det sensitive barn kigger længere, det kan nærmest fordybe sig.

Hvis uroen så bliver skiftet ud med en anden, vil det aktive barn genvinde opmærksomheden for en stund og vise med store armbevægelser og benspjæt, at nu sker der da vist noget.Hos det sensitive barn vil kroppen kun langsomt begynde at reagere, og slet ikke med så tydelige bevægelser. Barnet har helt klart registreret ændringen, men skal lige have tid til at fordøje den, før reaktionen kommer.

Fasthold ikke barnet i en rolle

Når børnene bliver større, vil der også være helt klare forskelle. Og som forældre har vi en vigtig opgave, når det handler om på den ene side at se og rumme barnet, som det er, men på den anden side ikke låse det fast i bestemte roller. Barnet har nemlig brug for, at vi hjælper det med at udvikle andre kompetencer end dem, det naturligt har med sig.

Et eksempel kan være et meget aktivt barn, der er i gang med en god fodboldkamp på legepladsen. Et par børn ramler sammen, og én får næseblod. Måske vil det aktive barn tage sin yderste trøje af og tilbyde den tilskadekomne at tørre næsen i den. Så er det fikset, og kampen kan fortsætte, tænker den aktive.

– Som voksen kan man i den situation anerkende det aktive barn for at se den andens smerte ved simpelthen at sige ’Det var godt, du gav ham trøjen.’

Derefter kan man så fortælle det aktive barn, at den anden måske også har brug for at sunde sig lidt, så dit forslag er, at de holder en lille pause, siger Margrethe Brun Hansen.

Det meget sensitive barn vil tværtimod have tendens til at tage alverdens smerte på sine små skuldre. Et eksempel kan være, at I passerer en hund, der står bundet foran en bagerbutik. Den ser måske lidt trist ud, og barnet spørger bekymret, om den skal stå der hele natten.

– Her er det vigtigt, at den voksne udstråler, at der er helt styr på det. Fortæl barnet, at hundens ejer lige er i bageren, og at hunden skal sove hjemme i nat. Men gå ikke ind i bageren og spørg, hvis hund det er. Det er for meget og vil blot bekræfte barnet i, at det er hans ansvar.

Vis forståelse

Og i forhold til problemet med familiefesten i artiklens indledning er Margrethe Brun Hansens råd, at Marie og hendes forældre kommer 20 minutter før de andre gæster. Så kan de i fred og ro gå en inspektionsrunde, se hvordan bordene står, og hvor toilettet er. Det giver barnet mulighed for at få styr på rummet i sit eget tempo og føle sig mere tryg, når det hele går løs.– Det handler om at vise barnet, at du forstår, der er noget, der er svært. Men samtidig viser du også, at der er en løsning og hjælper på den måde barnet til at blive mere selvstændigt, slutter Margrethe Brun Hansen.

Aktive børn

Aktive børn har masser af livskraft. I supermarkedet vil det typisk være dem, der kravler op på udstillingerne, så de vælter. De er gode til at sætte ting i gang og kaster sig ud i nye udfordringer. De fylder meget og er stærke og robuste over for verdens hårdhed.

Men aktive børn ser sig ikke så meget omkring, når de drøner derudaf. Derfor har de glæde af at få hjælp til at aflæse andre mennesker. De har tendens til at handle, før de tænker, så de har brug for voksne, der er gode til at sætte rammerne for, hvad der er i orden.

Fortæl barnet, hvordan du vil have tingene i stedet for at skælde ud – for meget kritik vil tage kreativiteten fra dem.

Har du en Super Carla-pige, så respekter hende for det og prøv ikke at ”afkode” hende til at være yndig prinsesse i stedet. Sig for eksempel ikke „Nej, det er da ikke noget for dig,” når hun ønsker sig et skateboard eller en trøje med biler på.

Sensitive børn

Sensitive børn er ofte meget empatiske og gode kammerater. De er vant til at aflæse andre mennesker, og det er med til at gøre dem trygge.

Børnenes sindsstemning rummer hele spektret fra det euforisk glade til det dybt ulykkelige. De kan opleve film og fjernsyn som meget voldsomt, fordi de tager det, de ser, ind uden filter. Derfor er det vigtigt, at vi voksne tager ansvar, vælger ud, hvad børnene skal se og ser det sammen med dem.

Sensitive børn er gode til at følge regler og kan nærmest bryde sammen over at komme i skole uden penalhus.

De har stor glæde af, at vi fortæller dem, at der ikke sker noget ved, at de ikke lever op til alle forventninger hele tiden. Og at vi skubber lidt til deres mere vilde side og ser gennem fingre med det, hvis de en sjælden gang gør noget, de ikke har fået lov til.