Fra bar til baby: Når den første af veninderne får et barn

Fortæl, hvor I var henne I jeres liv, da I mødte hinanden. 

Christine: Det var mit, Sofie og Thereses sabbatår. Simone var i gang med læreruddannelsen, men vi var alle unge. Vi tre var 19, og Simone var 22. Vi havde ikke så mange forpligtelser. Vi havde lidt kærester, der blev skiftet ud, og vi havde hinanden. Vi festede, og vi havde ingen dårlig samvittighed. 

Sofie: Det var en god tid. 

Therese: Det hele var sjovt dengang. Det handlede om det samme arbejde, de samme byture og de samme oplevelser. Nu får folk kærester, flytter sammen, og pludselig er der en hel masse andre ting, der kommer i første række. 

Simone: Selv om vi begyndte at se hinanden, dengang vi var unge og gik rigtig meget i byen sammen, synes jeg, vi har været gode til at forsøge at ses. Lige omkring graviditeten aftalte vi, at vi skal mødes den første tirsdag hver måned for at købe ind, lave mad og snakke. Så handler det slet ikke om alkohol, men det handler om at være sammen. 

Christine: Det, vi laver sammen, har ændret sig meget over årene. 

Hvordan? 

Sofie: Vores samtaleemner eksempelvis. 

Therese: Det er simpelthen blevet så kedeligt. Før snakkede vi om, at så gjorde vi det, så var vi sammen med ham, og så skete der det. Nu er det mere, ‘nå, jeg har fået en ny blender’ eller ‘hvordan har du bagt de kringler?’ 

Christine: Vi kan godt tage os selv i det, hvor vi siger til os selv, at vi simpelthen bliver nødt til at snakke om noget, der er lidt mere spændende. Det kan ikke være rigtigt, at vi er blevet så gamle, at vi sidder og snakker om blendere. 

Hvad skete der, da Simone blev gravid?

Simone: Jeg fortalte Christine, at jeg var gravid med Asger. Jeg løftede op i min trøje, og da var jeg allerede 20 uger henne. Jeg havde isoleret mig selv, fordi jeg ville være helt, helt sikker på, at det skete. Det gjorde jeg, fordi jeg har oplevet to ufrivillige aborter. Og når man oplever det, vil man gerne vente med at fortælle noget, til man er helt sikker. Jeg sendte en snap til Therese og Sofie. Therese sendte et snap tilbage, hvor hun spurgte, hvad det var. Men jeg tror måske, I alle havde forventet det lidt…

Baby Asger: IIIIIIIAAAAARRGH!

Simone: … og I spurgte mig også flere gange op til, men hvor jeg benægtede det. 

Sofie: Allerede da Simone blev gravid, havde vi alle megatravlt. Jeg arbejdede 18-20 timer i ugen, og jeg har et studie. Det ændrede faktisk ikke så meget, at Simone blev gravid. 

Therese: Vi så lige så lidt hinanden inden. Allerede på det tidspunkt havde vi hver vores liv.  

Sofie: Jeg synes, jeg var blevet ret kedelig. Jeg synes virkelig, jeg er kedelig. Haha. Men det er måske bare, fordi man er ved at blive voksen… eller måske ikke voksen, det lyder forkert. Men man bliver ældre, og så finder man ud at, at man ikke har tid til det hele. 

Christine: Men jeg tror, graviditeten og Asger har fået en anden effekt. At vi gerne ville og vil følge med i, hvordan det går. Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg tænker meget over, at ‘Gud, nu har jeg ikke set Asger – og dig Simone – i noget tid, og så bliver han kæmpestor, uden jeg opdager det’. Der er kommet en anden bevidsthed ind i vores forhold. At det er vigtigere at holde kontakten. Han er på en måde blevet et nyt bindeled. 

Er I bange for at vokse fra hinanden? 

Therese: Vi er forskellige steder i vores liv. Simone har fået et barn. I to bor med jeres kærester. Der er jeg slet ikke nået til. Jeg er lige flyttet tilbage til mine forældre, men jeg rykker snart videre. Man laver jo nogle andre ting, når man er single, fordi man har mere tid til at ses med nogle venner, og så nogle gange foretrækker man jo også dem, der ikke er sammen med deres kærester. 

Kan det være svært for dig som single at være sammen med de tre andre her? 

Therese: Ja, det kan det. Jeg laver tit planer med nogle andre, fordi det er dem, man nu mest er sammen med. Jeg er ikke den bedste til at ringe til folk, og så bliver aftalerne bare lavet, når man er sammen med nogen. Pludselig har man planer de næste 14 dage, og så er det svært at finde en dag til os fire. 

Simone: Men jeg synes heller ikke, det gør noget. Vi er gode til at række hånden ud og forbinde hinanden, der hvor vi hver især er. Vi har den her facebookgruppe, der hedder De seje, hvor vi skriver til hinanden, og hvor vi forsøger at arrangere ting. 

Therese: Vi er ikke så seje længere. 

Christine: Men jeg tror, det er heldigt, at vi mødte hinanden på det tidspunkt i vores liv, som vi gjorde. Hvis vi mødte hinanden nu, ville det være noget helt andet. 

Sofie: Vi laver nogle forskellige ting, og vi har ikke arbejdet som fælles udgangspunkt, som da vi mødte hinanden. Men vi er stadig de samme personer, og vi har stadig lyst til at være venner. Vi har det sjovt, når vi er sammen – lige meget hvad vi laver. Næsten. 

Christine: Sådan er det også, når vi snakker om blendere. 

Sofie: Ja, så deler vi hinandens passion. 

Hvordan har I reageret på, at Simone fik Asger?

Sofie: Der er mange mødre, der snakker helt vildt meget om bleer, udslæt og den her barnevogn, der er den bedste, men det har Simone ikke gjort. Asger er centrum på den måde, at all eyes are on

Asger, men det er ikke sådan, at vi kun snakker om ham. 

Christine: Ja, det plejer at være os, der stiller dig spørgsmål om ham, Simone.

Simone: Jeg hader også selv at sidde og ævle om Asger. Så interesseret er jeg sgu heller ikke i andres børn. Jeg ville selv synes, det var stramt, hvis man gik i vandfald omkring sit barn. Så ville jeg sidde og tænke, at det er super, men har du set det nyeste afsnit af den her serie? Så meget nyt sker der heller ikke i hans liv. 

Sofie: Jo, nu får han kartoffelmos, så har han fået noget nyt at spise. Wuhu!

Simone: Ja, og han kan også finde ud af at rulle om på maven. 

Har jeres samtaler ændret sig? 

Therese: Ja, det synes jeg, de har. De har ændret sig, fordi vi er blevet ældre. Det 

er ikke de samme ting, vi laver eller synes er interessante. Og vi oplever heller ikke så mange ting sammen længere. Så derfor bliver det automatisk noget andet, vi snakker om.

Sofie: Men jeg synes også stadig, vi kan snakke om fyre, familie og venner. 

Simone: Men det handler også om at kende sit publikum. Jeg ved, at Sofie kan lide at få snaps af Asger. Altså, du laver et screenshot, hver gang jeg sender noget til dig, og derfor sender jeg ofte billeder til dig. Omvendt ved jeg også, at Therese ikke synes, det er lige så fantastisk. Så hun får måske kun et billede af Asger en gang imellem. Jeg behøver ikke spamme folk ned. Men jeg ved også, at I alle er overbærende, så ingen vil kommentere det, hvis jeg begynder at sende ti snaps om dagen til jer. Men I vil måske tænke, ‘hvad sker der?’

Sofie: Jeg glæder mig til gengæld til, at en af os får et barn, så vi er to, der har et. 

Therese: Du bliver den næste. Jeg har en plan i mit hoved, og det bliver dig. 

Christine: Ja, Sofie, du er den mest skrukke af os alle sammen. 

Sofie: Det er måske rigtigt, men jeg er spændt på at se, om der så for alvor går blesnak og barnevognssnak i den.   

Christine: Det kan sagtens ske, at der kommer til at være en ubalance, hvis du for eksempel snart får et barn, Sofie. 

Therese: Så laver vi to en alliance, Christine. 

Sofie: Jeg håber virkelig ikke, jeg bliver sådan en psyko, men jeg kunne godt forestille mig det lidt. 

Simone: Jeg håber ikke, det kommer til at ødelægge noget, hvis endnu en får et barn. Hvis det bliver Sofie, binder det måske os to tættere sammen på en anden måde, men jeg tror stadig, vi vil have det her sammen. 

Sofie: Det kan være, at det bliver endnu vildere, når vi så engang tager i byen. Kan I huske den aften, hvor vi lod, som om vi havde børnefri? Da vi lod, som om vi var mødre, der var i byen, og så måtte vi gerne skabe os helt vildt?

Christine: Ja, og så havde vi børnebilleder på vores telefoner. 

Simone: Der var også, dengang Kato spillede i Parken. 

Christine: Ej, det skal vi ikke snakke om. 

Simone. Jeg siger ikke, hvad der skete derinde, men vi havde en rigtig god fest. Hvor længe siden er det?

Therese: Det er tre år siden, tror jeg.

Christine: Jeg var sammen med ham Christian på det tidspunkt. Det kan godt passe, at det er tre år siden. 

Therese: Der toppede vi.