Fra tremmeseng til juniorseng: Sådan bliver det en god overgang

Dit lille barn er ikke længere så lille. De runde babylår er blevet slankere og stærkere, og de buttede hænder med små smilehuller på knoerne forsøger nu oftere og oftere at trække tumlingekroppen over tremmekantens side og ud i friheden til mor og far. Du spekulerer måske på, om det nu virkelig også er nu, din lille klatreabe er klar til at komme i en større seng uden sikker tremmeafskærmning til vilde lemmer, når poden endnu kaster sig rundt i søvne. Og hvis det er, hvad er så de bedste rammer, du kan give dit barn i søvnen i den nye seng?

– De fleste børn er omkring to et halvt år, når de begynder på at forcere tremmerne eller gøre tegn til, at de ikke vil være nede i sengen mere. Nogle gør det tidligere, nogle gør det senere, og andre gør det slet ikke. Men hvis og når det sker, så er det tid til at skifte til en åben seng, siger Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske og forfatter til bl.a. ”Helens bog om børn og søvn”.

Hvornår skal børn ud af tremmesengen?

Det er dog ikke dit barns alder eller dit moderlige ønske om at indrette et tumlingeværelse med lækre møbler og en stor seng, der skal afgøre, hvornår din lille skal flytte ud af tremmesengen.

– Tiden er inde til at skifte til en større, åben seng, når barnet begynder at prøve at klatre over siden på sin tremmeseng, eller når barnet bliver fysisk for stort til den. Ikke ellers. Så længe barnet ikke kravler ud af tremmesengen og er glad for sin seng og tryg ved at ligge i den, så skal man ikke ændre det. Børn skal være trygge, når de skal sove, så man må aldrig bare skifte tremmesengen for at skifte den. Man skal skifte den, fordi der nu er et andet behov, siger Helen Lyng Hansen.

Når tremmesengen bliver farlig

Det kan sagtens være, at dit barn er begyndt at klatre ud af tremmesengen, men ikke just ligger roligt, når det sover, og du derfor tænker, at tremmerne er en nødvendig sikkerhed for, at barnet ikke falder ud af sengen og slår sig. Men den bekymring skal du feje til side, for barnet kan faktisk slå sig værre ved at blive i tremmesengen.

– Nogle gange vil det lykkes for din lille udbryderkonge at komme over kanten, og så kan det være farligt. Fra den øverste kant af tremmerne og til gulvet kan der godt være en meter – og det er et voldsomt fald, hvis man er et lille barn, der måske lander på hovedet, siger Helen Lyng Hansen.

Selvom barnet bogstaveligt talt er ovre sin tremmeseng, så kan det dog stadig være en udfordring, at barnet ikke forstår, at det uden tremmesengens kanter også nemt dratter ud af sin nye, store seng. Et sikkerhedsmæssigt must er derfor en afgrænsning i form af en kant på den nye seng.

– Barnet forstår ikke nødvendigvis mentalt, at det kan falde ud af sengen, selvom det er klar til at forlade tremmesengen. Nogle børn bevæger sig rigtig meget, når de sover, og derfor skal man sikre sig, at de ikke kan falde ud af sengen. Derfor er det vigtigt, der er en form for sengehest på den nye seng, eller en god høj kant fra madrassen til sengekanten, som i en karlekammerseng med høje kanter, så barnet ikke kan trille ud, siger Helen Lyng Hansen.

Juniorseng eller voksenseng?

På loftet med tremmesengen og ind med en åben seng med sikkerhedsafskærmning. Nu melder de næste spørgsmål sig: Skal det så være den justerbare juniorseng, eller skal det være en rigtig, lille voksenseng, der skal danne rammerne om dit barns søvn efter tremmesengen? Her gælder ingen tommelfingerregler.

– Om man så ellers skal vælge en juniorseng, der kan forlænges i takt med barnets vokser, eller om man vælger en voksenseng med det samme vil være op til den enkelte familie. Der må man se på, hvor meget plads man har, og hvad økonomien tillader. Både i forhold til prisklassen på modellen, men også i forhold til, om man vil have et skifte mere, når barnet vokser ud af en juniorseng, eller om man skal direkte op i en seng med fuld længde, siger Helen Lyng Hansen.

I hvert fald bør man vælge en seng, som er relativt tæt på gulvet, og ikke lade sig friste af høje senge med huler under og des lige.

– Køjesenge eller senge, der er hævet, vil jeg ikke anbefale til børn under seks år. Børn under skolealderen bevæger sig generelt rigtig meget, når de sover, og der er simpelthen for langt at falde ned. Og selv når de når skolealderen, bør man se godt på sit barn, før man vælger den slags seng, for det kan være svært for børn at klatre ud af en høj seng uden at falde på trinene, især om natten når de er trætte og halvsovende, siger Helen Lyng Hansen.

Overgang fra tremmeseng til juniorseng: God søvn i den nye seng

Når den nye seng er rykket ind i børneværelset, så gælder det om, at mest muligt er som det plejer. Så er sandsynligheden størst for, at skiftet fra tremmeseng til juniorseng går bedst. Det gælder alt lige fra putterutine til sovedyr og sengerand.

– Det bedste, man kan gøre, er allerede langt forinden at have indført nogle putteritualer. At barnet har en bamse, det sover med eller en putteklud eller slaskedukke. At man sidder og læser godnathistorie for barnet, eller synger en sang, eller sidder og taler dagen igennem. Altså, at man har et helt fast ritual, som man bibeholder, når barnet kommer over i sin nye seng, sådan at alt er, som det plejer at være – eneste forskel er, at sengen er ny, siger Helen Lyng Hansen.

God søvn i den nye seng har med andre ord rigtig meget med tryghed, genkendelighed og faste rammer at gøre.

Faste soverutiner giver børn i trivsel

Det er ikke bare for, at det skal være rart for det lille barn, at det skal have et aftenbad og den samme yndlingssang på sengekanten, mens du nusser purken på panden på den samme måde aften efter aften. Faste rutiner omkring søvnen er noget af det bedste, man kan gøre for sit barn.

– Den største gave, du kan give dit barn, er faste sengetider og faste soveritualer. Alle undersøgelser viser, at etablerer og fastholder man en fast sengetid og faste ritualer – så er der store, langsigtede gevinster at hente for barnet. Barnet udvikler sig simpelthen meget bedre både rent kognitivt og følelsesmæssigt, siger Mikael Rasmussen, søvnvejleder og foredragsholder om søvn, stress og trivsel.

– Ritualer handler meget om, at man investerer noget tid i at føre barnet frem til søvnen. Det kan være at få et bad, læse historier, at i hygger jer sammen. Alle de gode ting, som vi ved virker, for at få nervesystemet til at slappe af. Dét gentagende mønster, man skaber omkring søvnen, er rigtig, rigtig godt for barnet. Det er det i øvrigt også for voksne, forklarer Mikael Rasmussen.

Faste soverutiner er ikke bare godt på den korte bane, at barnet er veludhvilet og i balance, det har også store helbredsmæssige betydninger, og derfor er det vigtigt, at mor og far tager alle de gode soveritualer med fra babysengen til juniorsengen.

Støt dit barn i sengeskiftet fra tremmeseng til juniorseng

Når du skifter sit barns seng, laver du om på dets miljø, og det kan i nogle tilfælde betyde, at barnet for en periode kræver mere støtte af sine forældre ved sengetid og om natten. Det sker langt fra altid, at skiftet fra tremmesengen fører puttebesvær og natteuro med sig, men som forælder gør man klogt i at være mentalt forberedt på det og på at stå fast i rutinerne, forklarer søvneksperten:

– Nogle forældre vil opleve, at de endelig lige havde fået etableret noget fast, og barnet sov godt og faldt let i søvn, men at når barnet skifter miljø til en anden seng, at så kan barnet finde på at vågne mere og være mere uroligt om natten. Det er helt normalt fra 1-3 års alderen, at der er en let øgning i antallet af natlige opvågninger igen. Det er okay. Forældrene skal bare være forberedt på det og indstillede på at bevare de trygge rammer og rutiner omkring søvnen. Hold fast er et vigtigt råd, forklarer Mikael Rasmusen.

Det er dog langt fra alle børn, som bliver påvirkede af skiftet, hvis ellers alt andet er, som det plejer. Alligevel skal man som forælder være forberedt, for mors og fars reaktion og håndtering af et søvnnægtende barn kan have stor indvirkning på søvnen.

Bevar roen, når barnet skifter fra tremmeseng til juniorseng

– Barnet aflæser lynhurtigt forældrenes sindstilstand, og oplever barnet, at mor eller far bliver frustreret over, at det ikke vil sove – kropssproget bliver frustreret og irriteret og måske skælder de også lidt ud – så går det direkte i barnets stressrespondentsystemer. Det behøver ikke føles som en særlig stor ting for den voksne, men det kan stadig gøre, at hele nervesystemet kører op i barnet. Alene de usagte bekymringer, der kan komme i den voksne op til sengetid: ”Falder mit barn nu i søvn, kan mit barn sove i nat, kan jeg sove i nat, eller ender det som i går?”. Den slags tanker kan godt vise sig subtilt i interaktionen, og børn mærker det med det samme, siger Mikael Rasmussen.

Har du har den slags tanker eller frustrationer, anbefaler Mikael Rasmussen, at I snakker om det mor og far imellem og får luft for det, men også at I prøver at aftale, ikke at lade jer mærke af det. I hvert fald ikke overfor barnet. Kort sagt: Når forældrene frustreres over, at barnet sover dårligt, kan det virke selvforstærkende og få barnet til at sove endnu mere dårligt.

– Hvis der kommer udsving, går det i sig selv igen, kan jeg forsikre om. Det vigtige er, at du som forælder forstår, at det er dit ansvar at skabe gode strukturer og vaner omkring søvnen. Den lille har intet medansvar! Men investeringen i gode, faste soverutiner og sengetider er sindssygt vigtigt for resten af livet – det kan næsten ikke understreges nok, siger Mikael Rasmussen.