Hvorfor vil børn helst have grimt tøj på? – og andre vidunderlige gåder fra livet som mor

1. Hvorfor taler mødre altid så meget om deres børn?

Hvis du placerer to eller flere mødre ved samme bord til en julefrokost, firmafest, familiefødselsdag eller en hvilken som helst anden form for social sammenkomst, så er der en uskreven regel, der bestemmer, at der inden for maksimalt 30 sekunder er én, der har nævnt noget om børn. 

Du synes selvfølgelig, at de historier, du selv fortæller, er væsentligt mere underholdende og relevante end dem, du hører fra andre mødre, og du gider egentlig ikke rigtig høre deres historier, men du er nødt til at lytte. Det er en slags byttehandel. I sidder alle sammen rundt om bordet og lytter til hinandens fortællinger og venter spændt og utålmodigt på, at det bliver jeres tur.

2. Hvor meget idioti kan du tillade dig at give din ammehjerne skylden for?

Måske er det egentlig det mest logiske og naturlige i hele verden, at ens præstationsevne forringes en lille smule på alle livets områder, når man pludselig mister den gave det er at sove mere end to timer ad gangen. Når man fra den ene dag til den anden står med det fulde ansvar for at sørge for at opfylde samtlige behov for et andet levende væsen. 

Jeg beslutter hermed, at ammehjernen kan få skyld for lige præcis ingen af dine idiotiske handlinger. Det har intet at gøre med amning. Jeg vil i stedet introducere dig for et nyt begreb, som måske klinger lidt nedladende de første par gange, du hører det, men det er ikke ondt ment.

Mød: Morhjernen. 

3. Hvordan siger du nej til dit barn på en god måde?

”Nej.”

4. Hvordan kan du lyve dig til et federe liv som mor? 

Lad mig præsentere dig for den vigtigste løgn af dem alle, hvis du vil have et federe morliv: ”Ungerne er syge, så vi kan desværre ikke komme til Moster Birgittes 70-års fødselsdag i Lemvig Forsamlingshus på lørdag”-løgnen. Du kender den, og den er din! Du skal bare fyre den af. Det er et af de ubetinget største privilegier ved at have små børn, at du kan bruge dem som undskyldning til enhver tid og for nærmest hvad som helst.

Lyv løs, og slip uden om alle de der arrangementer, du egentlig ikke har lyst til at deltage i alligevel. ”Lyv, lyv, lyv, benægt, benægt, benægt,” som min mand altid siger. Lidt foruroligende slogan for en ægtefælle, nu jeg tænker over det. 

5. Hvorfor vil børn altid helst have grimt tøj på? 

Jeg er ikke just nogen modeguru, men jeg kan se på en hel del andre mødre, at det plager dem lidt, at børn altid helst vil have grimt tøj på. Jeg ser, hvordan skammen og forundringen stråler ud af andre mødre, når de rødkindede dukker op til børnefødselsdag med deres treårige pige iklædt gamacher i den der ikke særligt nuttede lyserøde farve, et lilla strutskørt, Anna og Elsa-tanktop, pelsvest og fevinger. 

Udgangspunktet må være, at vores unger er påklædte, og så er man faktisk i mål. Børn er vidunderlige, og de bliver fremtidens trendsættere, så lad dem bare vælge selv. Tænk lige over, hvor hæslig du engang selv så ud med choker-halskæde, hårmascara, alt for meget blå øjenskygge, Topsy Tail og Buffalos, og det er da endt relativt lykkeligt alligevel. Eller nu kan jeg jo ikke se dig, men jeg forestiller mig, at du ser forrygende ud. 

6. Hvad sker der til babybio?

Til babybio træder man ind, en grå torsdag formiddag, og så sker der det, at man afleverer sin barnevogn, med baby i, til en eller anden teenager, der holder sabbatår eller er droppet ud af produktionshøjskolen, fordi pensum var for tungt. Så sætter den muligvis inkompetente og tømmermandsramte teenager et garderobenummer på barnevognen, og min baby blev så nummer 507, og det minder mig lidt om dengang, man gik på Crazy Daisy og havde flottet sig og taget en jakke på, som skulle afleveres i garderoben. (…) Jeg kunne jo eventuelt lægge nummeret i pusletasken, der forsvinder ting jo aldrig på mystisk vis. 

Det fede ved det nummer er, at hvis baby græder, så kan ham teenageren fra garderoben faktisk godt læse tal, og så går han ind i biografsalen og råber ”507”, og så er der ingen, der reagerer, så råber han igen ”507!!!”, og jeg tænker: ”Han må have taget fejl af tallene, men nu bliver jeg pludselig i tvivl, om jeg faktisk havde 507? Ej, det var 705, men jeg tjekker lige. Hvor lagde jeg nu det nummer? Nå, never mind, det er nok ikke min, der græder, og nu er jeg endelig kommet lidt ud, og jeg tror snart, at Bradley Cooper kysser Lady Gaga, så jeg orker altså ikke at rejse mig for at tjekke.”

7. Hvordan ved du, at din baby har forvandlet sig til en tumling? 

På et eller andet tidspunkt vil det der lille, vidunderlige, bløde væsen, som efterhånden er blevet en helt og aldeles uundværlig og integreret del af dig, gennemgå en transformation fra baby til tumling. Det vil formentlig ske lige omkring etårsalderen plus minus et tigerspring eller to – you do the math! 

En tumling er af natur en lidt trættende type, som kræver din opmærksomhed på en mere intens måde end din baby gjorde. Du skal være på, når du er på. Der vil så til gengæld formentlig også være en del skæppeskønne timer i døgnet, hvor din tumling er i institution, så du kan være en slags voksen og gå på job, eller hvad du nu er til.

Du ved, at din baby har forvandlet sig til en tumling, når du føler, at du opnår en dyb indsigt i, hvordan det føles at blive presset helt derud, hvor du er lige ved at give op, for så lige bagefter at sidde og kysse og kramme den lille røvbanan, der forsøgte at ødelægge dig. 

'Morgåder'

”Morgåder – vidunderligt vanvittige gåder om dit nye liv som mor” af Mette Søberg.

Muusmann Forlag, 249,95 kr.