Klumme: 4 situationer, hvor jeg bliver til et urimeligt mor-monster

Det meste af tiden synes jeg egentligt selv, at jeg er et ret sødt menneske og en ret god mor. Min tålmodighed er helt utroligt stor. Jeg står ikke gladeligt op, men op og er glad og på, når mine børn kræver det om natten og klokken 05:00 om morgenen, når den første er ude af fjerene. Jeg giver dem korte dage i institution, smører yndlingsmadpakkerne, laver madplaner, jeg leger med puslespil og bygger togbaner og kysser og krammer i ét væk. Kærlighed er der masser af.

Men nogle gange… Nogle gange bliver jeg altså til et hidsigt og urimeligt mor-monster, der bidder hovedet af folk. Det er ikke kønt. I sandhed går det mest ud over min kæreste, den arme mand, men til mit forsvar mest, når børnene kører mig ekstra hårdt. Han ér faktisk en helt igennem god og kærlig mand, som både tager fat og er engageret i vores børn og tilværelse. Og de fleste dage er jeg faktisk vældigt sød og rar – også overfor ham …Nej, virkelig!

Nåh, men her får I dem – et mor-monsters bekendelser. Måske kan jeg bedre få bugt med monsteret, hvis jeg siger det højt. Måske finder jeg nogle medsøstre, som også kender til bæstet. Måske vil jeg i virkeligheden med denne klumme bare sige ”undskyld skat”. Her får i scenarierne:

1. “Øj, hvor er jeg træt!”, kan min kæreste finde på at sige…

Og så er det som om, mit blod fryser til is. “Træt, siger du?! Manden som får sin nattesøvn stort set hver eneste nat og lykkeligt ikke vågner over gråd, hyl og tisseuheld. Og så sover du tilmed længe med den store flere gange ugentligt!? Sammenhængende timer og masser af dem. Du kender INTET til træthed!,” hvæser mor-monsteret. Jeg har taget patent på at være træt hjemme hos os. Det er mega strengt, for selvfølgelig kan man også være træt, når man er den, der slider på andre områder. For eksempel med et fuldtidsarbejde. Men sådan har jeg det altså.

2. I længsel er han måske også kommet til at omtale den forestående barsel som ’ferie’

“Ferie? FERIE?” (I et skingert toneleje) Hende, som ikke har sovet mere end nogle timer ad gangen (på de gode dage vel at mærke) det sidste år, som har stået for skud for ustyrlig meget babybræk (hej hej overfølsom brækrefleks). Hende, som har hentet og bragt den store hver evig eneste dag med den lille søvntyran og oppakning på slæb og hende, som har smurt alle madpakkerne. Hun er mildt sagt ikke enig i, at barslen er en badeferie. Det var helt sikkert ikke i mangel på påskønnelse af mig, at det blev sagt, men mor-monsteret reagerer prompte og er irrationelt.

3. ”Kunne vi ikke måske blive bedre til…

… at samle gulerodsskræller op ad vasken med det samme?” Monsterets ører hører kun en bebrejdelse i den ordentlige og rimelige forespørgsel og er altid beredt med modartilleri, som hun helt ubevidst går og samler til bunke af på de dage, der føles som en endeløs række af pligter: ”Så kunne du måske begynde at samle dine sokker op, lægge vasketøj sammen og tørre køkkenbordet af efter dig?!” Av, av – det er altså ikke mit pæneste træk!

4. ”Kunne du ikke nok få lavet den dør, der knirker!?”

Spørger jeg. Manden er fluks på sagen. Men dårligt har jeg sagt det, før jeg også er pivirriteret over, at det skal tage ham hele lørdagen, mens jeg forsøger at underholde vores tre små tornadoer og afværge konflikter og diverse styrt og nedsmeltninger. Mor-monstret vil både blæse og have mel i munden. Irriterende type.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning. Klummen er første gang udgivet i oktober 2017.