Gør din baby til en læsehest

Bøger burde være standardudstyr i enhver familie med en nyfødt på samme måde som uroen over puslepladsen, ranglen i liften og legetæppet på gulvet. Bøger stimulerer nemlig dit barns sprogudvikling, sætter fart på fantasien og lærer dit barn at lege.

Du kan ikke starte for tidligt. Til at begynde med handler det om at lægge folde-ud-bøger med simple motiver og klare farver i vuggen eller på puslepladsen. Bøgerne er med til at fange barnets opmærksomhed og giver jer noget at tale om, når dit barn for eksempel skal skiftes.

LÆS OGSÅ: Test: Se hvordan dit barn lærer bedst

“Sproget udvikler sig, når vi bruger det. Derfor er det godt at tale med børnene, fra de er helt små, om, hvad der sker i bøgerne,” siger Caroline Sehested, der har en master i børnelitteratur og er forfatter til bogen ’Pædagogens grundbog i børnelitteratur.’ Senere kan du begynde at læse ‘rigtigt’ højt og stille spørgsmål til det, der sker i bøgerne, mens du gradvist øger mængden af tekst.

Bøgerne giver fantasi og venner

Ifølge Caroline Sehested er der en mængde fordele ved at føre dit barn ind i bøgernes verden – og blive hængende. Når du læser med dit barn, lærer det at kende forskel på virkelighed og fantasi, fordi det oplever, at der er ting, som kun kan lade sig gøre i bøger. Samtidig betyder mødet med bøgernes fantasiverden meget for dit barns leg. Fortællingerne udvikler nemlig barnets evne til at forestille sig ting, der ikke eksisterer – dets fantasi, med andre ord.

“Leg er én lang fortælling, hvor børnene hopper ind og ud af den verden, de skaber. Jo flere historier, de kender, jo mere trygge føler de sig i legen, fordi de kender historiernes forløb. Derfor gør du dit barn en kæmpe tjeneste ved at begynde at læse med dit barn så tidligt som muligt,” siger Caroline Sehested.

Evnen til at sætte lege i gang giver bonus blandt kammeraterne på legepladsen, og ifølge Caroline Sehested udvikler børn, der er gode til at finde på lege, også ofte gode sociale egenskaber. Bøgernes univers er desuden med til at udvide barnets ordforråd.

LÆS OGSÅ: Guide: Gør læring til leg

Derfor er det vigtigt, at du så vidt muligt læser bøgerne op, som de er skrevet – også selv om sproget måske virker mærkeligt eller gammeldags. Gennem bøgerne præsenteres børnene for mange forskellige verdener og ord, som de måske ellers ikke ville møde. Det er en stor styrke for deres egen sprogudvikling.

Det starter med bøger

Egentlig er det meget simpelt: Hvis du elsker at læse, vil dit barn sikkert også blive en læsehest. Børn kopierer deres forældre, og hvis du slapper af med at læse, vil dit barn også opfatte det som en positiv aktivitet. Hvis I tilmed læser sammen, fra dit barn er helt lille, og der altid er spændende bøger på hylden, vil dit barn blive yderligere motiveret til at få læst højt og senere selv at læse.

Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis det med læsning ikke før har stået højest på din dagsorden. Du kan hente hjælp lige rundt om hjørnet. Første stop er en tur på biblioteket, boghandleren eller måske et godt børneloppemarked.

Det vigtigste for dit barns læselyst er, at der er nogle spændende bøger at gå i gang med, som er til at komme til. Lån eller køb både nogle bøger, du selv har lyst til at læse med dit barn, og lad barnet vælge nogle. Ofte vælger I ikke de samme bøger, og det er fint, for så bliver dit barn præsenteret for mange forskellige verdener.

Du skal dog ikke forvente, at barnet kaster sig over alle bøgerne på én gang. Typisk vil det kun være en af de 15 bøger, I kommer hjem med, som dit barn i en periode vil have læst om og om igen.

LÆS OGSÅ: Kan dit barn ikke læse?

“Barnet fokuserer på detaljerne i historien, så hver gang de får læst bogen højt, føjer de nye brudstykker til fortællingen. Derfor kan jeg ikke anbefale nok, at man læser den samme bog rigtig mange gange med sine børn,” siger Caroline Sehested.

På samme måde kan det være fint i en periode at læse bøger i en serie, fordi dit barn får overskud til at fokusere på andre detaljer i historien, når barnet på forhånd kender personerne og universet.

Inden I går i gang med en ny bog, er det en god idé at tale om bogen først. Mange billedbøger har et stort billede på første side, som I kan starte med at tale om. Når dit barn kender rammen for fortællingen, bliver det lettere for det at holde fokus på historien.

Det skal være sjovt – også for dig

Hvor godt det end er at læse højt for dit barn, så nytter det ikke at gøre det, hvis du er træt eller ikke har lyst. Dine forbehold vil smitte af på dit barn. Derfor er det også helt i orden at sige til dit barn, hvis der er en bog, du ikke har lyst til at læse. Foreslå en anden i stedet – det giver en bedre oplevelse for jer begge to.

Til gengæld er det ikke ligegyldigt, hvad du læser, for det er vigtigt, at du læser noget, som dit barn kan forholde sig til. Dit barn får ikke så meget ud af at høre en artikel fra et dameblad, fordi barnet slet ikke kan forholde sig til det univers. Til gengæld kan I sikkert have nogle gode snakke over det nye legetøjskatalog.

Selv om der ikke er mange ord i, kan I stadig tale om, hvad der er i kataloget, hvorfor dit barn ønsker sig lige netop den ting, og så videre. Den snak giver samme fælles oplevelse som bøgerne. Og netop det at være sammen om oplevelsen er en stor del af gevinsten. I får en fælles oplevelse, som er med til at skabe tætte bånd mellem jer.

LÆS OGSÅ: 8 lærerige apps til dit barn

Orker du ikke selv at læse højt, kan du vælge at sætte en lydbog på. I kan måske sætte jer ned og høre bogen sammen, eller dit barn kan sidde for sig selv og slappe af med historien.

Ligesom med de fysiske bøger er også lydbøgerne med til at udvikle barnets fantasi og sprog.

Læs for storebror og lillesøster

Det lille barn får også noget ud af historien

Sådan stimulerer du dit barns læselyst

Baby (0 år)

Når dit barn er nyfødt, kan du lægge bøger i vuggen eller på puslepladsen. Foldeud- bøger med simple figurer og klare farver er bedst i starten. Når barnet bliver lidt ældre, kan du vælge bøger med motiver, som barnet genkender, for eksempel en sut eller en and. Tal med barnet om, hvad der sker på billederne, for eksempel hvad dyrene siger. Vælg bøger med hårde sider eller af stof, som barnet ikke kan rive i stykker. Plastikbøger, som dit barn kan have med i bad, er også gode.

Tumling (1-2 år)

Fra omkring halvandet år eller lidt tidligere kan du begynde at læse bøger med lidt mere komplekse historier. Det kan for eksempel være Jeppe-bøgerne af Babro Lindgren eller Kaj-bøgerne af Mats Letén, som er meget simple historier med få personer, som barnet kan overskue. Hav stadig masser af bøger med hårde sider, som dit barn selv kan bladre i. Omkring to-års-alderen kan du begynde at introducere lidt længere historier, for eksempel Thomas Windings Lille Bamse.

LÆS OGSÅ: Børnebøger: Se alle de største klassikere, som dit barn elsker

Lille børnehavebarn (3 år)

Nu er dit barn blevet bedre til at koncentrere sig i længere tid ad gangen, så du kan begynde at læse små fortællinger. Det skal stadig være bøger med mange billeder, men der kan godt være lidt flere personer i historien. Det kan for eksempel være bøger som Finn Hermann af Mats Léten og bøgerne om Familien Bartholdy af Pia Thaulou. De fleste børn i denne alder elsker også historien om Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved af Werner Holzwart.

Det store børnehavebarn (4-5 år)

Omkring fire-års-alderen kan du begynde at læse bøger, hvor der er færre billeder i. Jakob Martin Strids bøger Lille Frø, Mustafas Kiosk og Min mormors gebis er gode bud. Læg mærke til, hvor travlt dit barn har med at bladre, når I læser, måske har det stadig brug for en del billeder for at kunne koncentrere sig om historien.

LÆS OGSÅ: Højtlæsning: 11 bøger til små læseheste