Gravide bør få mere særbehandling
Lidt mere hensyn, tak! Gravide må altså godt få en hjælpende hånd, lyder det fra chefredaktør Mette Hovmand-Stilling.
Jeg havde kun ventet få minutter, bagest i den lange kø til toilettet ved Peterskirken i Rom, da damen, der bestyrede det, resolut greb fat i min arm og trak af med mig. Hun rablede noget på italiensk, jeg ikke forstod. Jeg var gravid i sjette måned med mit andet barn – og det var temmelig tydeligt.
Hun trak mig foran i køen og nærmest puffede mig ind ad døren til det første toilet, der blev ledigt. Folk omkring mig? De smilede og nikkede bare – og ventede videre. Jeg selv var en anelse forlegen. Skulle jeg have særbehandling, bare fordi jeg var gravid? Ja, sådan er det åbenbart i Italien.
I lufthavnen gentog seancen sig. Allerede ved check-in blev vi henvist til den hurtige vej gennem security, og ingen løftede et øjenbryn over min særbehandling. Med mine trætte ben, stakåndethed og lillebitte blære var jeg glad for den italienske betænksomhed.
Ingen fast track
Far: Det skal du IKKE gøre, hvis kæresten er gravid
Annonse
Ikke en sygdom
‘Det er ikke en sygdom at være gravid’. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt den frase under mine graviditeter. Med andre ord: Man skal mande sig op og gøre alt, som man plejer.
Jeg er enig i, at det ikke er en sygdom at være gravid. Sagen er bare, at hvor gerne jeg end ville, kunne jeg ikke gøre alt, som jeg plejede. Plukveerne tvang mig til at stoppe op, benene hævede, ryggen værkede, og min blære blev fyldt på nul komma fem. Måske skal man have særlige rettigheder.
Jeg mener ikke, at man skal have ret til lange pauser på arbejdet, så snart testen viser to streger. Men jeg mener denondelynemig, at man har krav på hensyn. Man bærer trods alt rundt på en lille ny borger, der på et tidspunkt kommer til at bidrage til vores allesammens samfund.
Jeg tror, at rigtig mange gravide vil sætte umådelig stor pris på den gestus, det er at blive tilbudt en siddeplads i bussen og komme hurtigere igennem køen.
Som gravid blev jeg af og til tilbudt pladsen af andre buspassagerer, men mindst lige så ofte er jeg blevet mødt af ligegyldige blikke. Desværre. Tænk, hvis man pr. automatik tænkte ‘hey, der er en gravid – gad vide, om jeg kunne lette hendes hverdag bare en lille smule?’
