Grin med dit barn – det er sundt

En baby, der klukker af grin, er noget af det sødeste. Men vidste du også, at det er noget af det sundeste? Når et menneske morer sig og griner, sker der nemlig en rent fysiologisk reaktion, som ikke bare gør én i bedre humør, men også styrker immunforsvaret, fordi stoffet immunoglobulin bliver frigivet i blodet. Det er altså ikke bare sjovt, det er også sundt at grine uanset alder.

Men humoristisk sans kommer ikke af sig selv, så ligesom børn skal lære alt mulig andet af dig, har de også brug for, at du viser vej, når det gælder sjov og ballade.

LÆS OGSÅ: Børn med humor har det lettere end børn uden

Et lettere liv

Humorforsker og lektor i psykologi ved Aalborg Universitet Martin Führ har i en årrække forsket i sammenhængen mellem børns trivsel og deres brug af humor. Blandt andet har han fundet ud af, at livet ofte er lettere for de børn, der kan finde ud af at bruge humoren, både som forsvar, når de oplever modgang, og som en måde at have en positiv tilgang til livet generelt.

Forskningen viser, at børn, der bruger humor aktivt, typisk bliver dygtigere til at sortere mellem alvorlige og mindre alvorlige episoder, og at de også har mere overskud til at tackle alvorlige episoder. Du kan selv hjælpe dit barn til at udvikle den humoristiske sans ved at have blik for, hvornår noget er morsomt, ved at grine med, når dit barn griner, og ved ikke at stoppe legen med skældud, selv om det måske er din første indskydelse.

Spinat på væggen

“Når den 1-årige for eksempel smider spinat op på væggen og klukler, er det ærgerligt, hvis mor hver gang og med det samme slår ned på det som uartigt,” forklarer Martin Führ. “Det er bedre at grine med barnet i situationen og så bagefter forklare, at det måske ikke lige er det, mor synes, er det allersjoveste. På den måde spejler dit barn det sjove og får en positiv oplevelse.

“Hvis du nøjes med at skælde ud, får barnet en negativ oplevelse og vil hurtigt holde op med det, der ellers føltes sjovt, fordi du ikke griner med. Så lukker barnet ned for den gode oplevelse og lærer, at det ikke er spor sjovt,” siger han.

Det første smil

Helt fra børn er nyfødte, spejler de forældrenes ansigtsudtryk, og allerede når et barn er cirka tre uger gammel, efterligner barnet forældrenes grimasser og kan smile for første gang. Martin Führ forklarer, at det smil er det, man kalder ‘det sociale smil’, og fungerer som spædbarnets første positive kontakt med forældrene.

“Faktisk er mennesket ikke født med humoristisk sans. Det er tværtimod noget, vi udvikler i samværet med andre. Derfor griner børn under 2 år mest, fordi mor og far griner, og børnene vil gerne være tæt på mor og far. Babyen, der bliver kildet, griner selvfølgelig på grund af den fysiske oplevelse, men får også en positiv oplevelse af, at mor og far også griner og smiler.”

Glade børn er populære

En undersøgelse, som Martin Führ foretog sidste år med 1.500 børn og nogle af deres forældre, viser, at forældre, der ikke selv bruger humor til at tackle hverdagens udfordringer, typisk får børn, der heller ikke bruger humor aktivt.

Undersøgelsen viser desuden, at uanset om børn er glade eller triste, opsøger de allerfleste helst de glade børn i en børneflok. Det vil sige, at glade børn ofte er de mest populære blandt kammeraterne. Børnene i undersøgelsen siger også, at de sætter pris på, når nogen forsøger at gøre dem i bedre humør ved brug af humor.

Med andre ord er der god grund til at udvikle dit barns humoristiske sans så meget som muligt. Det kan du gøre ved at grine med, når dit barn griner, ved at lave sjov og ved selv at bruge humor til at løsne op for spændinger og skabe en følelse af fællesskab i familien. På den måde ruster du dit barn til at tackle modgang og nederlag, du giver barnet et vigtigt redskab til at kommunikere med, og du øger muligheden for, at dit barn bliver vellidt og populær blandt kammeraterne.

LÆS OGSÅ: Kenneth M. Christensen: Det er fantastisk at blive far

Hvad er sjovt hvornår?

0-2 år

Spædbørn efterligner forældrenes grimasser og kan typisk smile som refleks første gang, når de er cirka 3 uger gamle. Barnet bruger smil og latter til at få opmærksomhed og til at signalere interesse i forældrene eller dem, som giver barnet omsorg. Igennem vores respons lærer barnet allerede fra 2-månedersalderen om smilets og latterens sociale funktion i forhold til omgivelserne.

Når dit barn er cirka 4 måneder gammel, kan han begynde at grine. Det kan være, når du kilder ham eller prutter ham på maven, eller når han får en lufttur, som kilder i maven og får ham til at klukle. Latteren er stadig mest en respons på fysisk stimulation.

I 5-måneders-alderen begynder dit barn at synes, at gemmelege er sjove, som for eksempel borte-tit-tit. I 6-9-måneders-alderen vil din baby så småt begynde at kunne udvikle sin egen humoristiske sans, og barnet kan selv lave borte-tit-tit, når han er omkring 8 måneder gammel. Borte-tit-tit er også en måde at lære dit barn, at du kommer igen, når han ikke kan se dig.

Børn i 1-2-års-alderen synes som regel, at overdrivelse er noget af det skæggeste. Tydelige grimasser med lyd på vækker jubel, og at sætte ting sammen, som ikke passer sammen, er rigtig skægt. For eksempel at give en kat hue på eller lade koen sige mjav. Fordi det er leg, og barnet ved, at de to ting ikke passer sammen, bliver det sjovt for barnet.

3-6 år

I børnehavealderen bliver det også sjovt at lege med det forbudte. Nu er barnet som regel lige blevet – eller er i gang med at blive – renlig, så her er alt det, der handler om tis, lort, numse osv. sjovt. Barnet fornemmer, at det er et tabu-område, og det gør det så meget desto mere frækt og sjovt at sige de forbudte ord i tide og utide.

Humoren i denne aldersgruppe findes hyppigst i forbindelse med leg og motoriske aktiviteter. Men også i forbindelse med, at dit barn bliver bedre til at udtrykke sig med ord. Observationer viser, at børn især i forbindelse med motoriske aktiviteter, som anses for farlige eller er forbundet med frygt og angst, reagerer med latter som reaktion på, at de mestrer den farlige situation.

Latteren er både spændingsforløsende og kommer som en reaktion på, at barnet oplever sin egen kompetence, og at han mestrer situationen.

LÆS OGSÅ: 10 gode børnefilm I kan se sammen

I 3-4-års-alderen bruger børn deres sprog til at lave simple gåder eller små rim og remser. Tabuiserede ord og især ord, der er forbundet med seksualitet eller afføring, er en kilde til humor, og barnet begynder at se muligheden i at kunne sige, at ‘det var kun for sjov’, hvis de får negativ respons for deres udmeldinger.

I 4-6-års-alderen elsker de fleste børn gentagelser. Det kan være godnathistorien, som skal være den samme hver aften, eller at se den samme tegnefilm igen og igen, hvor børnene sidder og venter spændt hele filmen igennem for at skrige af grin over den samme sjove scene hver gang.

Et forsøg fra 1996 viser, at der er et skarpt skel mellem børn på 5 og 6 år, når det gælder forståelsen af, hvordan man bruger ironi, og hvorfor man gør det.

Hvor kun 15 procent af de 5-årige i forsøget kunne forstå ironi, var der 79 procent af de 6-årige, der forstod det ironiske budskab i såvel tegneserier som i enkelte, sarkastiske sætninger.

Resultaterne af forsøget tyder desuden på, at børn på dette alderstrin ikke først og fremmest ser ironi som humoristisk, men mere som en form for kritik.

7-10 år

Børn i skolealderen leger meget med ord. Det er typisk i denne alder, at børnene for eksempel synes, at ‘Alle børnene’-vitserne er allersjovest. (Eksempel: ‘Alle børnene kom over vejen, – undtagen Peter, han manglede en meter’). Det er også i skolealderen, at barnet i kraft af sine tillærte intellektuelle færdigheder får en mere og mere avanceret form for humor. Humoren har to væsentlige funktioner i denne aldersgruppe:

1. Barnet anvender humor til at demonstrere sin udvikling (så stor er jeg) over for sig selv og over for andre.

2. Barnet lærer, hvad socialt acceptabel adfærd går ud på, og demonstrerer denne adfærd over for de andre børn igennem humoristiske udtryk.

Forskning viser også, at der er en sammenhæng mellem manglende humor og ensomhed: Det barn, som ikke har humor, vil de andre ikke lege med, og han har ingen status i børnegruppen. Dette ser ud til at holde hele livet igennem. Humor har en stor betydning for social accept blandt andre børn og for barnets popularitet i vennegruppen. Børn i denne aldersgruppe bruger også humoren som positivt virkemiddel i leg og konfliktløsning. I stedet for aggressioner kan de finde ud af at benytte sig af en afvæbnende replik.

Der er derfor al mulig grund til at fokusere på at udvikle dit barns humoristiske side. Men hold jer til den humor, som dit barn kan forstå i den alder, det har. Det er for eksempel typisk først i 11-12-års-alderen, at børn lærer at bruge selvironi, fordi det kræver, at man har en klar selv-fornemmelse og er i gang med at løsrive sig fra far og mor.

LÆS OGSÅ: Højtlæsning bringer jer tættere sammen