Har vi plads til anderledes børn?

De fleste drømmer om et perfekt barn, der er sundt og rask. Men sådan går det ikke for alle. Nogle gange viser scanninger allerede i graviditeten, at barnet i maven er enten sygt eller handicappet. Andre gange bliver det først opdaget, når barnet er født. 

Anemone på ni måneder har Downs syndrom, Celina på to år mangler det nederste af højre arm samt højre hånd, og Marco på seks måneder er døv. Deres familier fortæller deres historier i det nye nummer af Vores Børn, som kommer på gaden næste onsdag. Vi kommer tæt på forældrene, som selvfølgelig elsker deres børn over alt på jorden – men også er bekymrede for, hvordan omverdenen vil tage imod dem. 

Marcos mor Mira fortæller, at hun frygtede, at han vil blive mobbet og aldrig ville få en kæreste, også selv om Marco har chance for at få en kunstig hørelse med et indopereret Cochlear-implantat, som er en lydprocessor, der sender signaler til hjernen, hvor de omdannes til lyd. 

– Jeg så et billede af, at han skulle starte i skole, og børnene tog hans Cochlear og løb fra ham. Og så står han der, helt alene i skolegården, og kan ikke høre noget, fortæller hun til Vores Børn. 

Mindre rummelighed

Og måske er vores samfund blevet mindre rummeligt over for børn, der er anderledes? Efter nakkefoldsscanningerne blev indført til alle kvinder for godt ti år siden, har der været en stigning i antallet af sene aborter. Faktisk er vi formentlig det land i verden, hvor flest alvorligt syge og handicappede børn vælges fra, vurderer Olav Bjørn Petersen, der er overlæge og formand for Føtalmedicinsk Selskab.

Det gør de naturligvis i en vurdering af, om de ellers ville få et godt liv, men flere eksperter peger også på, at en del måske skyldes mangel på rummelighed i vores samfund.

– Vi er vant til, at vi kan føde med smertelindring og få alting fikset og ordnet. At leve i et samfund, hvor vi rent faktisk kan vælge børn fra, og i stigende grad gør det, har gjort, at der ikke længere er særlig meget rummelighed over for dem, der er anderledes, siger Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker fra Future Navigator, til Vores Børn. 

Anemones forældre Kenneth og Susan ved godt, at deres drømme på vegne af deres datter nok er anderledes end for de fleste.

– Vi er godt klar over, at hun aldrig bliver den kønneste i klassen eller ender i et direktørjob. I stedet er vores mål, at hun skal lære at gå og få et godt sprog, så hun kan klare sig selv uden alt for meget hjælp udefra. Vi vil i hvert fald gøre alt, vi kan, for at det lykkes, siger de.