Julie Berthelsen: "Jeg er stolt af, at jeg er så god til at være mor"

Hvordan havde du forestillet dig, at du ville blive som mor?

“Jeg har altid haft en idé om, at jeg skal være sådan en Max Pinlig-mor, der ikke er bleg for at spørge min søn, om han har kondomer med i lommen. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at jeg overskrider hans grænser, men jeg vil gerne vise ham, at han kan komme til mig med alt.

Min egen mor var ikke så åben. Dels er det en generationsting, og dels hænger det sammen med, at hun selv fik børn som 19-årig. Sådan skulle det i hvert fald ikke gå os børn, syntes hun – og så var løsningen at være lukket omkring emnet. Jeg tror, det er bedre at vise sine børn tillid uanset hvad.”

Hvad havde du aldrig troet, du ville gøre?

“Jeg havde aldrig troet, at jeg ville benytte mig af et gammelt trick fra Grønland, som man bruger, når babyer er forkølede. De kan jo ikke pudse næse, når de er så små, så man suger simpelthen snot ud af deres næser med munden! Min mor gjorde det på min lillebror som barn, men jeg havde aldrig troet, at jeg selv ville gøre det. Før var jeg nemlig ret sart med alt, hvad der havde med snot, slim og afføring at gøre.

Nu tager mine instinkter bare over. Det er blevet en nødvendighed, at jeg klarer det, så det gør jeg! Og andres børn – dem tager jeg også. Jeg kan virkelig mærke, at der nærmest er blevet trykket ‘on ’ på knappen med overlevelsesinstinkter. De små mennesker er bare blevet det altoverskyggende vigtige i livet, og i det lys er min egen sarthed blevet fuldstændig ligegyldig.”

Hvad er kommet bag på dig i forhold til dit parforhold?

“At jeg faktisk sætter min alene-tid højere end tosomheden nogle gange. Mens jeg var gravid, talte alle om, hvor hårdt det er for parforholdet at blive forældre, og jeg havde lange snakke om det med min kæreste, Minik. Der var ingen, der fortalte om tabet af mig-tiden. Men nu kan jeg mærke, at det næsten er vigtigere indimellem at gå ud ad døren og bare være Julie, end det er at gå ud og være ‘Julie og Minik’.

For selv om vores forhold bliver tilsidesat, er det også blevet tættere af, at vi har gennemgået denne her max-test i udholdenhed, kærlighed og forandring af udseende. Der er ingen hemmeligheder mere. Men tiden for mig selv – den er blevet vigtig for mig på en helt anden måde. Hvis jeg ikke får den, glemmer jeg mig selv og agerer kun mor, partner, hausfrau, karrierekvinde og superwoman. Og så bliver jeg simpelthen for træt.”

Hvad er du mest stolt af ved den måde, du er blevet?

“Jeg er stolt af, at jeg er så god til at være mor. Ikke at jeg er perfekt, men jeg lytter til mig selv og lader mig ikke slå ud af de fejl, jeg uundgåeligt begår som førstegangsmor. I situationen er det helt forfærdeligt, når jeg for eksempel har opdaget, at jeg har givet mit barn for lidt tøj på til middagsluren i barnevognen.

Jeg er ikke kommet igennem uden tudeture, men jeg er god til at sige ‘okay, hvad kan jeg lære af det her?’. Jeg tror, det er vigtigt at se på det at blive mor som en læringsproces.”

Hvad er du mindst stolt af?

“Jeg er mindst stolt, når jeg ikke føler, at jeg kan give min søn, Casper, det jeg ‘bør og skal’ som mor. For eksempel en fast rytme. Vi har en hverdag med mange rejser, træning på alle mulige tidspunkter og koncerter om aftenen. Jeg kan godt føle mig som en dårlig mor, når jeg ikke – som de andre i mødregruppen – kan tilbyde Casper at spise på et bestemt tidspunkt hver dag, eller når han indimellem må sove i bilen en halv nat, fordi vi skal hjem fra et eller andet.

Men min søster, mine veninder og min kæreste er gode til at sige til mig, at Casper er født ind i det liv, vi har – og han er elsket og har det godt. Det er i sidste ende det vigtigste.”

LÆS OGSÅ: Tina Lund om rollen som mor

LÆS OGSÅ: Signe Molde om rollen som mor

LÆS OGSÅ: Maria Montell og Tomas Villum: “Vi elsker vores familiekaos”