"Drop de gamle mødetider, og lad børnene sove lidt længere"

Den helt store udfordring med teenagere - udover den “spændende” lugt, der ofte breder sig fra deres værelser - er, at de aldrig helt for alvor synes at anerkende det faktum, at vi, deres forældre, faktisk også engang har været unge.

At vi har gjort os en lang række dyrtkøbte erfaringer, som ville få deres liv til at køre som smurt, hvis de dog bare ville lytte til dem. Skru ned for Breezerne, gå i seng til ordentlig tid, pas på pengene, hiv bukserne op, lav dine lektier, slap lidt af med hårgeléen og hør noget med Bob Dylan. Ting, vi godt nok ikke selv gjorde, da vi var på deres alder, men som ikke desto mindre har vist sig at være ret gode råd til videre voksen livsførsel.

Hvor kunne det hele dog være nemt, hvis de bare gad gøre, hvad vi sagde, og ikke, hvad vi selv engang gjorde.

Men sådan er det jo med teenagere, det er som at banke den pædagogiske lilletå ind i tilværelsens bordben hver eneste dag. Der er lukket på grund af ombygning, øverste etage er ét stort hormonelt byggerod, prøv eventuelt at komme igen om et par år. Som forælder spilder man hurtigt flere uger og måneder af sit liv på at gå rundt og hidse sig op over husstandens teenagere. Som oftest med rette, men altid til ingen verdens nytte.

Midt i alle mine frustrationer over mine tre teenageres ugidelighed, sløsethed, bøvethed og og utaknemmelighed, gemmer sig dog også en dårlig samvittighed og en voksende følelse af skyld og skam.

Tag ikke fejl, jeg har været en god far, jeg har holdt køleskabet fyldt, hjulpet dem med at dele deres reklamer ud, curlet dem og svaret på deres MobilePay-anmodninger efter bedste evne. 

Det ændrer bare ikke på, at de om ganske få år skal overtage en jordklode, der bogstaveligt talt er ved at brænde sammen om ørerne på dem, fordi nogle af os er for dovne til at sortere vores køkkenaffald. De skal ud på et boligmarked, der er umuligt at få hul på uden en mellemstor Lottogevinst i baglommen, og et uddannelsessystem, der blevet beskåret, effektiviseret og fremdrift-ificeret i en endeløs socialdemokratisk reformrus de seneste år.

Læs også

8 geniale husmortips til bedre søvn: Kender du dem alle?

Hvis de kan holde sig på benene længe nok til den tid, kan de tilmed også se frem til et stressramt arbejdsmarked, hvor du efterhånden aldrig ved, om din kollega er gået til frokost eller helt ned med flaget. Nå ja, det meste af den muslimske verden er også ret sure på os for tiden. Lorten på vores børns tallerkener er med andre ord ikke til at tage fejl af. Værsgo at spise, unger. Og husk lige, at tallerkenen ikke bærer sig selv over i opvaskemaskinen.

Spøg til side. Det kan være fristende at fortælle sig selv og sine børn, at man ikke tager skade af at møde i skole klokken 08. Det har jo fungeret fint i generationer, så hvorfor skulle lige netop nutidens børn og unge have lov til at sove længere? De kan jo lige så godt vænne sig til at stå tidligt op, for som undervisningsminister Matias Tesfaye sagde i radioen, da han blev fremlagt idéen om senere mødetider til børn: en eller anden dag skal de jo alle ud på arbejdsmarkedet, og derude kan man jo ikke bare forvente, at direktøren lader sine ansatte komme dalrende til direktørtid, vel? 

Bevares. Det er bare ikke mere end et par år og en pandemi siden, vi voksne selv havde travlt med at tale og drømme om muligheden for at indrette vores liv på en mere hensigtsmæssig og harmonisk måde. At der måske fandtes en anden vej, en anden måde, et andet arbejdsliv. Med mindre stress bag hæve-sænkebordet, mere solskin og sutsko på hjemmekontoret og så videre.

Smukke tanker, der desværre viste sig at have omtrent samme levetid som en nordjysk minkfarm anno november 2020.

Men bare fordi du og jeg er faldet trygt tilbage i gamle vaner, behøver vores børn jo ikke gøre det. Så lad dem nu bare sove længe. Lad dem fjumre, droppe ud, protestere, besætte alle byens tomme luksuslejligheder, og hvad der ellers kan give en god socialdemokrat grå hår i hovedet. Vi er nødt til at give vores børn en ærlig chance for at leve deres liv på en anden måde end vi gør. 

Også selvom vi voksne ellers ved bedst.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.