Sådan lærer du dit barn at blive en god ven
Gode venner kan dele, vente på tur og finde på sjove lege. Aha! Og hvordan opdrager du så sådan en fremragende størrelse?
OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 30. oktober 2014. Efter aftale med børnepsykolog John Halse er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.
Kvart over fire står du foran børnehavens tunge jernlåge. Du håber, at din lille trold bygger sandslotte i sandkassen eller leger en anden sjov leg med sine venner. Og du bobler af glæde, hvis det er dét syn, der møder dig.
Men hvad nu, hvis dit barn sidder mutters alene i et hjørne af legepladsen? Det er svært ikke at bekymre sig for, om ens barn er den, de andre (ikke) vil lege med. Men der er ingen grund til panik, hvis dit lille barn endnu ikke leger med andre, beroliger børnepsykolog John Halse.
"Det er et givet, at dit barn lige fra fødslen ønsker at være sammen med andre. Det være sig forældre og andre voksne eller jævnaldrende. Men på den anden side skal børn - lige fra de er født - lære at blive sociale, at indgå i relationer og senere lære spilleregler i de forskellige grupper, de færdes. Det kan ind imellem være en kompliceret proces at finde frem til, hvordan man skal agere i forskellige sammenhænge, for det man kan i én gruppe, går måske slet i en anden gruppe. Her skal der læring til, som kommer med alderen. Læring, som man tilegner sig i samspil med andre: opdragelse fra de voksnes side og de ”kanter”, der slibes af i samværet med de jævnaldrende."
Bedste venner i børnehaven
De første to-tre år af dit barns liv har han nok i sig selv. Du skal altså ikke bide negle over, at din toårige leger køkken helt alene nede i vuggestuen.
"Jo yngre dit barn er, jo mere egocentrisk er han. Det handler om ham og hans behov. Læg dertil, at dit barn er tæt sammen med mange børn i mange timer. Det er hårdt, og han kan have behov for ‘alenetid’," siger John Halse.
Hvis dit barn går i institution, lærer han også dagligt om at være (gode) venner. Det meste af hans sociale liv foregår i vuggestuen eller børnehaven, og det er derfor her, han primært lærer at udvikle venskaber – selvfølgelig med pædagogernes hjælp. De fleste børn skaber nemt kontakt til andre, men det er vigtigt, at pædagoerne, forældre og de andre voksne i børnenes dagligdag støtter børnenes venskab, for det kommer ikke af sig selv.
"Du kan derfor ikke overlade det til pædagogerne. Som forældre kan du gøre meget for at hjælpe dit barn til at blive en god ven. Hvis du lærer ham at dele, være god ved sine venner og udvise respekt, vil han sandsynligvis blive mødt på samme måde," siger John Halse.
LÆS OGSÅ: 16 ting Peter Plys kan lære dit barn (og dig!)
At være god ved sine venner er for eksempel at kunne dele sit legetøj og lade andre være med i legen. At respektere sine venner er at kunne vente på sin tur og tale pænt til hinanden. Så er man også meget sjovere at lege med end en, der slår, råber og ikke vil dele Lego-klodserne.
Styrk dit barns venskaber
Når dit barn er omkring fire til fem år, kan du hjælpe ham ved at styrke forholdet til vennerne i institutionen, på vejen eller til gymnastik. Du kan invitere Karl med hjem og lege eller spørge Viggas mor, om de vil spise sammen efter svømning.
"Hvis du har set, at dit barn leger godt med et andet barn, kan du hjælpe deres venskab ved at sætte dem sammen uden for institutionens rammer. Båndet mellem dem bliver styrket, og de får noget særligt sammen," siger John Halse.
Hvis dit barn sjældent eller slet ikke leger med andre, når du henter ham, kan du hjælpe ham med at få nye venner. Det kan være et hit at tage fat i de andres forældre og arrangere en legeaftale, besøge den lokale legeplads eller deltage i arrangementer for børn. Men hvordan får du så de andre unger til at invitere dit vidunder med i legen?
LÆS OGSÅ: 10 ting dit barn lærer i børnehaven
"Det virker sjældent godt, at mor spørger de andre børn, om Gustav må være med til at lege. De siger måske ja til den voksne, men han får ikke lov til at være rigtigt med i legen," siger John Halse.
Sæt ord på følelserne
Ifølge børnepsykologen virker det bedre, at barnet selv spørger eller kommer med forslag til en ny leg, hvor alle kan være med. Måske får han nej – men det er jo en del af livet, også som barn. Hvis dit pus kommer grædende tilbage, kan du hjælpe ham med at sætte ord på hans følelser. For eksempel kan du sige: ‘Jeg kan se, at du blev ked af det, men så finder vi nogle andre, du kan lege med’. Foreslå også gerne en helt anden leg.
LÆS OGSÅ: Har du lyttet (sådan rigtigt) til dit barn i dag?
Din treårige behøver jo ikke at lære alle livets barske realiteter lige nu, men du hjælper ham i det sociale spil ved at lære ham at håndtere et nej.
Miiiiiin bil!
En god ven kan finde ud af at dele legetøjet og vente på, at det bliver hans tur, så der er plads til alle i legen. Men hvordan lærer du dit barn den svære kunst? Hvis dit barn har søskende, er det oplagt at begynde her.
"Bare fordi lillesøster får noget, behøver storebror ikke få det samme. Han kan få noget på et andet tidspunkt," siger John Halse.
Når dit barn for eksempel får nej til at køre på børnehavens scooter hele dagen uden at lade andre komme til, kan du afhjælpe hans frustration ved at bagatellisere situationen. Du kan sige: ‘Det kan jeg godt forstå er træls, men de andre skal også have lov. Sådan er det bare’.
”Børn i denne alder kan virke meget egoistiske, når de for eksempel ikke vil dele med andre børn og råber: ”Nej det er min”! Og det er også egoistisk, hvilket passer til deres udviklingstrin. Børn udvikler først i 5 - 6-års alderen en forståelse af, at andre mennesker føler og tænker noget andet end de selv, så vuggestuebørn og børnehavebørn er som oftest kun optaget af deres egne tanker, følelser og behov.”
Hvis dit barn så reagerer voldsomt ved at slå, sparke eller råbe ad de andre børn, er det tid til, at de voksne må gribe ind. Der er ingen, der vil lege med et barn, der råber, taler grimt eller slår. Og det må du forklare din lille hidsigprop – med meget få ord!
LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at dele
"Børn forstår ikke lange og snørklede udredninger. De skal have korte beskeder, og de skal gentages mange gange. Et barn spørger måske ti gange, om det er hans tur og skal have et nej lige så mange gange, inden han forstår, at han må vente og nøjes med det ‘næstbedste’," siger børnepsykologen.
Heldigvis er der lys forude ifølge John Halse:
"Efterhånden bliver børn mere hensynsfulde og hjælpsomme over for andre. Det er ikke helt bevidst, men noget de har lært ved at se på, hvad de voksne og måske lidt større børn gør i den ene eller anden situation."
Dit barn kopierer dig
Vil du lære dit barn at være en god ven, kan det også være en ide at vende blikket mod dig selv. Børn kopierer nemlig de voksnes opførsel, og du er en rollemodel for dit barn, når han skal lære, hvordan man begår sig socialt.
"Hvis dit barn er god til at forhandle, kræve sin ret og lege med mange børn, er der en stor sandsynlighed for, at jeres hjem er et sted, hvor man både siger til og fra og omgås mange mennesker," siger John Halse og fortsætter:
"Et barn, der er vokset op i en social indadvendt familie, er typisk mindre tunet ind på at finde nogen at lege med. Det ser han jo derhjemme, at man ikke behøver. De fleste børn har dog et stort behov for at være en del af en gruppe."
Så er jeres familie ikke så udadvendt, kan det være en god ide at finde nogle situationer, hvor dit barn kan øve sig på at være sammen med andre på en god og hyggelig måde. Det kan være legeaftaler, aftensmad med nogle venner eller fritidsaktiviteter med andre børn. Det er ifølge børnepsykologen en god investering:
"Som forælder skal du huske på, at dit barns venskaber giver meget mere end den glæde, dit barn skaber med de andre børn lige mens, at de er sammen. Han får nemlig en følelse af at være noget værd, når en anden godt kan lide ham. Vi voksne kan have en tendens til bare at se det som meget hyggeligt, når deres barn leger godt sammen med et andet barn. Men det er meget mere.”
Inden du nu kaster dig ud i den helt store koordineringsindsats for, at dit barn skal få flere eller bedre venner, så husk på, at både vuggestuebørn og børnehavebørn også har brug for eftermiddage og weekender uden program, og at børn kan – og har brug for – at lege alene indimellem.