Le Gammeltoft: ”Man bliver en bedre udgave af sig selv, når man bliver nogens mor”

FAMILIE

Det er min base. Det er der, hvor jeg føler mig elsket og tryg og der, hvor jeg kan være ærlig og sårbar – og hvor jeg kan ’tage overfrakken af ’ og bare være. Familien er også der, hvor jeg kan blive allermest frustreret og sur, og hvor det kan gøre allermest ondt. Jeg er skilsmissebarn og har i mange år skullet ‘dele mig op’ imellem min mor og min far. Min bror og jeg har for eksempel aldrig prøvet det der med at mødes med familien til søndagsmiddag i barndomshjemmet – hvilket jeg egentlig altid rigtig gerne har villet. Nu har jeg selv chancen for at gøre det, og på den måde er familie blevet noget andet for mig. Min mand og jeg har mulighed for at ‘gøre det om’ og kigge på, hvordan vi skaber vores egen familie og traditioner. At vi så finder ud af, at vi minder meget om vores egne forældre, det er jo bare skideirriterende og angstprovokerende på alle mulige leder og kanter.

LATTER

Når mine børn griner – det er det mest fantastiske, der findes på hele jorden. Jeg kan nærmest græde af lykke, når de griner. Det minder mig samtidig om, at vi som voksne også skal huske at grine lidt mere. Midt i det store ansvar, der følger med at være familie. Løsne lidt op, være lidt mindre seriøse omkring det hele og huske, at det også gerne bare må være sjovt. Det hele behøver ikke gå op i forsikringer og madplaner. Det er noget, jeg øver mig i. Generelt er jeg meget kontrolleret både i mit arbejde og derhjemme, og der er ingen tvivl om, at alle ville blive gladere, hvis jeg løsnede lidt op omkring nogle ting.

MOR

Det er en titel, jeg faktisk havde det lidt svært med i begyndelsen. Jeg synes, det var svært at forene den identitet med de andre identiteter, jeg har som for eksempel karrierekvinde og dj. Jeg tror måske, det hænger sammen med, at jeg ikke så mig selv som én, der var ‘voksen nok’ til at være nogens mor. Og jeg kunne ikke forbinde det at være mor med at være sjov, cool og sexet – for det lugter bare lidt af grød på en eller anden måde. Efter jeg er blevet mor til endnu et barn, hviler jeg meget mere i rollen og ser det helt klart som min vigtigste identitet. Jeg kan se, hvor meget man lærer af det, og hvordan man bliver en bedre udgave af sig selv på alle måder, når man bliver nogens mor.

MUSIK

Det er uundværligt. Musik kan få mig til at grine og græde, feste og slappe af. Jeg kan godt mærke, at der er plads til mindre musik nu, end før jeg fik børn, men jeg nyder det – og jeg nyder også at se mine børn reagere på musikken. Jeg synes, det er vigtigt at være nysgerrig på ny musik. At gå ud og snuse til nyt og ikke låse sig fast i det, man kender og er tryg ved. Det gør én mere åben over for andre mennesker og kulturer, og det, tror jeg, er en vigtig grundsten at have med sig. Så sent som i går var jeg ude og dj’e i to timer og havde min ældste datter på snart fem år med. Hun fik lov til at trykke på knapper og lytte, og hun spørger meget ind til musikken, hvilket jeg synes er sindssygt fedt. Jeg glæder mig helt vildt til, at jeg kan gå til koncerter med mine børn og præge dem, ligesom mine egene forældre prægede mig med alt fra jazz og elektronisk til 70’er-rock.

GRAVIDITET

Det har været meget sårbart og problematisk for mig, fordi jeg har haft flere spontane aborter, og jeg var bange for, hvor mange aborter jeg skulle igennem, før det ville lykkes. Om jeg var blevet for gammel, om jeg havde været for stresset i en periode, om min krop ikke kunne blive gravid, og om vi ville nå at give op, inden det skete. Samtidig har det været specielt, fordi jeg pludselig ikke kun skulle forholde mig til min egen krop, men bære rundt på noget, der ikke kunne tåle det samme. Og det var ensomt, fordi jeg oplevede, at folk sommetider tog de forkerte hensyn og for eksempel lod være med at invitere mig til en fest, fordi de antog, at jeg ikke ville komme, når jeg var gravid. Jeg sad der og ville egentlig gerne være med, som jeg plejede, men der opstod pludselig nogle begrænsninger. Det var lettere anden gang, fordi jeg vidste, hvad det handlede om, og hvad der kom ud af det: et barn.

COCKTAILS

Jeg elsker cocktails. Og jeg bliver altid meget fuld af cocktails. Min mand og jeg går ofte ud og drikker cocktails og spiser god mad. Det er vores fælles ventil, når det hele bliver for børnet og logistik- agtigt. Det er vildt vigtigt for os at kunne tilkalde en babysitter og gå ud og hygge os. Tale om noget andet og få en lille bimmelim på.

PERSPEKTIV

Det er vigtigt for mig at huske at have perspektiv på, hvem jeg er, hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør, som jeg gør. Perspektiv er også vigtigt, når jeg møder andre, og det er noget, jeg bruger meget tid på, både i mit arbejde og privat. Umiddelbart kan jeg godt være meget sort hvid, men jeg kan samtidig godt lide at åbne for en diskussion, hvor man kigger på nuancerne i tingene, og hvorfor tingene hænger sammen, som de gør. Jeg er altid klar på at prøve at forstå og ændre mening.

LEG

Åh, jeg er så dårlig til at lege. Jeg er sådan en rigtig voksen, som desværre ikke altid synes, det er fedt at lege, og jeg er ikke god til at få det gjort. Jeg leger meget i mit arbejde, hvor der er plads til at gøre det, som jeg gerne vil – men at sidde på gulvet og lege med musestemmer og Barbie, det er jeg ikke sindssygt god til. Jeg skal sætte mere tid af til det og sige: “Ja, ja, nu leger vi sgu”. En leg, jeg godt kan lide, er gemmeleg. Det er grineren med små børn, fordi man altid kan se dem. Og så er jeg vild med, når det bliver lidt mere fysisk – når vi cykler, løber eller leger udenfor.

BEKYMRINGER

De kom det sekund, jeg blev gravid. Og nu er jeg bare bekymret generelt. Jeg kan mærke det hele tiden, efter jeg har fået børn. Først i forhold til graviditeten, fordi jeg var nervøs for, om jeg kunne skade mit barn, imens det lå i maven – for eksempel i forhold til, om jeg spiste noget forkert. Jeg kom blandt andet til at guffe en hel tallerken carpaccio, og først efterfølgende gik det op for mig, at råt kød og graviditet vist ikke går så godt sammen. Derefter bekymrede jeg mig om fødslen, om babyen trak vejret, om jeg gør det ordentligt som forælder og opdrager godt nok, og om mine børn vokser op i en rar verden. Før jeg blev mor var jeg slet ikke bange på samme måde. Efter jeg har fået børn, handler mine bekymringer meget mere om liv og død, helt grundlæggende. Jeg kan huske, hvordan jeg gik ture langs Christianshavns Kanal med min ældste datter, da hun var nyfødt, og nærmest fik angst over, om barnevognen nu kunne trille i havnen, og om jeg ville kunne springe ned og redde hende, inden hun druknede. Jeg er blevet ekstremt sårbar og vil bare passe på dem for alt i verden.

FORVENTNINGER

Jeg har forventninger hele tiden. Både til mig selv og til andre. Størst af alt har jeg enormt høje forventninger til, at vores familie skal sidde sammen ved aftenbordet, når mine børn bliver ældre, og tale om det, de har lavet i løbet af dagen. Jeg er et talemenneske, og ord er meget vigtige for mig, så jeg glæder mig meget til at opleve dem som større og til, at vi kan have nogle gode samtaler. Jeg har vildt høje forventninger til, at vi bliver gode til at være åbne og sætte ord på tingene sammen.