Hvert år tester over 2.000 børn de mange ideer hos udviklingsafdelingen hos den amerikanske legetøjsproducent Fisher Price. Kun cirka 150 ideer klarer testene og kommer i produktion.
Når dit barn præsenteres for det gigantiske udvalg af legetøj i legetøjsbutikken er tusindvis af ideer allerede sorteret fra. Kun de allerbedste ideer kommer nemlig forbi det hårde testpanel hos Fisher Price bestående af babyer, børn og forældre.
KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG SE UDVIKLINGEN FRA IDÉ TIL HYLDE >>
Fisher Price vurderer årligt 4.500 produkt-ideer fra eksterne udviklere, og også den interne design-afdeling er idérig og vender 2.000 nye legekoncepter om året.
Ideerne opstår ofte tilfældigt eller med assistance fra fantasifulde børn. For eksempel fyldte nogle børn græsslåmaskinen op med sæbeboble-sæbe, da deres far to en lille pause fra havearbejdet. Det fungerede ikke så godt for græsslåmaskinen, men idéen til Fisher Prices lærings-plæneklipper var skabt.
Siden 1961 har Fisher-Price gennemført formaliserede test af deres produkter, inden de sendes i produktion.
Babys første smartphone
Babyer elsker mobiltelefoner – og det ved Fisher Price.
Inden telefonen er klar til at indtage legetøjsbutikkerne, skal den gennemtestes grundigt af målgruppen – babyer.
Knapperne testes i forhold til størrelse, og testen sikrer, at baby med sin små kræfter kan aktivere telefonens funktioner.
Ligeledes testes hvordan babyer reagerer på forskellige sange.
Her er der tale om en læringstelefon, der blandt andet lærer baby om tal og farver, så derfor tages der også stilling til, hvor mange forskellige sprog telefonen skal oversættes til.
gallery6billeder
Det lille legekøkken
Som alternativ til de store legekøkkener, der passer godt ind på store børneværelser i USA, fandt designholdet på at lave et mini-legekøkken.
Køkkenet kom dog til at undergå adskillige test, inden det var klar til produktion.
Den første model var for alt for stor og klodset, mens prototype 2 til gengæld manglende nogle læringsbilleder, der ellers var faldet i test-personernes smag.
Efter mange test endte produktionsholdet med et kompakt mini-køkken, der dog stadig byder på mange forskellige funktioner.
gallery6billeder
Så kører toget
Hos Fisher Price testes også fri leg, og et sikkert hit hos især drengene er biler og toge.
Farvevalget testes derfor grundigt, så det appellerer til drengene, og også effekten af lys og lyd testes.
F.eks. er det yderst afgørende for salgssuccesen, at musikken ikke er så høj, at den generer forældrene. Ligeledes vurderes, om lydstyrken skal kunne justeres, så forældre evt. kan tage lyden helt af.
gallery6billeder
Den fnisende humlebi
Babyer og børn reagerer positivt på dyr i alle mulige afskygninger, så dyreriget er ofte kilde til inspiration for Fisher Prices designere.
Den fnisende humlebi blev først testet med lilla følehorn, men slutresultatet endte med røde følehorn, der lyser op, når baby leger med bien.
gallery6billeder
En næbet pelikan
Ideen med en pelikan, der kunne opbevare kugler i sit næb var tilsyneladende god, men før pelikanen var flyveklar gennemgik fuglen utallige forandringer.
Fra den allerførste tegning på en papkasse til et salgsbart produkt, blev både idé og prototyper justeret.
Af sikkerhedsmæssige hensyn måtte næbbet gøres større, så børnene ikke fik hænderne i klemme. Og for at øge legeglæden endte pelikanens i sidste version med en træksnor og bevægelige fødder og kugler, når barnet tager pelikanen på gåtur.
gallery6billeder
Populær dinossaur
Ideen til den populære dinossaur med kugler, der popper op skulle først testes grundigt, inden den var klar til produktion.
Til test-formålet produceres en farveløs prototype i hårdt skummateriale. Når babyer har leget med prototypen, har Fisher Prices designhold en god idé om, hvilke justering, der skal foretages.
Også musik og farvevalg testes, inden den endelige Poppetypop Dino er klar til salg.