Marie Frank: At blive mor forandrer alt

Engang rejste Marie Frank som gadesanger i USA med guitaren på ryggen uden at vide, hvad morgendagen ville bringe. Hun spillede med musikalske venner i det meste af Europa og lod i høj grad musikken bestemme vejen. Ville hun af sted, kunne hun gøre det, for ingen og intet holdt hende tilbage. Men så kom sønnen Viggo. Og med ét slag blev det frie liv skiftet ud med faste rutiner og planlægning i en grad, hun ikke tidligere har været vant til.

“Viggo er byttet ud med næsten alle rejser i øjeblikket, og jeg har været nødt til at arbejde på en anden måde med denne plade. Hvor jeg tidligere i høj grad hentede inspiration til nye sange på mine rejser, skulle jeg nu til at arbejde under andre forhold,” siger Marie Frank.

“Jeg havde ikke kunnet forestille mig, hvor fuldstændig fantastisk det ville være at blive mor, men bestemt heller ikke den ekstra arbejdsbyrde, som gør, at 24 timer er et lige lovlig kort døgn, og jeg kan da godt i glimt savne noget mere tid til mig selv. Alt andet har været mere eller mindre på standby i de første par år af Viggos liv, men det har været helt naturligt for mig at prioritere sådan og stoppe op for de udadvendte aktiviteter i en periode,” siger Marie Frank.

En ny sårbarhed

I stedet for eventyrrejser og musik nød Marie Frank sin barsel med mødregruppe og masser af tid til det nære liv med Viggo og hendes mand Anders Pedersen, der også er musiker. Og pludselig havde hun slet ikke samme lyst til at tage af sted som tidligere. Hun oplevede også en hidtil ukendt angst for, at der skulle ske hende noget.

“Jeg oplever en helt anden sårbarhed, og tænker tit, at der bare ikke må ske mig eller Anders noget. Det kan komme, når vi kører i bil uden Viggo. Eller engang hvor vi var væk i nogle dage til en festival, og det pludselig blev voldsomt uvejr. Telte, borde og stole fløj om ørerne på os, og jeg var først rolig, da vi sad i en bil på vej væk derfra.”

Den nye sårbarhed og den nye hverdagstrummerum gav dog også Marie Frank stof til eftertanke. Langsomt, men sikkert, kom idéerne til sange myldrende. Med et tv, der aldrig blev repareret, og flere aftener hjemme efter at Viggo var puttet, var det naturligt at tage guitaren og finde på noget. Og den idébank, hun og Anders fik opbygget på de aftener, danner udgangspunkt for den nye plade.

Ud på landet til bedsterne

Med Viggo fik Marie Frank også pludselig et nyt forhold til sin boligsituation. Egentlig følte hun ikke, at hun var færdig med at bo i byen med caféer, biografer og masser af liv på gaden, men med en toårig, der kradsede mere og mere på vinduerne og ville ud, var situationen uholdbar, og valget faldt på et hus i Langå tæt på bedsteforældrene, hvilket var et stort ønske. Både for at skabe et tæt forhold, men også fordi det i perioder simpelthen er nødvendigt med pasning af Viggo for at kunne arbejde, og her er der ifølge Marie Frank ikke noget mere trygt end at overlade ham til bedsteforældrene.

“For mig er det vigtigt, at Viggo har et tæt forhold til sine bedsteforældre og også, at han får sit eget lille netværk og nogle relationer, som vi ikke har noget med at gøre. Det får han blandt andet sammen med dem, når vi ikke er med. Han har forskellige projekter med dem alle sammen. Forhåbentlig er det med til at lære ham, at vi er forskellige, og at han skal kunne gebærde sig blandt alle slags mennesker.”

Marie Frank er bevidst om ikke at blande sig og lade bedsteforældrene passe Viggo på deres måde – læs mere om det på næste side>>

“Min far, som ellers er en forrygende kok, kan godt finde på at servere røde pølser, kajkager eller is til morgenmad, og det synes Viggo er som at være i paradis. Hos os er vi rimelig sunde, men jeg er sikker på, at det er godt for ham at opleve begge verdener,” ler Marie Frank.

“Hos farmor er Viggo tit en tur i zoo og kender alle i hendes bofællesskab. Min far tager ham med ud at fiske og på svampejagt, og min mor tager ham med på hestevognstur. Ting, jeg rigtig gerne selv ville gøre med ham, men som der simpelthen ikke er tid til. Men så er det jo fantastisk, at de står klar og har muligheden for at træde til,” siger Marie Frank.

Hov, barnet er en tiger!

I takt med at Viggo er blevet større, kommer hans temperament mere til udtryk. Familien har tit diskussioner om, hvorvidt han må have legetøj med ved bordet, og om det er o.k. at putte figurer i sit vandglas, så de også kan få noget at drikke.

“Engang vi havde gæster, måtte han udenfor at sidde og spise, men der gik ikke lang tid, før han kom futtende ind med sin tallerken og satte sig pænt,” fortæller Marie Frank. Hendes erfaring er, at vi forældre må lære at være de voksne:

“Hvis vi gerne vil have, at børnene ikke bliver helt ulidelige, er vi nødt til engang imellem at skrue bissen på, være konsekvente og sige ‘det skal du’, og ‘det bestemmer jeg.’ Slækker vi på det, har vi straks en farlig løve på bordet, der kravler rundt mellem palmer og lianer, (læs: kopper og tallerkner),” siger Marie Frank.

Apropos små tigre og barnlige universer: Selv om moderskabet forandrer ens gamle liv fuldstændigt, så er det jo ikke ensbetydende med, at man som mor skal lege med i alle rollespil. Eller hvad?

“Det er efterhånden en luksus, hvis vi har en dag, hvor Viggo bare er Viggo. Han er vildt optaget af superhelte og kan sagtens være Buzz Lightyear eller Spiderman en hel dag, hvor han ikke accepterer, at vi kalder ham andet. Det startede med Byggemand Bob, og jeg er virkelig målløs over, hvor meget de figurer betyder for ham. Jeg har haft ham med i Rema 1000 i tigerdyrdragt, og han gik rundt med en høj filtet nissehue til midt i maj,” afslører Marie Frank.

Når mor ikke skal bestemme

Til sin fødselsdag i maj ønskede Viggo sig kun superheltedragter, og han har ikke gået i andet hele sommeren. Da Marie og Anders med vilje glemte nylondragterne, da familien skulle på sommerferie til Samsø i sommerens hede, kom de til at fortryde bittert.

“Det endte med, at vi måtte låne en dragt af en anden familie for at få fred,” fortæller Marie, der synes, det kan være sin sag at leve sig ind i de mange fantasiuniverser, Viggo vil have hende med i. Men når han har spurgt 1.000 gange, lader hun sig overtale.

“Jeg kan godt få lidt dårlig samvittighed, når Viggo ser på mig, og gravalvorligt siger, ‘mor, du kan ikke li’ superhelte, vel?’”

Læs Marie Franks bedste mor-råd på næste side>>

Det enkle nærvær

Marie Frank kan godt synes, at det kan være en svær balancegang at opnå de ting, hun gerne vil, og have et barn samtidig. Heldigvis har hun god aflastning fra Viggos bedsteforældre, og nu er det nye album jo også blevet klar. Så det kan lade sig gøre at skabe en heldig kombination af musikliv og morpligter på en måde, så hele familien er glad. Det bedste i Marie Franks nye liv med barn er til gengæld en blank dag, hvor familien bare er sammen. Hyggelige dage, hvor familien overhovedet ikke skal noget. Hvor der er tid til at afprøve den nye hængekøje eller til at lære endnu en sang fra Folk og røvere i Kardemommeby.

“Det der helt enkle nærvær er noget, jeg sætter stor pris på. Jeg gider ikke rigtig sidde på gulvet og bygge med legoklodser i timevis, det er hans far meget bedre til. Jeg er mere til at synge, spille, læse historier eller at gå en tur sammen, og jeg tror på, at det bliver godt, hvis man gør noget, som man også selv synes er sjovt.”

Maries gode mor-råd

• Det bedste kom fra min søster. Altså, jeg vidste jo godt, at man skulle putte, inden de bliver rigtig trætte, men ingen steder havde jeg lært, at spædbørn højst skal være vågne tre timer ad gangen. Det hjalp meget at følge den tommelfingerregel, for vi har tit prøvet at stå med en overtræt baby.

• Brug sut, og tag én med allerede på fødeafdelingen. Der, hvor jeg fødte, anbefaler de ikke sutter til nyfødte og vil derfor ikke udlevere dem. Det var søndag, Viggo skreg og ville sutte hele tiden. Brysterne var ømme, og det var sin sag at skaffe en sut.

• Patienthotellet var fantastisk for os. Vi fik avisen omadresseret dertil, der var trådløst net, rigeligt med blomster, champagne, god chokolade og søde gæster og sidst, men vigtigst, tålmodigt personale, der gav en basisuddannelse i barnepleje og ikke mindst ammeteknik. Aldrig har jeg nydt tre dage på hotel så meget. Det er også smart at lægge barselsbesøgene der. Når man kommer hjem, og selv skal stå for alt, kan det godt blive lidt anstrengt.

• Lad faren få ansvar, og tag imod hjælp.

• Tilgiv dig selv for ikke at være perfekt, og nyd det.