Mit barn vil op hele tiden - hvad gør jeg?

Det er typisk, når I er på vej op ad trapperne med fyldte Netto-poser og en pakke bleer under armen, at din tumling insisterer på at komme op på armen.

Det kan være svært at finde balancen mellem opfordring til selvhjulpenhed og at møde det lille, store barn med åbne, men til tider hårdt prøvede arme. Alle forældre vil gerne gøre det bedste for barnet, men hvordan vænner man sit barn til ikke at ville op og hænge hele tiden – og er det egoistisk at have lyst til at bære mindre rundt på junior?

Hvornår er det okay at sige, at junior må vente eller gå op ad trappen selv? Og hvornår er det en afvisning af det stadig lille barns behov for nærhed og fysisk kontakt?

Når junior vil op hele tiden

– Der er mange ting, børn skal lære at gøre selv naturligt hen ad vejen, og det lærer de ved at få masser af nærhed, kærlighed, tålmodighed, omsorg, opmuntring og tid. For eksempel at det lille barn, der falder på numsen, lærer at rejse sig selv ved, at vi på afstand siger ”op igen, skat” og ikke med det samme løber hen og hjælper. På den måde mærker barnet os stadig og får støtte af os, men stille og roligt finder det ud af, at det er okay at gøre visse ting selv uden forældrenes arme eller favn, siger Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske på Netsundhedsplejerske.dk og forfatter til blandt andet ”Helens bog om børn og opdragelse”.

– Det er en gradvis proces, og derfor er det også vigtigt ikke nå til det punkt, hvor man fra den ene dag til den anden synes, at nu er det nok, fortsætter hun.

Selvom den lille tumling både løber, går og kan og vil en masse ting selv, trænger hun nemlig stadig også til at komme i sikker havn i dine arme og lade op på nærhed, kys, kram og mod.

– Når det lille barn begynder at bevæge sig fysisk ud i verden, vil det bruge forældrene som en sik-ker base. I starten sidder det på skødet og studerer omgivelserne, og stille og roligt begynder det at bevæge sig rundt på egen hånd. Men selv når barnet er vant til det og tryg ved det, vil det nogle gange have brug for lige at komme hen, få et knus, blive løftet op og mærke rent fysisk, at man er der – og så er det parat til at løbe ud i verden igen. Vi har alle behov for at få et knus en gang imellem – nogle gange mere end andre. Det kender ingen aldersgrænse, forklarer Helen Lyng Hansen.

Derfor bør målet ikke være, at komme helt af med at have barnet i favn, men i stedet at optimere på, at det kun er, når barnet har brug for det.

Drop morsygen

Mange oplever perioder, der ofte omtales som far- eller morsyge, når barnet når tumling-alderen. Dit barn vil op hele tiden, kalder på dig og søger din hjælp og opmærksomhed ofte, og det kan være frustrerende at føle, man bliver hevet i og efterspurgt konstant, men det kan måske hjælpe dig at se det som noget positivt, mener Helen Lyng Hansen:

– Jeg bryder mig ikke ret meget om ordene ”morsyg” og ”farsyg”. Det signalerer noget negativt, og at det er noget, man skal holde op med for både sin egen og barnets skyld. Faktisk er det jo rigtig godt, hvis man er glad for sine forældre og kan finde ro, trøst og tryghed i deres favne. Jeg kalder det derfor ”mor-glæde” og ”far-glæde”, for man må meget gerne være glad for sin mor og far, siger hun.

Nogle gange bør efterspørgslen på at komme op besvares med mors og fars varme arme og hjælp, fordi barnet trænger til det. Andre gange er det deres tålmodighed og opmuntring til at overkomme opgaven selv, der er brug for.

Træn selvhjulpenhed for dit barns skyld

– Vi må gerne stille krav til vores børn, men det skal være krav som passer til barnets udvikling og alder, ligesom vi skal tage hensyn til tidspunktet på dagen og barnets overskud. Måske kan barnet godt selv kan tage sko og jakke på, når man skal ud af døren og også selv kan gå ind i institutionen. Men når man henter, så kan barnet pludselig ikke selv. Så har det brug for forældrenes nærhed, fysi-ske kontakt og hjælp, og det er okay. For det er svært at være adskilt fra mor og far i løbet af dagen, og barnet vil ofte også være træt. Det skal man selvfølgelig have forståelse for, siger Helen Lyng Hansen.

Det er dermed ikke altid barnets fysiske formåen, der er den rette målestok for, hvornår det skal selv, og hvornår det skal have din hjælp. Men når situationen og barnets overskud er til det, er det vigtigt, at man tilskynder sit barn til at prøve selv.

– Børn vil faktisk rigtig gerne selv. Tit er det ikke fordi, det ikke vil gå op ad trappen selv eller vil bæres, men fordi vi som forældre skal finde tid og tålmodighed til at hjælpe dem med bestigningen, selvom det går langsomt, siger Helen Lyng Hansen.

Hvis du føler, dit barn vil op hele tiden, og du gerne vil skære lidt ned på slæberiet, kan det altså være en god idé, at prøve at spotte de situationer, hvor dit barn godt kan selv, hvis det får tid og hep nok. Det vil sikkert kræve en investering af tålmodighed fra din side, men både dit barn og din ryg har godt af indsatsen på den lange bane.

Pas på din krop – for din egen skyld

Det med at passe på sin krop, kan man nemlig godt komme til at glemme, når hverdagen ruller med aftensmad, der skal være klar til tiden, og hentning og aflevering af børn. Så er det ikke på træning, fokus ligger – og det forstår fysioterapeuten godt.

– Hverdagens realiteter er, at de færreste får investeret 15 minutter i lidt træning på stuegulvet, og det har jeg fuld forståelse for. Jeg er selv mor. Derfor handler det om at få mest mulig opmærksom-hed rettet mod, hvordan vi løfter og begår os i hverdagen med vores børn og gøremål, for det kan og bør ikke elimineres helt at bære sit barn, siger Kate Gallagher Hansen, fysioterapeut og indehaver af Morskrop.dk, som tilbyder online- og fysisk undervisning i træning og fysioterapi for gravide og mødre.

Rigtig mange småbørnsforældre oplever at have ondt i ryg, lænd, skuldre eller hofter. Det gør vi først og fremmest, fordi vores kroppe ikke er stærke nok til de krav, vi stiller til den, men også fordi vi løfter uhensigtsmæssigt og uden fokus på løft og bæring, når vi gør det, forklarer fysioterapeuten.

– Mit bedste råd er at prøve at have fokus på kroppen, mens man løfter, bærer, bukker sig, eller hvad man laver. Opmærksomhed rettet mod bevægelsen vil hjælpe og styrke rigtig meget. Og så er jeg stor fortaler for at få erstattet uhensigtsmæssige bevægelser med nogle, der giver gratis træning, siger hun.

Du kan for eksempel tænke aktivt over at squatte, når du samler ungernes legetøj op. Og så skal man generelt huske at tænke på sig selv, og ikke kun de praktiske gøremål, der skal ordnes, forklarer fysioterapeuten. Her kan træning af barnets selvhjulpenhed også være en hjælp til dig og din ryg, hvis du har problemer med den.

– Man skal vælge sine kampe, så står man med indkøbsposer og børn på trappen, skal man enten dele turen op i to, eller opfordre det barn, der kan, til at gå selv. Vi laver alt for mange uhensigts-mæssige bevægelser og løft i hverdagen, fordi vi vil være effektive og skal have ordnet flere ting på én gang. Det er et skidt forsøg på optimering på lang sigt, siger Kate Gallagher Hansen.