Moderne mor: Dømt til dårlig samvittighed?
Vi har indrettet vores samfund sådan, at vi sender vores børn i institution og arbejder de fleste af deres vågne timer. Samtidig har mange af os kvababbelser over, at vi har for lidt tid til vores unger. Hvorfor har vi det sådan – og slipper man som mor nogensinde for den dårlige samvittighed?
Det er tirsdag, men det føles mindst som torsdag. Jeg er stået op klokken seks for at kunne møde halv otte, køre fra arbejde halv fire og hente min treårige søn, Jonas, klokken fire. Da vi cykler hjem, spørger jeg friskt ‘hvordan var børnehaven i dag?’ med retning bagud. Intet svar. Jeg skæver om og ser det lille hoved hænge ned til siden. Han er faldet i søvn. Ikke engang da jeg løfter ham af cyklen, vågner han, og i nogle få forbudte øjeblikke er jeg ikke kun skuffet.
Jeg er også lettet. For mens han bobler videre på sofaen, behøver jeg for første gang den dag ikke at forholde mig til nogen. ‘Men sådan skal det jo ikke være’ tænker jeg, da den umiddelbare lettelse afløses af fortrydelse. Over, at endnu en dag i min drengs liv er gået, uden at jeg har været en del af den, andet end som logistikchef i baggrunden. At jeg har ‘spildt’ de dyrebare timer på at arbejde.
Jeg har ikke fået børn for at udlicitere deres barndom til andre. Det føles forkert. Men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre med den følelse. For hvad er mit alternativ? Jeg er mor i et samfund, hvor langt de fleste mænd og kvinder som en selvfølge arbejder fuld tid eller næsten fuld tid, og hvor 97 procent af de tre-fem-årige ifølge Danmarks Statistik går i daginstitution.
Jeg har altid vidst, at jeg både skulle arbejde og være mor. Nu står jeg så her med job, mand og to børn – Jonas og hans storesøster Anna – alt det, jeg forestillede mig. Men også med sort samvittighed over at have for lidt tid til mine unger. Hvorfor har jeg det sådan? Hvorfor har mange andre mødre det ligesom mig, og bliver det nogensinde anderledes? Det vil jeg have svar på én gang for alle.
På skuldrene af vores mødre
Jeg starter min søgen efter årsagen i den nære historie: Min egen mor rev sig løs fra hjem og baby og arbejdede på fuldtid, fra jeg var to måneder. Hun var en del af den første generation af kvinder, som for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. Her knoklede de igennem for at blive hængende, og det er vi i min generation vokset op med, at vi skylder dem tak for.
Det første, jeg gør, er at kontakte psykolog Camilla Holmgaard Johnsen, der har flere års erfaring med at arbejde terapeutisk med moderne mødre via sin praksis.
“Vores mødre viste os, at vejen frem er hårdt arbejde. Det med at have børn var bare noget, man gjorde ind imellem. Jeg blev selv født en fredag, og mandag morgen var min mor tilbage i frisørsalonen,” fortæller Camilla Holmgaard Johnsen.
Vores mødres mission lykkedes. Ifølge Familie- og Arbejdslivskommissionens rapport Chance for balance steg kvinders erhvervsfrekvens fra under 50 procent i 1960 til næsten 80 procent i 2005. For første gang i historien kan kvinder forsørge sig selv. Chefredaktør på Weekendavisen Anne Knudsen var en af dem, der hægtede sig godt fast på arbejdsmarkedet, mens hun havde små børn.
“Den, der betaler, bestemmer. Der findes sikkert udmærkede mænd, som muligvis vil elske og forsørge dig, hvis du ikke arbejder, men du skal være et meget modigt menneske for at satse på det. Jeg turde ikke.”
Anne Knudsen fortryder på ingen måde, at hun valgte at blive arbejdende mor.
“Jeg havde masser af dårlig samvittighed, men fristelsen til at sige ‘så forfølger jeg ikke en karriere’ opstod aldrig, for jeg var en væsentlig forsørger for min familie. Det var i 1980’erne, og der var akademikerarbejdsløshed, så fik man tilbudt et projekt, sagde man ‘ja tak’.”
Vil det hele
Sofia Manning: “Vi mødre glemmer at være os selv”Kvinder er for selvkritiske
Tendens: Tusindvis vælger karriere som husmorEr mor den bedste?
Dit barn har godt af at gå i institutionEt liv uden arbejde
Ti tips: Skab en god hverdag i institutionenFølg dine følelser
Hverdag: 9 trin til mindre mor-stressFarvel løn, goddag frihed
34 tips til en nemmere hverdagVejen til mindre dårlig samvittighed ifølge …
… chefredaktør Anne Knudsen: Gift jer med ordentlige mennesker, og giv dem plads. Skil arbejde og mor-liv ad: ingen indkøbslister på jobbet og mindre mobilsnak derhjemme. Vær stolte af, hvor godt I klarer både at være på arbejdsmarkedet og at tage jer fantastisk af jeres børn!
… kulturforsker Karen Hvidtfeldt Madsen: Et mere fællesskabsorienteret samfund, hvor vi ikke hylder hjemmet som det eneste gode sted for børnene. Hvor vi gør en indsats i børnehaven frem for at styrte ind og hente vores eget barn. Et mere fleksibelt arbejdsmarked, længere åbent i institutionen og lavere boligpriser.
… psykolog Camilla Holmgaard Johnsen: Find ud af, hvad du har det godt med, ikke hvad din mor eller samfundet synes, du skal. Vær ærlig om, hvad du vil, og tag ansvaret for det.
LÆS OGSÅ: Har du lyttet (sådan rigtigt) til dit barn i dag?
Kilder: Chance for balance – et fælles ansvar, rapport fra Familie- og arbejdslivskommissionen, 2007. The Truth behind the Mommy Wars. Who decides what makes a good mother? af Miriam Peskowitz, Seal, 2005. Moderskab. En rejse i moderskabets kulturhistorie af Suzanne Giese, Gyldendals bogklubber, 2004.
LÆS OGSÅ: Mor-angst: Her er 4 skrækscenarier, jeg virkelig frygter
LÆS OGSÅ: Sådan viser du kærlighed til dit barn
LÆS OGSÅ: Når mor kommer i anden række