Når graviditeten lader vente på sig

I cirka en tredjedel af tilfældene, hvor en graviditet lader vente på sig, findes årsagen hos kvinden. I en anden tredjedel af dem hos manden. Og i den sidste tredjedel er der tale om en kombination af de to. Størstedelen opnår heldigvis alligevel at blive gravide.

Det drejer sig om tre ud af fire par. Det kan dog kræve en del omveje, ventetid og for 10 procent af parrene en hjælpende hånd fra lægevidenskaben at nå så langt. Første skridt på vejen er at finde den specifikke årsag til, at graviditeten ikke kommer af sig selv. Der findes nemlig en hel del muligheder, både hos ham og hende.

Styr på æggene

Først og fremmest skal det tjekkes, om kvinden har en regelmæssig cyklus og er leveringsdygtig i modne og befrugtningsduelige æg. Der skal også være fri passage igennem hele systemet, så et befrugtet æg kan nå frem til livmoderen. Og når det eventuelt er kommet så langt, skal det også kunne sætte sig fast og vokse her igennem de næste ni måneder.

Mange faktorer kan forhindre og forstyrre de forskellige led i den proces. Har hun lukkede eller forsnævrede æggeledere, måske på grund af en tidligere underlivsbetændelse, kan det være vanskeligt eller slet ikke muligt.

Hvis hendes cyklus er uregelmæssig – eller gået helt i stå – mangler hun måske befrugtningsegnede æg. Hun kan også være udfordret på grund af endometriose, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, findes uden for livmoderen, eller PCOS – polycystisk ovariesyndrom, hvor der dannes mange æggeblærer i æggestokkene.

De to lidelser rammer hver især cirka 10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder, så risikoen er ganske stor. At du er ramt af en af tilstandene udelukker desværre heller ikke, at der kan være flere i spil, så derfor kan det kræve et større detektivarbejde at nå helt til bunds og finde den fulde forklaring.

Sædkvalitet

Noget lignende gør sig gældende for manden. Hans evne til at levere toptunede sædceller kan være forhindrede af tilstande, der er stødt til enten i fostertilstanden, tidligt i livet eller i voksenårene. Måske fandt testiklerne først sent vej til pungen, eller måske har de efterfølgende været ramt af sygdomme eller infektion som fåresyge.

Han kan have åre- eller lyskebrok, og han kan mangle passage igennem sædlederne. Hans sædkvalitet kan være påvirket i en sådan grad, at sædcellerne enten ikke er levedygtige eller ikke kan bevæge sig og dermed nå den lange vej ud gennem æggelederne.

En sædprøve betegnes som normal, hvis den har en volumen på to milliliter, indeholder mindst 15 millioner sædceller per milliliter og mindst fire procent af sædcellerne har normale former og bevægelighed. Det har I ikke selv nogen chance for at se, men det er ret simpelt at få testet hos lægen.

For at gøre opklaringsarbejdet endnu mere kompliceret, kan jeres problemer med at opnå en graviditet også bunde i kombination af noget hos hende og hos ham. Så derfor skal I hele vejen rundt om jer begge for at nå helt til bunds i, hvad forklaringen er, og – mere interessant – hvad løsningen på det derfor er. Det kan jeres praktiserende læge hjælpe jer i gang med efter et års forgæves forsøg på den såkaldt naturlige måde.

Gå i gang i tide

Udfordringerne stopper ikke her. Det famøse biologiske ur findes nemlig også, særligt for kvinder. Så din alder har i høj grad også betydning, når det handler om evnen til at blive gravid. Kvinders fertilitet topper i begyndelsen af 20’erne. Her har de fleste 35 procent chance for at blive gravid i den enkelte cyklus.

Herfra falder de stødt og roligt, og venter du, til du er 35 år, er de for alvor blevet mindre. Og det vil de fortsætte med at gøre i raskt tempo derfra. Dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det vil være både sværere og for de fleste tage længere tid.

Som om det ikke er nok, er graviditeter efter de 35 år også forbundet med en øget risiko for at abortere. Spørger du fertilitetslæger og -eksperter, skal du derfor ikke udskyde det. Har du muligheden, så gå i gang i dine tyvere.

Mænds ur tikker ikke helt så hurtigt, men uanset, hvad man tidligere måtte have ment, så har de også et. Det begynder dog først for alvor at løbe stærkt, når han er i 40-50 års-alderen. Men herefter kan han heller ikke regne med at have den sædkvalitet og befrugtningsevne, som han havde i sine unge år.

Du kan selv gøre en forskel

Den gode nyhed er, at der er forskellige ting, som du kan tage fat på for at holde din fertilitet så sund som mulig. De vigtigste er at leve og spise fornuftigt. Det indebærer, at du sørger for at droppe al tobak, at nyde alkohol og koffein med måde, at spise varieret, være normalvægtig (med et BMI mellem 20 og 25) og i øvrigt holde kroppen sund med fysisk aktivitet, motion og tilstrækkelig søvn.

Det er også givet godt ud til de senere ni måneder, hvor din krop skal lave og bære et barn. Bruger du medicin, så tag en snak med din læge om, hvad de specifikke produkter kan have af betydning for din fertilitet. Og vend ved samme lejlighed eventuelle skæve arbejdstider og søvnproblemer.

Lug eventuelt også ud i plejeprodukter og forskellig kemi med hormonforstyrrende effekt, som kan lave rod i din krops evne til at blive eller gøre gravid. Det er umuligt helt at undgå, men du kan mindske din eksponering for det ved for eksempel at lade være med at male hele boligen lige nu og være varsom med, hvilke rengøringsmidler du bruger i hverdagen.

Produkterne ødelægger ikke noget fra dag til dag, men på den længere bane kan summen af de småting, du udsætter din krop for, have en betydning for, om din cyklus fungerer optimalt, og om hans sædceller er i optimal befrugtningsform.