Hvad er night terror? Og hvordan hjælper du bedst dit barn?

Night terror, natteskræk eller søvnrædsler. Kært barn har mange navne, men der er egentligt intet kært over et skrigende og angst barn, der ellers lige lå og sov. Typisk sætter barnet sig pludselig op, gerne 30-90 minutter efter putning, og skriger. For fuld hals. Pulsen og vejrtrækningen er hurtig, barnet sveder, og kroppen er spændt som en flitsbue, og barnet kigger lige igennem dig, som så det et genfærd eller monster lige bag dig, som du ikke kan se.

Du tror måske, dit barn er vågent, men det reagerer ikke på dine trøstende ord, og prøver du at tage barnet op af sengen eller give et kram, får du måske bare et slag eller modvægrende skub som svar. 10-20 minutter senere lægger dit barn sig ned og sover videre eller vågner forvirret og forskrækket over din tilstedeværelse. Og ved morgenmaden dagen efter husker barnet ingenting.

Hvad i alverden sker der? Jo, dit barn lyder til at have night terrors.

Hvad er night terror?

”Hjernen hos børn i voksealderen er ikke færdig med at lære, hvilke systemer der skal tændes og slukkes hvornår, og det resulterer ofte i små ufarlige søvnforstyrrelser”, siger professor, overlæge, dr. med. Poul Jennum, der er leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet.

”En af de søvnforstyrrelser er night terror, hvor barnet har en nedreguleret bevidsthed på grund af søvnen, men hjernen alligevel får tændt lidt for muskelaktiveringssystemet, så visse sanseindtryk kan slippe igennem, og barnet kan derfor reagere på dem uden at være rigtigt bevidst om det”, siger han.

Men vil det så sige, at barnet går i en form for søvne, og det, det oplever, foregår i drømme? Ikke rigtigt, forklarer han.

”Nightterror er en fysiologisk fornemmelse for noget ubehageligt eller angst, men ikke en, barnet er bevidst om foregår. Barnet er ikke bange, som vi oplever det. Den bedste måde at beskrive det på er, at der aktiveres nogle bestemte regioner i hjernen, der giver fysiologisk angst”, siger Poul Jennum.

LÆS OGSÅ: 2 år og trodsig – eller bare under udvikling?

Barnet oplever ikke angsten, vi ser

Helt konkret er det amygdala, der aktiveres, når dit barn har night terror, som er den del i hjernen, der står for beredskabet – hjernens alarmklokke.

”Det betyder, at det ikke er en livlig drøm, barnet oplever. Det er en mere konfus, ukonkret angst, som barnet ikke som sådan registrerer. Kort sagt, så er det bestemte områder af hjernen og kroppen, der bliver tændt, mens hele resten af barnet er helt nede i dyb søvn”, siger Poul Jennum.

Det vil sige, at selvom dit barn på nogle måder virker vågent og har vidt åbne øjne og gang i kroppen, så er det ikke tilfældet, for bevidstheden sover videre. Alligevel kan barnet godt reagere fysisk på din indblanding.

”Barnet sætter sig måske op i sengen, basker med arme og ben og skriger, men tager du barnet op, vil det ofte reagere med at skubbe eller slå, fordi det ikke kan rumme den fysiske kontakt. Men det er ikke noget, barnet er bevidst om, for resten af hjernen er i søvndvale, siger Poul Jennum.

Ifølge søvneksperten er natteskræk en overvejende fysiologisk tilstand, der ikke har meget at gøre med et dårligt putteritual eller sene sengetider, men simpelthen skyldes et umodent nervesystem.

En lille fejl på hovedafbryderen

Hvis man billedligt skal forstå, hvad night terror er, og det, der sker i hjernen, så kan man med fordel tænke på hjernen som et hus, vi gør klar til natten.

”I løbet af dagen tænder du for forskellige ting, som du bruger i huset, når du bevæger dig rundt, og de fleste af dem vil du slukke for igen, inden du går i seng: musikanlægget, fjernsynet, computeren og lyset rundt om i huset. Men hvis nu systemet, der regulerer alle apparaterne, ikke lige gør det helt rigtigt, så vil musikken måske spille videre, selvom du slukkede på afbryderen. Eller lyset vil tænde igen, når du er gået. Det er sådan en form for dysregulering, der sker, når hjernen kommer til at tænde for nogle områder, mens resten af systemet er nedreguleret i dyb søvn”, forklarer Poul Jennum.

Når man går fra vågen tilstand til søvn, synkroniserer hjernen normalt de forskellige områder og sætter dem i dvale til søvnen, så hjernen sikrer, der er symfoni, når søvnen indtræder, forklarer han.

 ”Og her kan der så ske en fejlslutning i nedreguleringen i hjernen. Der findes alle mulige kombinationer, fx søvnparalyse, hvor man vågner, men man er stadig nedreguleret i sin muskelaktivitet, så man ikke kan røre sig. Og der er drømmeaktivitet, der betyder, at man vågner op, men fortsat er i drømmesøvn. Night terror er en tilstand, hvor man har nedsat bevidsthed, er i dyb søvn, men der aktivet i bevægelsen og opregulering af områder af hjernen. Søvnvandring er også dyb søvn, hvor kroppen vækkes, men resten stadig sover, siger Poul Jennum.

Der findes altså mange former for fejlslutninger i forbindelse med overgangen fra vågen tilstand til søvnen. Night terror er bare en af de mest tydelige funktionsforstyrrelser, vi har.

”Night terror er meget almindeligt. Når nogle får det, og andre ikke gør, så er det ikke noget, vi har en bedre forklaring på, end at vi fysiologisk bare er lidt forskellige fra hinanden. Og så ser der også ud til at være en lille tilbøjelighed til, det kan være arveligt betinget”, siger Poul Jennum.

Af andre, almindelige søvnforstyrrelser kan også nævnes de små søvnspjæt, der kan opstå lige, når vi kommer ned i søvnen, hvor man forskrækkes over ikke at have kontrol over sine muskler. Fællesnævneren for søvnforstyrrelserne er, de foregår i dyb søvn – få af dem er dog helt så larmende og til så stor forskrækkelse og bekymring for forældre, som natteskrækken.

LÆS OGSÅ: Klar, parat, kravl: Hvornår kravler baby?

Night terror er ikke det samme som mareridt

Som vidne til de angstfyldte aftenlige udbrud, kan man nemt tro, at onde uhyrer eller skræmmende scenarier i drømme må have noget med sagen at gøre. Det ligner nemlig på mange måder, at barnets krop vågner midt i et mareridt, og at det stadig ser den skrækindjagende drøm udspille sig for sine åbne øjne. Men night terror og mareridt er faktisk to vidt forskellige ting.

”Mareridt er kendetegnet ved, at barnet vågner op og har haft en livagtig oplevelse i drømme, der har været uhyggelig og gjort det bange. Det vil meget ofte kunne gengive, hvad det har oplevet, og det vågner fra det forskrækkende. Ved mareridt er detaljebeskrivelsen høj. Ved episoder med night terror er der ingen drømmeaktivitet, hvad vi ved af, og barnet husker nærmest aldrig noget om, hvad der er foregået”, siger Poul Jennum.

Selvom barnet sover, så er det altså ikke i drømmene som sådan, der foregår noget. Det er langt mere isoleret kropsligt, det der foregår.

”Jeg kan sagtens forstå, man tænker det hænger sammen med mareridt. Barnet er rigtigt nok i søvn, men i dyb søvn, hvor dets bevidsthed er nedsat i modsætning til en drøm. Night terror er en fysiologisk fornemmelse for angst eller noget ubehageligt, men ikke en, barnet er bevidst om foregår. Det er ren neurofysiologi”, forklarer Poul Jennum.

Og når der ikke er tale om mareridt, betyder det naturligt nok også, at det kræver noget andet af forældrene at håndtere, end at tage op og trøste og forsikre om, at alt er okay.

Sådan håndterer du bedst night terror

For dit barn er mareridt og night terror vidt forskellige. Den ene er en uhyggelig oplevelse, barnet vågner fra, den anden er kroppen, der går enegang, og barnet aner det ikke. Som forælder er du derfor også nødt til at reagere forskelligt på de to ting, ifølge psykolog Charlotte Clemmensen, der har siddet over for mange frustrerede forældre i sin konsultation.

”Det er helt naturligt at blive bange, når man magtesløst må se på, at ens barn er ked af det. Ved mareridt kan du i det mindste trøste dit barn med kys og kram, men ved natteskræk kan du ikke gøre meget andet end at være til stede, fordi dit barn ikke er kontaktbart”, siger hun.

Men det er faktisk også nok. Her kan det være rigtig godt at minde sig selv om, at det er voldsomt for dig som forælder – men det er det faktisk ikke for barnet, ifølge Poul Jennum.

”Et barn med natteskræk kan ikke trøstes. Det sover rent faktisk. Der er lukket ned for bevidstheden. Mange forsøger derfor at vække barnet, af det, de tror, er en ond drøm, men det kan være svært, og dit barn vil blive ked af det, forvirret og kan have svært ved at sove videre bagefter”, siger han.

De greb, man kan få lyst til at gøre, vil i bedste fald altså formentligt ikke virke, og i værste fald vække barnet fra en ellers dyb søvn til et par forskrækkede forældre og tændt lys.

LÆS OGSÅ: Tre år og en temmelig stor mundfuld? Her er hvorfor

Vær der uden at gøre så meget

”Det handler i høj grad om at bevare roen og overføre den til den lille. Og selv om du ikke kan få lov til at trøste med kys og kram, vil det hjælpe både dig selv og dit barn, at du bliver ved det under hele anfaldet, råder Charlotte Clemmensen og tilføjer:

”Det giver dig alligevel en følelse af at kunne gøre noget, og du vil helt automatisk have lyst til at være tæt på dit barn, når det er ked af det. Hvem ved, måske registrerer dit barn, at mor er der, selv om det ikke sådan er rigtig vågent.”

Det, du konkret kan gøre, er at skærme barnet for stimuli, råder eksperterne.

”Væk ikke barnet, tænd ikke lyset, gå ikke rundt med barnet, tag det ikke op fra sengen, men vær bare til stede. Sid gerne bare i rummet ved siden af sengen, tal beroligende til barnet og læg gerne hånden stille på barnet, siger Poul Jennum.

Hold hovedet koldt, mor og far

”Som forældre har man selvfølgelig lyst til at finde en måde at fikse det på, så episoderne stopper, men en reel løsning findes desværre ikke. Det bedste, man kan gøre, er at håndtere dem med mest mulig ro”, siger Poul Jennum.

Det mest hensigtsmæssige er nemlig, at barnet bliver i den dybe søvn og ikke bliver vækket, selvom det kan føles nærmest naturstridigt ikke at tage dit paniske barn op i armene, eller tænde alt lyset, så barnet med egne øjne kan se, der ikke er noget at være bange for.

”Kommer du alligevel til at vække barnet, skal du ikke have dårlig samvittighed. Dit barn tager ikke skade af det, men det kan forlænge episoden og forskrække den lille”, forklarer Poul Jennum.

Tag i stedet en lap papir og skriv følgende på den: ‘det er ikke farligt’ og ‘det går over igen’. Det er dit nye mantra, når du har svært ved at holde hovedet koldt og komme igennem de minutter – der meget let kan føles som timer – en episode med night terror varer. Hvis dit barn ellers er sundt og rask, så er night terror nemlig ikke farligt, forklarer overlægen.

Natteskræk kan ligne epilepsi

For størstedelen af de børn, der får night terror, går det over af sig selv omkring femårsalderen og er ikke tegn på anden sygdom. Det er dog på sin plads at nævne, at natlige episoder kan være et tegn på epilepsi.

”Night terror kan ligne epilepsi, og det kan såmænd også være ét tegn på epilepsi, så det er selvfølgelig meget relevant, at man som forælder ved, hvornår man bør søge læge” siger Poul Jennum.

Night terror alene hos et ellers raskt barn er ikke noget, der skal gøre forældre urolige. Dér, hvor man skal søge læge er, hvis barnet derudover begynder at agere bekymrende eller anderledes.

”Det er, hvis man oplever, barnet har kramper, enten om dagen eller om natten, eller hvis barnet er meget træt i dagtimer eller har andre funktionsnedsættelser, der påvirker det i dagligdagen. Men vigtigst af alt er nok at sige, at hvis man som forældre er bekymret, så vil jeg altid råde til at søge læge”, siger Poul Jennum.

”Epilepsi skal nævnes, fordi barnet skal medicineres, hvis det skulle være det, barnet gennemgår. Det er dog meget vigtigt at pointere, at I langt de fleste tilfælde, hvor børn har episoder med night terror, er det noget, der er ufarligt, og som børnene vokser sig fra helt af sig selv, siger han.