Parforhold: "Engang drømte jeg om Emil hver eneste nat"
Første barn ryster dit parforhold. Vasketøj og bleer spærrer for udsigten til din elskede. Sådan følte Nadia det, men så kom hun i tanke om det første år med Emil, og om den nat på Korsika, hvor de blev klar til et barn.
Det er sket et par gange i et ophedet skænderi, at Nadia har truet Emil med, at hun ikke orker deres familieprojekt mere. Når hun føler sig efterladt med barn og en gigantisk opvask, mens Emil drager til vandpolotræning i svømmehallen, som om intet var hændt.
Eller når hun synes, han skal gøre sig mere umage og for eksempel lade være med at tabe deres baby ud af liften i entreen. Et uheld som Emil var mindst lige så ulykkelig over som Nadia. Ingen af dem synes, at det har været lyserødt at blive forældre.
I stedet har det været turbulent. Svært. Fyldt med usikkerhed og diskussioner om, hvem der skal gøre hvad.
Emil og Nadia elsker hinanden. De har aldrig for alvor overvejet at gå hver til sit. Indimellem bliver frustrationerne bare for mange og for uoverskuelige. Når man ikke har sovet nok, ikke har været i bad eller ikke har talt ordentligt med nogen hele dagen.
Men de er unge og smukke, Nadia og Emil. 24 og 27 år og begge i gang med studier og bosat i et lille hyggeligt rækkehus i Slagelse med begge deres familier tæt på. Deres forhold har før været udsat for op-ned-op-turbulens, og Nadia er overbevist om, at de nok skal klare forældreskabets forskellige kriser, fordi de har en fantastisk historie sammen.
Der var for eksempel en anden gang, hvor Nadia havde det svært og følte sig meget usikker. Midt i en jordomrejse, der ellers skulle være hendes livs oplevelse. Dengang handlede det også om Emil. Det vender vi tilbage til om et øjeblik.
For historien om at få et barn og forsøge at blive ordentlige forældre begynder som regel med en vaskeægte kærlighedshistorie. Og derfor spoler vi nu fem år tilbage.
Under den hvide bro
En ubelejlig romance
Verdens smukkeste sted
Hvad er dine planer?
En barnevogn i Slagelse?
Kernefamilie
Nicholas ankomst til verden ni måneder senere sender for alvor Nadia og Emil ud i nye følelsesmæssige rutsjeture. Først og fremmest på grund af den usikkerhed det giver pludselig at have ansvar for et lille barn. Allerede på hospitalet oplever Nadia, at Emil har fået en ny følsom side.
Da hun et øjeblik er på toilettet, og nyfødte Nicholas bliver helt rød i hovedet af anstrengelse af at trykke genstridig luft i maven ud, trykker Emil febrilsk på panikknappen, så hele afdelingen bliver alarmeret.
Den episode griner de begge ad nu, hvor Nicholas er fyldt to år. Ligesom de kan grine ad deres klodsethed i begyndelsen. Af åndsvage skænderier om helt ligegyldige ting. Men det har taget lidt tid at nå til det humoristiske overskud. For helt ærligt, så er der jo nærmest en verden til forskel på
Nadia og Emils liv i Frankrig for ikke særlig længe siden og på deres aktuelle hverdag i Slagelse.
Da Nicholas bliver født, må Nadia kaste husmor-forklædet i ringen. Hun kan simpelthen ikke nå det hele og synes heller ikke længere, at 90-10 fordelingen af huslige pligter er særlig rimelig.
Emil skal vænne sig til, at han ikke længere er en sportsstjerne. Han er mand og far og må indstille sig på 50-50 omkring nullermænd, mælkeindkøb og så videre. Desuden skal de finde sig til rette på et noget mindre økonomisk budget. Takle en stor og vedvarende interesse fra deres familier. De er ikke bare de to sammen mere. Er der noget at sige til, at det giver lidt ramasjang?
Skænderierne er der stadig. At blive forældre er konstant en yoyoagtig oplevelse, hvor man aldrig rigtig ved, hvornår næste krise dukker op. Men Nadia og Emil er fast besluttede på at klare skærene.
På et tidspunkt siger Emil til Nadia, at nu skal hun stoppe med at true med at gå, når de skændes, for hun mener det jo alligevel ikke. Skilsmisse er bare ikke en mulighed.
Nadia stopper lige med det samme. Hun er selv skilsmissebarn. Hendes forældre gik fra hinanden, da hun var tre år, og selv om det ikke ligefrem har været traumatisk, så vil hun noget andet med sin egen familie.
– Mit højeste ønske er en kernefamilie. Jeg vil gerne have tre børn, og Emil og jeg holder sammen. Altid, siger Nadia.
På gulvet i rækkehuset hjemme i Slagelse kravler toårige Nicholas glad rundt, og i Nadias mave sparker en ny baby fornøjet.
LÆS OGSÅ: Parforhold: “Vi var tæt på at gå fra hinanden”
LÆS OGSÅ: Test dig selv: Trænger dit parforhold til et boost?
LÆS OGSÅ: Parforhold: Sådan overlever I kriserne