Ræk mig lige trykluftboret, så jeg kan fjerne de sorte rande under øjnene?
Når man pludselig kan se frem til en hel lang ugen, ene mand på posten med to børn på matriklen.
Nå, en hel uge inklusiv weekend med to unger under 3 år. Burde jo ikke være et problem, er trods alt mine egne. Er også på barsel, så et barn fra eller til betyder intet. Sagde ingen mor nogensinde.
Christ, lad der være kaffe nok, og masser af godt vejr, så jeg kan lukke den største på græs og hælde babyen i vognen.
Hvis de lover dagsregn de næste syv dage, findes der ikke guld og diamanter nok i hele verden, der kan redde bod på, at nogen pludselig måtte ændre sommerferie plan, så uge 28 blev ‘2 friske unger mod 1 voksen’ i stedet for ‘2 voksne til 2 børn’. Er i tvivl om, hvor jeg glemte at sige “nej tak”. Ferie handler altså også om, at man kan dække op 1 mod 1, når det gælder putning, vandkamp, oprydning, og kast med leverpostej.
Sved under brysterne
Kommer det tordenskald forresten ikke snart? Umuligt at trøstespise chokolade i 30 grader, og forresten også helt ulideligt at amme. Sveder mere under brysterne, end jeg egenligt troede muligt.
Godt der er stofbleer nok til at dække et areal på størrelse med Langeland. Ja, ikke at brysterne er så store (eller lange), men man kan vel aldrig få for mange af de kvadratiske stoffer.
Ej, yr.no lover faktisk ret skidt vejr de næste par dage. Prøver lige byvejr. Same same åbenbart. Simpelthen ikke ok. Hvornår er det accepetabelt at sende barn i virksomhedspraktik hos sit fædrende ophav?
Ejendomsmæglerbranchen er jo på vej op igen. Vel godt at starte tidligt med oplæring af salg. Ja, han kan også få den mindste, men tænker at griberefleksen lige skal aftage lidt. Svært at underskrive købsaftale, hvis mægleren ikke vil slippe kuglepennen men hellere vil gnave løs på egen og andres hænder, bevæbnet med blåt blæk og savl.
Nå, var der kaffe?
Læs mere på Solespointofview.com