Nyt borgerforslag: ”Staten skal ikke bestemme, hvornår jeg skal have børn”

Befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, skal kunne fryses ned, indtil kvinden er fyldt 46 år og derfor ikke længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Sådan lyder starten på det borgerforslag, som 35-årige Julie Sams Agerschou har stillet til Folketinget sammen med Cathrine Widunok Wichmand – bedre kendt som bloggeren Rockpaperdresses.

De ønsker at lave om på den nuværende lovgivning inden for fertilitetsbehandling, der gennem årene har været op til debat, men som endnu kun gør det muligt for kvinder at få nedfrosset deres æg i fem år, hvorefter de destrueres. Derimod bliver mænds sæd opbevaret på ubestemt tid – og det giver ingen mening, mener de.

”Det er helt skævt, når der ikke er nogen medicinsk grund. Det er fuldstændig tosset – og i forvejen skal vi kvinder nå så frygteligt meget på kort tid, fordi vi gerne vil være ligestillet,” siger Cathrine Widunok Wichmand.

Julie Sams Agerschou er enig.

”Mænd skal bare – undskyld mig – gokke i en kop, og deres sæd må være der til evig tid, hvorimod vores må være der i fem år, mens vi har skudt os selv med 1-2 sprøjter i flere uger, har fået æggestokke på størrelse med appelsiner og er helt smadret efter æggeudtagning. Det er grove løjer. Og helt håbløst, at de skal gå til spilde,” siger hun.

Det handler om tabuer

Julie Sams Agerschou kontaktede i januar Cathrine Widunok Wichmand, efter hun forgæves havde prøvet at råbe politikerne op med mails til både sundhedsminister Magnus Heunicke og flere sundhedsordfører.

Hun håbede, at med Cathrines stemme kunne hendes egen blive en smule højere – og indtil nu er der noget, der tyder på, at det er rigtigt. I skrivende stund har opslaget på lidt over et døgn fået mere end 4900 likes, flere end 300 kommentarer, og over 13.000 har underskrevet borgerforslaget.

”Mange borgerforslag taber pusten, hvis ikke der kommer medier indover eller offentlige personer, der støtter det. Der skal laves noget larm – og det er Cathrine virkelig, virkelig god til. Og hun gør det på en rigtig fin måde,” siger Julie Sams Agerschou.

Cathrine Widunok Wichmand har siden 2017 talt ærligt og offentligt om sin og mandens kamp for at få et barn, og da hun efterspurgte flere af læsernes fertilitetshistorie, fik Julie Sams Agerschou lyst til at dele sin.

”Det handler om at bryde de her tabuer. Mit liv er fyldt med tabuer. Jeg har mistet et barn, og jeg har været i fertilitetsbehandling. Det er ikke noget, der er fedt at råbe højt om.”

Nu er der gået fem år…

I 2012 blev Julie Sams Agerschou gravid sammen med sin mand Kristian. Helt naturligt og i ”første hug”.

De ventede en søn og alt forløb, som det skulle lige indtil fødslen. Under kejsersnittet kunne sønnen ikke komme ud af livmoderen, og hans hoved havde sat sig fast i bækkenet.

”Det overlevede han ikke.”

Ikke klar til et nyt barn

Herefter fulgte det, der endte med at blive en lang og smertefuld fertilitetsbehandling.

For efter sønnen Marvin døde, blev Julie Sams Agerschou efterfølgende gravid udenfor livmoderen. Hun fik fjernet sine æggeledere og kunne ikke længere blive naturligt gravid.  Hun måtte starte i fertilitetsbehandling, men det tog næsten 1,5 år og en spontan abort undervejs, før hun fødte datteren, Matilda. Og to år senere sønnen Vitus. 

I år er der faktisk gået fem år – og Julie Sams Agerschou står i den situation, som hendes borgerforslag gerne vil gøre op med: femårsreglen.

For det er fem år siden, at hun fik frosset sine æg ned, men hun er på ingen måder klar – hverken fysisk eller psykisk – til at få et nyt barn.

”Rent fysiologisk ville det være helt håbløst og imod alle lægers anbefalinger, hvis jeg fik et barn. Også psykologisk. Jeg havde en efterfødselsreaktion for et år siden, efter vores søn blev født, fordi han også havde en rigtig hård start på livet. Det, at se min anden søn få hjertemassage, gjorde noget ved mig. Det var en hård sommer og et hårdt efterår. Alligevel tænkte jeg: Skal jeg bare gøre det for ikke at spilde æggene?” siger hun.

”Men det giver ingen mening. Staten skal ikke bestemme, hvornår jeg skal have mine børn.”

Ingen lægefaglig grund

Claus Yding Andersen, professor i human reproduktionsfysiologi på Rigshospitalet Hospitalet og forsker i fertilitet, understreger også, at der ikke er noget lægefagligt belæg for kun at nedfryse æg i fem år.

”Teknologisk er der ingen som helst begrundelse for at holde det på fem år. Den måde, man fryser æg på nu, er en måde, hvor der er rigtig god overlevelse, da man fryser det ned til -196 grader. Det er meget, meget koldt,” siger han og forklarer, at ”alle biologiske processer går i stå” ved den temperatur:

”Så æggene kan sådan set være der lige så længe, det skal være. De fem år har ikke noget med teknologi at gøre. Det er en grænse, der er fastsat politisk ud fra andre hensyn.”

Og de hensyn er blandt andet økonomiske, forklarer han. For skal det offentlige betale for, at kvinder kan få nedfrosset deres æg på ubestemt tid, hvis nu de skulle ønske sig flere børn. Den diskussion mener Claus Yding Andersen er værd at tage fat på.

”Vi kan ikke have den ene tank med flydende kvælstof stående ved siden af den anden med æg fra kvinder, der ikke kan beslutte sig. Der er noget rimeligt i at sige, at vi gerne vil fryse dem for dig, men du bliver også nødt til på et eller andet tidspunkt at tage stilling til, om du skal bruge dem eller ej,” siger han.

”Men samtidig er der også et princip i lovgivningen om, at mænd og kvinder skal stilles lige for loven, så det faktum, at man må fryse sæd på ubestemt tid, er i virkeligheden her, at den ikke holder. Hvis det her borgerforslag kommer i Folketinget, så tror jeg, den kommer igennem. Jeg har talt med flere politikere, der siger, at de burde have ordnet det for flere år siden,” lyder det fra professoren.

Mine æg er mine æg

Normalvis går Cathrine Widunok Wichmand ikke ind i politiske sager som denne. Men efter flere overvejelser følte hun alligevel et ansvar for at være med til at ændre en ”så lille ting på papiret”.

”Og som så nemt kan ændres – og skal ændres,” siger Cathrine Widunok Wichmand og tilføjer:

”Julies historie er jo min historie. Alle, der er i behandling, står med det problem. Og jeg har altid sagt, at hvis man har en stemme, forpligter det. Man skal finde den sag, der giver mening at tale om – og det her er min sag. Jeg er ligeglad, om vi når 50.000 – det er ikke det, der er vigtigt for os. Det er vigtigt, at vi får skabt historier omkring det, for det er det, der gør en forskel. At vi får medier til at fortælle om denne skævvridning, som er så unødvendig,” siger hun.

Hvordan denne nye lovændring konkret skal udmønte sig, ved de to kvinder ikke. I borgerforslaget foreslår de egen betaling, så det ikke er en økonomisk belastning for det offentlige. Om det er den rigtige løsning, kan Julie Sams Agerschou ikke svare på.

Hun er ikke politiker, siger hun.

Men hun synes blot, at det er ”helt håbløst” at smide æg ”direkte i skraldespanden” – særligt når man ved, at kvinders æg kun bliver dårligere med alderen.  

Hun vil bare gerne have sine æg i fred.

”Om jeg så selv skal punge ud eller ej, så er mine æg mine æg,” siger hun.