Hvordan ser dit barns fremtid ud? Vi har spurgt en ekspert

Et langt liv

Pensioneret som 68-årig efter et langt arbejdsliv som fastansat? Sådan ser det måske ud for mange seniorer nu, men det bliver ikke tilfældet for vores børn. Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har børn i dag en estimeret levetid på mellem 100 og 120 år, og så er det altså ikke muligt at gå på pension som nogen-og-tresårig, for du har næsten et halvt liv tilbage. Fremtidens børn kommer til at arbejde, til de dør i stedet for at tilbringe deres tredje alder på golfbanen eller ved Gardasøen – og det bliver naturligvis mere krævende at leve så længe.

40 timer ugentlig er urealistisk, hvis du skal holde til de 100 år. Derfor skal arbejdslivet være noget andet, end det vi ser i dag. Ellers kan det ikke fungere at arbejde langt ind i seniorlivet. Flere kommer i arbejde, og mange arbejder færre timer. I hvert fald i længere perioder ad gangen. Mange vil i fremtiden tage flere pauser undervejs i arbejdslivet. Værker ryggen? Tag en pause. Har du brug for at genopdage dig selv midtvejs i livet? Stop op, træk vejret, og tag en timeout fra arbejde. Der vil også være en anderledes vekselvirkning mellem læring og arbejdserfaring.

Måske studerer du bare et par år og bruger derefter det, du har lært – for så at genoptage nogle studier efter nogle års arbejdserfaring. Du laver noget, lærer igen, laver noget og lærer igen. Men hov, koster det ikke penge? Jo, det gør det, så der vil formentlig dukke forskellige investeringsmodeller op, som vi vil benytte os af. Vi vil i det hele taget selv tage mere ansvar for at bygge os selv op med lange pauser, hvor vi kan deloade, tage længere pauser med vores børn, og hvis det offentlige ikke vil finansiere det, må man selv tage styringen for det. Heldigvis bliver det materialistiske mindre væsentlig for kommende generationer. Mere om det senere…

Fremtidens jobbeskrivelse 

Der vil stadig være folk, der skal møde ind på et job på bestemte tidspunkter og gå hjem, når de er færdige. En skolelærer har timer i et bestemt tidsrum, en sygeplejerske skal møde ind på hospitalet – men de vil arbejde færre timer og være flere til at løfte opgaven. Mange af dem, som er børn i dag, vil ikke nødvendigvis være tilknyttet en fast arbejdsplads, når de bliver voksne, men vil blive deres helt eget produktionsapparat og endda have flere forskellige arbejdspladser – i langt højere grad end vi selv oplever.

De kan bare hooke sig op via en computer eller en telefon og blive deres egen lille ‘fabrik’. De vil måske gå sammen med et andet ‘produktionsapparat’ og lave noget sammen, for fællesskab er vigtigt for den kommende generation. En ting er sikkert: Arbejdslivet bliver langt, så man kommer ikke til at lave det samme, men vil kaste sig over flere forskellige ting igennem arbejdslivet.

Første del bliver måske præget af grafisk design og senere arbejder man med at redde skildpadder. Intet problem! Fælles for arbejdstilgangen er, at man vil fokusere på at løse problemer, og hvordan man gør det bedst muligt. Man behøver slet ikke kunne det hele forinden. Sådan arbejder den unge generation ikke. De er vant til at game, starte fra Level 0 og så prøve at komme videre til næste level. Dur det her? Næ, den gik ikke. Hvad med det her? Heller ikke, vi forsøger igen. Hov, nu lykkedes det!

Man vil altså i højere grad lære sig tingene undervejs. Det er trods alt federe at lave noget originalt i stedet for bare at genfortælle noget, man har læst på Wikipedia. Alle de teknologiske værktøjer er tilgængelige, børnene har redskaberne. De vil derfor gå på opdagelse, være nysgerrige, kreative – og blive mere menneske end maskine. Hvordan er man et godt menneske? Det vil fylde hos den kommende arbejdsgeneration – derfor er virksomheder også nødt til at tilbyde produkter og løsninger, der gør verden bedre. For det forventer børnene, når de bliver voksne.

Mental sundhed

Hvert syvende barn får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Hvert syvende! Den slags ser vi forhåbentlig mindre af fremadrettet, for mental sundhed og psykologisk tryghed bliver enormt vigtige pejlemærker i fremtiden.

Mens vi i dag råber op om kønskampe, alderskampe og racisme, så vil fremtidens unge kæmpe menneskekampe. De vil simpelthen skabe en mere retfærdig mennesketilværelse, hvor det at være et godt menneske er målet. Ud med narcissisme og ind med empati og fællesskab. Endelig er det de sansestærkes tid fremfor individualisterne, der kører med 190 i timen. Er du selv lidt ængstelig anlagt? Bliver du nemt påvirket af andres følelser? Hold dig klar, for en dag bliver det de sansestærkes tid!

Du er bare født 15-20 år for tidligt. Men dit følsomme barn vil gå en mere rummelig og empatisk tid i møde i sit voksenliv. De vil være sansestærke som kanariefuglene i kulminerne. De gamle minearbejdere havde kanariefugle i bur med på arbejde, for lå der en kulilteforgiftning og lurede, var kanariefuglene de første til at fornemme det og drattede omkuld i buret – længe før minearbejderne ville gøre det samme. Arbejderne skyndte sig i sådanne tilfælde ud af minen, og liv blev efter sigende reddet på den måde.

Mon de kaldte de sansestærke fugle for uduelige skvat? Næppe! Nu bliver det igen kanariefuglenes tid. Vi vil foretrække empaterne, der spørger: “Hvordan kan jeg hjælpe andre? Og hvad lærer jeg af det (undervejs)?”, mens narcissisterne går i stå. Mig, mig, mig er ikke velanset i fremtiden, hvis ikke det gavner fællesskabet.

Institutioner

Der var en tid inden daginstitutioner. Dengang hvor mange havde familien til at hjælpe, mens andre måtte binde barnet i en snor til en pæl for at forhindre dem i at komme til skade i det tidsrum, hvor forældrene gik på arbejde. Behovet for børnehaver var der i den grad – men børnehavernes primære formål var opbevaring af ungerne, imens de voksne gik på arbejde. Der er heldigvis sket en masse med pædagogik siden, men selve institutionstanken er måske stadig baseret på en anden tid. Flere og flere tager i dag børnene ud og hjemmepasser eller hjemmeskoler dem. Der vil fremover opstå nye måder at tænke daginstitution på.

Børnehaver vil blive indrettet mere hjemligt, og vi vil have mere natur. I New Zealand har man blandt andet testet en model, hvor forældre skal være mere aktive. Det kan for eksempel være, at man har en dagpleje, der går på omgang hos forældrene. Måske følger der en pædagog eller to med, men de fysiske omgivelser foregår på skift i hjemmene, så der ikke skal betales husleje. Mange ressourcestærke mennesker ville kunne aflaste den eksisterende institutionsmodel, og forældrene ville nemt kunne få et indblik i deres barns hverdag – fordi de er mere involverede. Smart! Især hvis arbejdslivet indretter sig mere fleksibelt samtidig (og det gør det!)

Skoler

I gamle dage var der ikke de samme indlæringskrav i skolerne. Kongerækken, salmevers og lidt matematik var rigeligt, og hvis børnene ikke makkede ret, fik de en lussing. Fysisk afstraffelse er heldigvis for længst passé. Klasselokalet med én lærer og en stor flok elever findes til gengæld stadig, og det gør matetikken også. Men i dag skal børnene blandt andet også lære konflikthåndtering og kreativ tænkning, og spørgsmålet er, om de har de rette rammer til det? Tænk, hvis det viste sig, at den ideelle løsning var fem børn og to voksne – eller noget andet.

Det er sandsynligt, at vi vil viske tavlen ren og begynde forfra, når det kommer til skole. Det kommer formentlig til at ske. Der er for mange fra en anden generation, der bestemmer lige nu. Men en yngre generation er på vej, og de vil formentlig rage det etablerede ned og bygge det op igen.

I Indien er man for eksempel begyndt at bygge skoler, hvor der bliver målt på trivsel, lykke og glæde i skolen fremfor kun at måle på karakterer. For hvis du er glad, er der også bedre forudsætninger for at lære, er tesen i den forbindelse. Mon ikke man ville indrette et skoleliv anderledes end at proppe 26 børn ind i et lille klasselokale med dårligt indeklima, hvis man målte på de parametre også?

Fra by til land

Søn af alt, der gror, vand og ild og jord. Vores børn vil connecte meget mere med naturen, når de vokser op. Der er vitterligt tale om ‘Back to nature’. Det får også indflydelse på, hvordan vi bosætter os. Boliger på landet vil i langt højere grad komme i fokus frem for små lejligheder i byen. Der vil blive en afurbanisering i jagten på den gode udsigt uden hektisk storbystress og jag.

Det bliver intet problem, for bilerne vil kunne køre selv, så det er bare at sætte sig ind med computeren i skødet og lade sig transportere mellem huset på landet og mødet i byen. Mange koncerter og kulturelle oplevelser kan også opleves hjemmefra via augmentet reality, hvor du logger på, og så føles det, som om du selv er lige der midt på koncertpladsen. Et voila – et hus på landet er ingen hindring for oplevelser, som byen ellers har været repræsentant for.

Spirituel revolution

Tidligere generationer har haft frygten for, at der ikke var nok, og man arver den frygt, som tidligere generationer har haft. Derfor er det store forbrug opstået. Vi, der er forældre nu, søger mening. Vi har bare været for apatiske til at gøre noget ved det. Vores børn vil formentlig tænke tilbage på denne tid som kold. At forældrene har så travlt med ting, der egentlig ikke giver nogen større mening, mens børnene bliver passet af en iPad. Men den samme søgen efter mening overtager børnene, og de vil tage et opgør med forbruget. Også i forhold til hvad der kommer på middagsbordet.

Vi forældre ved godt, at det er smart at tænke os om i forhold til forbrug, men mange af os kommer alligevel til at gøre, som vi plejer og smækker en saftig bøf eller en lækker kylling på tallerknerne. Børnene kommer til at lære os, hvad der skal på menuen derhjemme, og mange udtrykker det allerede fra en tidlig alder. Earthkind-generationen, som er en passende betegnelse for børnene i dag, vil ikke finde sig i, at naturen og dyr ikke har det godt. Og de vil gå langt for at skabe bedre vilkår for alt levende; dyr såvel som mennesker.

Trivsel bliver et nøgleord i bred forstand. I kraft af deres evne til at konflikthåndtere, vil de også være gode til at håndtere deres egne udfordringer og få dem løst. Enten selv, via fællesskabet eller gennem professionel hjælp