Sådan gør du: Første tur på mors cykel
Vind i ansigtet og udsigt til en verden af biler, cykler og spændende hunde. Jeppe og hans mor spændte hjelmen og strøg af sted lastet med en stribe ekspertråd til en sjov og sikker cykeltur.
Som tommelfingerregel kan I begynde på jeres første cykeltur, når dit barn er omkring otte måneder, eller når han sidder selv uden støtte med rank ryg.
Ryggen har dog ikke godt af flere timer i cykelstolen i begyndelsen. Hvis du er i tvivl, om den lille er klar, så bed sundhedsplejersken tjekke hans ryg, når han sidder. Mange steder kan du møde op i åben konsultation med jævne mellemrum.
Du kan både få stole, der sidder foran og bag på din cykel. De er lige sikre. Foran får du god kontakt med dit barn, men tjek, at du kan nå rundt om det med armene. Barnestole foran går som regel kun op til 15-16 kilo.
Reflekser
Find den rigtige cykelstol
Find den rette hjelm
1. På med cykelhjelmen
2. Vi kaster os ud i det
3. Spænd selen
4. Fødderne på plads
5. Juhu, så kører vi!
Jeppe kigger sig koncentreret omkring, da cyklen sætter i gang. Sikke en udsigt! Hvis du gerne vil sikre dig, at dit barn er tryg på første rulletur, så tag far eller mormor med til at holde øje med hans ansigtsudtryk, så du kan koncentrere dig om at holde balancen og holde øje med trafikken. Det er ikke svært at cykle med et barn, men du skal lige vænne dig til at balancere med 10-12 ekstra kilo, der ivrigt bevæger sig bag på din cykel. God tur!
Kilde: Lotte Malene Ruby og Cyklistforbundet.