Samsovning: Er det en god idé?

Artiklen er oprindeligt bragt d. 9. juli 2017. Redigeret af Lea Holdgaard Hansen.

Hvis du har prøvet at vågne på sengekanten med en følelsesløs arm, et snorkende barn på tværs af sengen og en lille fod solidt plantet mellem skulderbladene, så ved du, hvordan samsovning kan føles.

Cocktailen med forældre og børn i samme seng kan være noget rod for nogen – men det kan også være lykken for andre.

"Nogle familier oplever en ro og tryghed ved at sove i samme seng eller rum, og der er samtidig noget praktisk i at sove sammen. Man hører hinanden, registrerer hinanden og kan dermed let reagere på hinanden," forklarer sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der står bag netsundhedsplejerske.dk og blandt andet har skrevet ‘Helens bog om børn og søvn’.

"På den anden side kan man ende med at forstyrre hinanden så meget, at hverken børn eller forældre rigtig får sovet, og så er det bedre at sove hver for sig," uddyber hun.

Sundhedsplejersken bakkes op af Jeanette Wegge-Larsen, der driver sovecoach.dk, hvor hun rådgiver familier med sove- og putteproblemer.

"Samsovning er fantastisk hyggeligt, dejligt og trygt. Men for at samsovning skal fungere, skal alle i familien sove optimalt," forklarer hun.

Når samsovning ikke fungerer

I sit arbejde deler Jeanette Wegge-Larsen de familier, hvor samsovningen ikke fungerer, op i to grupper: Dem, der samsover, fordi de har en overbevisning om, at det er bedst for alle i familien, men hvor barnet ødelægger søvnen for resten af familien, og dem, der samsover i mangel af bedre – fordi de ganske enkelt ikke kan overskue at gøre andet.

"Selv om man tror på, at samsovning er det rigtige, fordi det er trygt og nærværende, kan man få et barn, det ikke fungerer for. Det er vigtigt at tage hensyn til," siger Jeanette Wegge-Larsen og tilføjer:

"Sat på spidsen kan samsovning desuden over tid blive en udfordring, hvis børnene kun kan sove, når I er der – om aftenen, inden I selv går i seng, eller hvis de skal passes eller sove hos andre. Når børnene på et tidspunkt kan sove alene, kan man jo også sagtens gøre undtagelser, hvor man sover sammen en gang imellem."

Den anden gruppe, der af forskellige årsager ikke kan overskue projekt-søvn, skal ifølge Jeanette Wegge-Larsen være opmærksom på, at processen som regel ikke er så hård, som man kan frygte.

"Min erfaring er, at det som regel ikke er hårdere at sovetræne, end det er at blive ved med ikke at sove optimalt. At ændre på sovevaner tager som regel heller ikke nær så lang tid som man frygter, hvis bare man er tydelig, vedholdende, rolig og anerkendende i processen."

I begge tilfælde råder Jeanette Wegge-Larsen familien til at sløjfe al dårlig samvittighed og i stedet finde en løsning, hvor barnet bliver tryg ved at sove i sin egen seng.

"Man kan som regel sagtens lære børnene gode, trygge sovevaner i deres egen seng. Og om sengen står i forældrenes soveværelse eller på barnets værelse er ikke så vigtigt. Det handler om, at man får sovet og ikke bliver forstyrret i sin søvn," uddyber hun.

En ting er søvn. Noget andet er de vågne aktiviteter, der indimellem kan foregå på lagnet. Hvis I som forældre vælger, at hele familien skal sove i samme rum, er det ifølge eksperterne en god ide at gøre jer nogle tanker omkring, hvordan jeres sexliv kan trives med junior i soveværelset.

"Det er vigtigt, at man som voksne har mulighed for at ligge tæt og vise hinanden nærhed og kærtegn, og det kan være svært med et barn i soveværelset. Jo ældre barnet er, jo mere nødvendigt er det, at sex foregår et sted, hvor barnet ikke er. En tre- eller fireårig, der vågner op og ser mor og far i gang med noget, de ikke forstår, kan godt blive forskrækket," siger Helen Lyng Hansen og tilføjer, at man jo sagtens kan have sex alle mulige andre steder end i soveværelset.

LÆS OGSÅ: 70% knalder meget lidt, efter de er blevet forældre. Gør I?

Tid til at flytte i egen seng?

Hvis samsovningen fungerer, synes sundhedsplejersken ikke, man skal sætte en bestemt alder på, hvornår barnet absolut skal sove på sit eget værelse. Og Jeanette Wegge-Larsen er enig:

"Det er en god ide at holde øje med, om samsovningen fortsat er gavnlig for alle, eller om den eventuelt er ved at udvikle sig til et problem. Hvis man for eksempel har et barn i 3. klasse, som ikke kan sove hos en veninde, fordi hun er vant til at sove sammen med sin mor, bør man kigge på, om barnet skal sove i sin egen seng på sit eget værelse," siger Jeanette Wegge-Larsen.

Hun beroliger samtidig de forældre, der gruer for den dag.

"Det tager sjældent så lang tid at vænne børn til nye sovevaner, som man tror. Og det er sjældent så omstændeligt, som man måske frygter. Med ro, tillid og tryghed – og ved at være tydelig, hjælpe og trøste, kan man hurtigt lære sit barn, at det er helt o.k. at sove i sin egen seng," siger sovecoachen.

Hvis der er flere børn i familien, kan overgangen fra samsovning til nye puttevaner på eget værelse sommetider lettes ved at gøre det til et fælles projekt.

"I nogle familier er det en god løsning at lade børnene dele soveværelse – hvis de vel at mærke ikke forstyrrer hinanden om natten," siger Helen Lyng Hansen og understreger, at barnet altid skal have mulighed for at komme ind til sine forældre, hvis der er behov for det i løbet af natten.

Når alt det er sagt, er de to eksperter enige om, at det først og fremmest handler om at gøre det, der fungerer bedst for den enkelte familie – og ikke så meget om, hvad andre gør eller siger.

Find den løsning, der passer til jer, lyder rådet fra både Jeanette Wegge-Larsen og Helen Lyng Hansen.