Det sjoveste ved at være mor til en tumling er...
Børn siger og gør de skøreste ting. Her er 13 sjove stunder med en tumling ifølge blogger Astrid Scheel Meyer.
Det er slet ikke til at fatte, at vores lille pige snart er halvandet år. Der sker noget sjovt hver eneste dag, men vi prioriterer også de små skøre stunder. Hver eneste dag vil vi have øjeblikke, hvor vi griner højt. Selv om vi gør vores for at bringe humor ind i familien, sker der mange uventede, sjove ting med en lille tumling. Jeg elsker, når Lillepigen viser os sin personlighed, og får os til at se det sjove i de små detaljer i hverdagen.
Det sjoveste ved at være mor til en tumling er:
Når det at sige hej til mor igennem en dør, der står på klem, er hylemorsomt.
Når hun pludselig finder et halvt stykke rugbrød i stuen, som efterhånden er blevet godt sprødt, og hun stryger det igennem håret, fordi hun antager, at det er en kam…
“Nej, lille skat, det er skam bare meget hårdt rugbrød.”
Når hun med sine små fingre kilder mig ved armhulen, og jeg lader som om, at det kilder, så griner hun helt vildt.
Når humøret skifter på nul komma fem. Som når hun efter et styrt i stuen med tårer springende ud af øjnene skifter gråden ud med høj latter, fordi far kommer springende på tå, hænderne over hovedet, spøgefuldt ansigt, og de leger ‘Far kommer efter dig’.
Når hun lægger sig til at sove på maven med benene trukket op under sig, og far og mor betragter, hvor stille hun ligger der. Så sød! Indtil hun pludselig tager et kæmpe spring fremad, som en frø, der pludselig er vågnet op til dåd. Så er der gang i festen.
Når vi handler ind, og mor tager Havrefras ned fra hylden, og Lillepigen begynder at pive over, at hun ikke må få Havrefras med mælk på i Netto! Hun piver lidt, men afbryder indimellem sig selv, når hun skal sige hej til folk…
“Hej… piv, piv… Hej.. piv…piv… Hej!”
Når jeg får hende til at flække af grin af grunde, jeg ikke kan greje. Hvis jeg for eksempelvis synger en børnesang, og det virkelig ikke burde være så sjovt.
Når vi er ude at gå tur med barnevognen, og jeg pludselig opdager, at hun har tabt sin handske. Jeg vender mig omkring for at se, om der er fare på færde, inden jeg sætter barnevognen og lynhurtigt løber tilbage efter handsken. Når jeg kommer løbende hen imod hende igen, kaster hun sig tilbage af latter over denne sjove leg.
Okay, så nu leger vi!?
Når Lillepigen gennemskuer os, hvilket hun efterhånden gør ret ofte. Jeg gemmer eksempelvis min mobil under sengen, hvis hun kommer ind, mens jeg tjekker ting og sager ud, men hun fisker den lynhurtigt frem igen.
Når vi spiser lækker mad og drikker friskpresset juice til, sætter vi af strategiske årsager Lillepigens glas med juice bag en skål, for hun skal først spise sin mad, inden hun må konsumere den søde drikkelse. Selvfølgelig bliver vi gennemskuet, for vi skjuler åbenbart ikke glasset særlig godt. Hendes blik siger alt.
Når mor og far er enige om, at nu
skal
hun altså sove. Helt mørkt og uden en lyd i hytten, venter far og mor på den lille snorken, der afslører, at Lillepigen sover tungt. Men lige som der er allermest stille, sætter Lillepigen pludselig en fest i gang. Med hoppen i sengen, højlydte udbrud og dramatiske ‘taler’, som var hun politiker, får hun næsten overbevist mor og far om, at hun da ikke skal sove.
Når mor tager støvsugeren frem og hun råber
‘JAAA!’
og under hele støvsugningen følger støvsugeren, imens hun indimellem kaster hovedet bagover for at kigge op på mig med lykkelige øjne. Hun tager ligefrem de små arme i vejret, imens hun udbryder:
‘Yeahhh’.
Støvsugning er det bedste i verden!
Når mor og far griner og Lillepigen fniser med. Med sin høje, overdrevne latter viser hun os, at hun da selvfølgelig også forstår sig på fars og mors interne jokes.
Læs mere på Astrids blog Hjertestreger.dk
