Geggo: ”Jeg tror faktisk, det er vildere for min mor end for mig, at jeg er endt i en klassisk kernefamilie”
Hun har set sin mor blive tæsket og overnattet i hendes fængselscelle. Hun er vokset op blandt narkomaner og alkoholikere. Stephanie Karma Salvarli er barn af Bryggen,og hun har aldrig vendt den ryggen, men datterens opvækst er alligevel noget mere beige og børnevenlig.
I Haderslev arrest lægger en desperat mor an til flugtforsøg. En veninde har smuglet en bidetang og en nedstryger forbi fængselsvagterne, og med hjælp fra en cellekammerat får hun savet tremmerne for vinduerne på fællestoilettet over en efter en.
Langt om længe kan hun akkurat mase sig igennem den lille vinduesåbning, binde knude på et par lagener og fire sig ned i friheden. På den anden side af Storebælt gør en femårig pige sig klar til snart at fejre jul med sin plejefamilie. Men i år er det ikke kun julemanden, der forsøger at finde vej til pigens hus.
Det samme gør hendes kriminelle mor, der er flygtet fra fængslet efter at have afsonet tre ud af 15 måneder af en dom for knivoverfald. Men så langt når hun aldrig. Politiet er lige i hælene på hende, og inden for kort tid er plejefamiliens hus omringet af politibiler og blå blink.
"Det er jo lidt fucked up, men på den anden side var det hendes måde at vise mig, at hun savnede mig. Det er måske ikke lige den typiske måde at vise det på, men jeg tænkte faktisk, det var sødt af hende", erindrer Stephanie Karma Salvarli, der tilbage i begyndelsen af 10’erne blev landskendt som Geggo i successerien “Familien fra Bryggen”, der følger familien Kesslers begivenhedsrige og til tider forrykte liv, som kan få enhver forstadsforælder til at kløjes i croissanterne.
Barn af Bryggen
Gennem 17 sæsoner har vi været vidne til alt fra brystoperationer til bryllupper og stiftet bekendtskab med mor Linse, Lebbe-Lone og Islands Brygges andre skæve eksistenser. I dag har havnebad og pricy penthouselejligheder trukket overklassen til københavnerkvarteret på den anden side af kanalen, men engang var det udskuddenes og de mindrebemidledes snuskede smørhul. Dengang var Bryggen brolagt med værtshuse, porterne og pilsnerne flød fra fustagerne, og børn og bumser holdt til på samme slidte legeplads.
"Det var et tabersted i manges øjne. Det var ikke et sted, du boede, hvis du var fancy smancy, som det er nu. Jeg er groft sagt vokset op blandt alkoholikere og narkomaner", fortæller Geggo, der fra en meget tidlig alder blev bekendt med livets skyggesider.
"Jeg har set min mor blive gennembanket af sin ekskæreste og endda reddet hende fra at få tæv ved at lægge mig ovenpå hende, da jeg var seks år. Det ville mange nok have siddende i baghovedet, og det har jeg da også, men jeg er ikke traumatiseret. Det er der nok nogen, der ville have været, hvis de havde levet mit liv, men jeg dyrker ikke at være ked af det, jeg rejser mig og kommer videre."
Geggos mor, Linse Kessler, arbejdede som stripklubbestyrer og kom i den slags miljøer, hvor de fleste kontroverser kunne ordnes med et slagsmål. En neonoplyst parallelverden totalt uegnet for børn. Som ung blev Geggo hyret som bartender på sin mors stripklub, men derfra tog tv-karrieren fart, og siden har hun arbejdet som iværksætter og blogger og dedikeret sig livet som familiemor.
Som datter af en dømt kriminel og en misbruger kunne det ellers sagtens være endt helt anderledes. Men Geggo har brudt familieforbandelsen og skabt et trygt og stabilt hjem for sin egen datter.
"Generelt vil jeg gerne passe lidt mere på Alba. Det er fint at se verden, som den er, men en smule bobleplast vil jeg have lov til at pakke hende ind i. I hvert fald mere end jeg selv har været", siger Geggo, der dog igen og igen understreger, at hun selv er af den klare opfattelse, at hun har haft en god barndom.
Jovist sad mor Linse i fængsel fra tid til anden, og hun glemte da også ind imellem at smøre en madpakke, men så fik Geggo bare stukket en 100 kroneseddel i hånden, og så kunne hun selv gå til bageren efter frokost.
"Det tog vi ikke så tungt, men der vil nok være nogle børnepsykologer, som vil sige, at jeg har manglet struktur. Og det kan da også godt være, men jeg har jo ikke prøvet andet, så for mig var det bare en fed og fri dagligdag. Albas barndom er dog ikke nær så flyvsk, som min var. Herhjemme spiser vi aftensmad sammen, og det er mig eller hendes far, der følger hende i børnehave. Der er flere regler og rammer, og vi er mere sammen som familie", siger Geggo.
Mor i spjældet
Det meste af Geggos barndom var mor Linse på kant med loven, og listen af lovovertrædelser er lang. Blandt andet er hun dømt for ulovlig våbenbesiddelse, hashsmugling og i den helt alvorlige ende af skalaen: At have tæsket en p-vagt og stukket en kvinde ned.
"Da jeg var yngre, vidste jeg ikke, hvad hun sad inde for, der pakkede hun det ind. Da hun for eksempel havde stukket en ned, fik jeg at vide, at hun havde givet hende en lussing. Det var en klassekammerat, der afslørede sandheden for mig, for Bryggen er et sted, hvor alle ved alt om alle", siger Geggo, der på skift boede hos onklen, bokseren Mikkel Kessler, mormor Mopper og en plejefamilie, når Linse måtte en tur i spjældet.
Sommetider sad hun kun i brummen et par uger eller en måned ad gangen, andre gange var hun væk i halve og hele år. Sammenlagt har Linse siddet fængslet i syv år. I første omgang afviste kommunen, at Geggo kunne bo hos Mopper, men til al held fik Linse kontakt til en fjern kusine på Geggos fars side, som påtog sig ansvaret for den lille pige.
"De var nogle meget, meget søde mennesker, som passede rigtig godt på mig. Der kan vi snakke om, at der var struktur i hverdagen, uden at det var kæft, trit og retning. Vi spiste på et bestemt tidspunkt, jeg skulle spise op og gå tidligt i seng. Jeg kunne egentlig meget godt lide det. At være en del af sådan en rigtig Familien Danmark. Jeg savnede selvfølgelig min mor helt vildt i de perioder, hun var væk, men jeg husker det ikke, som om jeg var ked af det. Hun havde jo sørget for, at jeg var et godt sted", fortæller hun. Senere blev det Mopper og onkel Mikkel, som tog over.
"Jeg tror ikke, jeg havde været hos Mopper, hvis ikke Mikkel havde været der. Han har altid været meget beskyttende, han var god til at tage sig af mig, Mopper tog lidt mere løst på det hele. Han var en voksenfigur i hele min barndom, fortæller Geggo, der som en hyldest til sin elskede Mopper har givet Alba mellemnavnet Ann.
I de senere år blev Mopper familiens samlingspunkt, og efter hendes død i 2016 gik familien langsomt i opløsning. I dag er Geggo og Mikkel ikke på talefod, selvom det ærgrer hende.
En ny chance
Uanset om Linse sad inde i Vestre fængsel eller Haderslev arrest kom datteren og plejemoren troligt på visit hver uge. Over en medbragt rejemad eller en omgang spaghetti fra fangekøkkenet fik de vendt verdenssituationen, og et par gange overnattede Geggo også i sin mors fængselscelle.
"Altid inden jeg gik, sagde hun: “Jeg elsker dig så højt, vi ses snart.” Meget kan man sige om min barndom, men jeg har altid følt mig elsket. Selv når min mor sad i fængsel, ringede hun hver dag for at sige, at hun elskede mig. Det kender jeg ingen andre, der har fået at vide så ofte. Kærlighed har jeg aldrig manglet. Jeg tror, det er det, der gør, jeg ikke ser tilbage på min barndom og tænker, at den var dårlig."
Mellem nulte og tiende klasse blev pigen fra Bryggen smidt ud af intet mindre end 11 skoler. Lærerne mente, hun havde et attitudeproblem, Geggo selv mente, det var et opgør med autoritære voksne, der konstant forsøgte at belære hende om, hvordan hun skulle opføre sig. Men i modsætning til sin mor har hun aldrig ladet næverne tale for sig.
"Jeg er meget verbal, jeg kan finde ud af at argumentere og tale, men den gave har min mor ikke haft. Jeg vil nok aldrig komme til at forstå, at man slår eller stikker folk ned, fordi jeg er af en helt anden støbning, men det har været hendes måde at håndtere tingene på, og jeg får ikke noget ud af at skælde hende ud. Hvad skal vi bruge det til nu?
Nu er hun blevet voksen, hun er blevet mormor og har virkelig fået styr på sig selv. Hvis hun stadig havde banket p-vagter og været kriminel, så havde jeg bedt hende om at tage sig sammen og blive voksen, men det gør hun jo ikke. Så der er ingen grund til, at jeg bliver ved med at dvæle ved den, hun var, og ikke kan finde ud af komme videre."
"Min mor er en virkelig god og kærlig mormor. Hun er et andet sted i livet nu, hun har fundet ro og er landet. Hun er måske mere ansvarsfuld nu, end hun var i min barndom, og jeg tror selv, hun føler, at hun har fået en ny chance, og hun er rigtig god til det. Det betyder faktisk mere for mig, at hun er så god en mormor, og at hun elsker Alba så højt, end mine egen barndomsproblemer nogensinde har gjort."
Når Geggo ser tilbage på sin barndom, er det med en sjælden overbærenhed. Men én ting ville hun ønske havde været anderledes.
"Hvis jeg kunne lave min barndom om, ville jeg måske gerne ændre det faktum, at min mor har været i fængsel, så jeg havde haft noget mere tid med hende. For selvom min mor har været kærlig, har der været tidspunkter, hvor hun ikke har været der på grund af fængsel og arbejde. Jeg vil nok være der lidt mere for mine børn. Men ellers ville jeg ikke ændre på noget som helst."
De fraværende mænd
Allerede før Geggo blev født, var faren ude af familieligningen. Under morens graviditet begyndte han at ryge sig skæv, og så skred hun, for Linse drikker ikke engang et glas vin til maden, og hun kunne ikke holde ud, at han var sådan et “hashhoved”, som Geggo formulerer det.
Senere skiftede han hashen ud med hårde stoffer og blev stiknarkoman. Da Geggo var ti år, besøgte hun ham på hospitalet. Han var nær kradset af som følge af en slem lungebetændelse, men på mirakuløs vis overlevede han. Derfra skulle der gå 15 år, før hun igen så sin far, der på det tidspunkt var blevet clean.
"Jeg havde en forventning om, at nu når vi mødtes, ville det være ligesom i Sporløs. Vi ville sige: “Oh my god, hvor har du været hele mit liv, hvor er det fantastisk, og hvor har vi meget at snakke om.” Sådan var det slet ikke imellem os. Det var nærmere sammenligneligt med en rigtig dårlig date, hvor der er pinlig tavshed.
Det var meget akavet. Det var ikke meningen, vi skulle have et forhold, det var meget tydeligt. Alligevel prøvede jeg at mødes med ham igen. Men en mand som ham, der har levet på gaden som stiknarkoman i 25 år, har en helt speciel adfærd, som man ikke bare lægger på hylden. Så meget af vores andet møde handlede om, at han havde brug for penge. Derefter var jeg ret afklaret med, at det var det – og nu er han død."
Hverken Geggo, mor Linse eller Mopper har haft en far.
"Da jeg var yngre, tænkte jeg: Hvis jeg nogensinde får børn, så bliver det alene. Uden en mand. For det er jo det, jeg har set hele min opvækst. Altid. At kvinderne i min familie godt kunne selv. Jeg skal ikke forvente en mand, der bliver. Jeg skal ikke forvente en mand, som har lyst til at være far. Findes de overhovedet? Men så mødte jeg min mand, Cengiz, og nu sidder jeg her seks år senere gravid med andet barn og har skabt mig en kernefamilie, og det er jeg stolt af", fortæller Geggo, der mødte Cengiz på Bryggen.
Hvor ellers. Faktisk var det mor Linse, der havde udpeget den flotte fyr fra den lokale slikbutik på den anden side af vejen.
"I flere måneder cyklede jeg langt uden om hans butik, fordi han var sådan en rigtig Don Juan, der stod og fløjtede efter mig, og jeg var virkelig genert, husker hun. Men der gik ikke længe, før Cengiz havde fået charmet sig til en date."
"Da jeg mødte Cengiz, troede jeg ikke, han var den rette for mig, jeg synes bare, han var enormt flot. Det var det eneste, jeg fokuserede på i starten, for jeg kendte ham jo ikke. Men da jeg så lærte ham mere og mere at kende, så tænkte jeg: Okay, det føles rigtigt det her. Vi var rigtig gode venner, jeg kunne snakke med ham om alt i hele verden, og det havde jeg sgu ikke prøvet før med en kæreste. I modsætning til mine andre kærester havde han fundet sig selv. Han vidste godt, hvem han var, og han var typen, der holdt ord."
En klassisk kernefamilie
Blot tre-fire måneder inde i forholdet blev Geggo gravid.
"Det var faktisk ham, der gav bolden op og smed mine p-piller i skraldespanden. Men jeg havde hele tiden i baghovedet, at hvis nu han skulle smutte, så skulle det nok gå det hele, for jeg havde jo set, at kvinder kunne klare sig selv. Det kunne jeg også. Men han blev. Hele vejen igennem.
Gennem en spontan abort, hvor jeg helt sikkert har været et nervevrag, da jeg blev gravid med Alba og var superhormonel – hvad jeg ikke har budt ham i den graviditet – og så blev han der sørme også, efter hun var blevet født. Og han er her stadig, nu hvor nummer to er på vej. Vi må håbe, han holder ud", griner Geggo, mens Cengiz driller hende lidt i baggrunden.
"Jeg har smidt facaden og alt det der jeg-kan-selv-bullshit, og nu har vi fundet en melodi sammen", siger Geggo, der kalder Cengiz for verdens bedste far.
"Jeg har aldrig prøvet andet, så jeg ved ikke, om jeg har savnet en far i mit liv. Men jeg kan kigge på min egen datter, som har en rigtig god en af slagsen – jeg under hende det så, så forfærdeligt meget, jeg under hende jo alt det gode i hele verden, hun er min stjerne – men jeg kan godt nogle gange tænke: Nej, hvor er du heldig. Det må alligevel være lidt fedt at have en mand i dit liv, der elsker dig så højt."
Familien er altid kommet i første række for Geggo, og da hun selv blev mor, faldt alt omkring hende øjeblikkeligt i hak.
"Det var som om, at det var det, jeg var skabt til. Jeg elskede Alba fra dag et. Det var sådan en helt automatisk kærlighed. Mit liv startede først rigtigt, da jeg blev mor", fortæller hun om datteren, der kysser sin mors gravide mave hver dag og er meget spændt på at blive storesøster i sensommeren.
Barnets køn er endnu hemmeligt, det bliver selvfølgelig afsløret i sæsonafslutningen af “Familien fra Bryggen”. Men indtil nu har graviditeten mildest talt været ret udfordrende.
"Med Alba havde jeg verdens nemmeste graviditet. Jeg kastede aldrig op eller havde kvalme eller ondt, og jeg har det hele nu. Også bækkenløsning og lav blodprocent. Jeg prøver så vidt muligt at lade være med at være for ynkelig, men det er lidt svært. Det gør fucking ondt, så jeg glæder mig lidt til, at det er ovre. Heldigvis har jeg en mand, der hjælper meget til, og det er jo gået ret godt med nummer et, så jeg glæder mig sindssygt meget til at få en til", siger hun og konstaterer, at nu mangler de faktisk bare villaen og volvoen. Vovserne har de. To engelske bulldogs og en bullterrier.
"Jeg tror faktisk, det er vildere for min mor, end det er for mig, at jeg er endt i en klassisk kernefamilie. Hun har også sagt: “Hold kæft, Gegsen, hvordan fanden har du gjort det?” Jeg ved det faktisk ikke. Men en gang imellem sidder jeg lige og kigger rundt – først på min fede mave, så på mit barn, der går nøgen rundt og underholder hele huset, på min mand og mine hunde – og så tænker jeg: Det har jeg sgu gjort meget godt det her. Jeg er landet et ret godt sted."