Tæller fosterstilling som yoga?

Jeg er i 10. uge og har allerede min første jordemoderkonsultation. Den første ud af 10, som hver varer en time. Det føles godt ikke at skulle stress-gennemgå alt på tyve minutter, og det er rart at vide, at der kommer mange flere.

Vi gennemgår min helbredshistorie, ligesom vi taler om kost og motion. Jeg plejer at gøre yoga næsten hver dag, cykle alle vegne og gå lange ture, men på grund af kvalmen har jeg ikke været i stand til noget. Den eneste stilling, det er blevet til er fosterstilling.

Nu mere end nogensinde burde jeg jo ellers leve sundt og dyrke godt med motion, så babyen bliver stor og stærk, og jeg er klar til fødslen.

Jeg har dårlig samvittighed (overfor babyen), og jeg kan ikke rigtig få bøjet mit hoved omkring, at det virkelig kan være rigtigt, at jeg dårligt kan gå 100 meter uden at blive forpustet og utilpas. Bare cykelturen fra Vesterbro til Maia på Østerbro har gjort mig svimmel og utilpas.

Marta (den ene jordemoder) siger, at jeg skal lytte til min krop og at dårlig samvittighed kan være lige så skadeligt manglen på motion, den kop kaffe, man ikke kan undvære eller de kulhydrater man ikke plejer at spise.

Hun gør også opmærksom på, at der findes mange former for nærring: Det er nærende at lytte til god musik, se en dejlig film, være sammen med sine venner, læse poesi eller meditere. Kort sagt, det der giver dig glæde og tryghed.

Til min første konsultation får jeg også målt blodtryk, og jeg tisser på en strip, der måler protein og sukker. Jeg har en lille smule protein i urinen, men til gengæld er mit blodtryk rigtig flot, og jeg har ikke væske i kroppen, så der er ingen grund til alarm.