”Tiki skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende”

’Karen og Nikolaj – tak for dit besøg’ står der på døren ind til den lyse lejlighed på femte sal på Islands Brygge i København. Indenfor bor sangerinde og  børnebogsforfatter Karen Mukupa, hendes kæreste, kokken Nikolaj Kirk, deres datter, Tiki på knap to år, samt den frække grønne amazonpapegøje Kiwi.

Lejligheden bærer præg af parrets mange rejser. På væggene hænger afrikanske træfigurer og instrumenter side om side med farverige blomsterkæder og kunstgruppen Superflex’ orange plakat Foreigners, please don’t leave us alone with the danes! fra 2002.

– Det er berigende at være mor, men jeg synes også, det er hårdt arbejde. Jeg ville ikke kunne gå hjemme som min mor og passe min datter hver dag. Det er dejligt, at hun går i vuggestue, for så har jeg overskud til at lave mine egne ting. Jeg har mange musikervenner i Tanzania, så jeg har overvejet at tage derned uden Tiki.

– Jeg har faktisk ikke dårlig samvittighed, hvis jeg skulle beslutte mig for at gøre det. For det er vigtigt for mig at holde fast i mig, selv om jeg er blevet mor, siger Karen, hvis fulde navn er Karen Mukupa Thurøe Rasmussen. Det eksotiske mellemnavn har hun fra sin zambianske mor.

Hendes hverdag med koncerter og børneshows i både ind- og udland og Nikolaj Kirks arbejde som kok betyder, at parret rejser en del, både sammen og hver for sig. Da Tiki var blot fire måneder gammel, var hun for første gang alene hjemme med Nikolaj, mens Karen optrådte på Skanderborg Festival. Da datteren var et år gammel, var Karen en uge i Zambia for Plan Danmark. Sangerinden ved godt, at hun på det plan adskiller sig fra mange danske mødre. Men hun er selv vokset op med en mor og far, der rejste meget.

– Mange synes, det var vildt, at jeg kunne være væk fra Tiki, når hun var så lille. Men min sundhedsplejerske sagde ‘bare tag af sted, og nyd det!’, og det gjorde jeg så med god samvittighed. Min egen mor var også væk fra mig af flere omgange, da jeg var barn. Jeg var aldrig alene, men det er ret normalt i afrikanske familier, at forældrene for eksempel bliver nødt til at rejse væk for at arbejde.

– Jeg kan se, hvor sjovt Tiki og Nikolaj har det sammen. Det har altid været en del af Nikolajs og mit forhold, at vi har givet hinanden plads til eksempelvis at rejse, når vi har haft brug for det – også uden hinanden.

Præget af Afrika

Alene til Danmark

En hønemor

Børn uden ipad

Ensom under barslen

Ristede myrer

– Men så var vi på besøg hos min familie, hvor var der flyvende myrer. Dem spiser man ristet dernede. Så jeg gav en til hende, og det var det eneste, hun ville spise den dag. Hun løb rundt og spurgte efter flere myrer. Lige i det øjeblik tænkte jeg ‘okay, hun er en rigtig afrikansk pige!’.

Selv om Tiki kun lige er fyldt to år, har hun allerede været med sine forældre i både Afrika, Sydeuropa og Asien. Karen Mukupa og Nikolaj Kirk har haft deres datter med på rejse, siden hun var et par måneder. Ofte har de rejst uden barnevogn, men med en slynge eller bæresele i håndbagagen i stedet.

– Nikolaj og jeg er typerne, der først læser Lonely Planet i flyet. Men så længe man har det basale babyudstyr med, kan man jo klare sig overalt. Og man kommer ind på folk på en anden måde, når man rejser med børn. Man har pludselig et fællesskab med andre voksne, fordi man er forældre.

– Tiki suger til sig, når vi er af sted. For eksempel forsøgte hun at spise med spisepinde, for det gør man på Filippinerne, hvor vi var i juli. Hun elskede også at spise på de kinesiske restauranter, som der er mange af i Tanzania.

Modig verdensborger

Når man spørger Karen Mukupa, hvilke værdier hun gerne vil give sin datter med i livet, kommer svaret hurtigt:

– Jeg er vokset op med virkelig mange forskellige kulturer og har gået i skole med afrikanere, japanere og indere på en international skole i Tanzania.

– Lige nu er Tiki vores verdens navle, men hun skal lære, at verden ikke kun drejer sig om hende. Give hende en social bevidsthed om, at hun er en verdensborger; give hende nogle sociale kompetencer, så hun kan begå sig i andre dele af verden og føle sig hjemme, lige meget hvor hun lægger sin hat.

Som 41-årig er der ikke mange år at løbe på for Karen Mukupa, hvis Tiki skal være storesøster.

– Med min alder bliver Tiki nok enebarn. Men fra starten har det været vigtigt for mig, at hun fik nogle stærke bånd til for eksempel sine to kusiner og forstår, at hun er en del af et stort fællesskab. Det håber jeg måske lykkes ved at rejse ud i verden, så meget som vores tid og pengepung tillader, for at opleve nye kulturer, smage mærkelig mad og møde nye ansigter. Jeg vil gerne give hende lidt af de åbne horisonter, som jeg selv fik som barn.

Hvad nu, hvis Tiki som 15-årig beslutter sig for at flytte til et fremmed land for at gå i skole?

– Så bliver jeg nok lidt nervøs, men også vildt stolt. Det er en stor gave at lære, at man kan klare sig selv og få venner overalt, ligesom jeg gjorde. Jeg håber, at Tiki får mit mod på verden.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelsen

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter

LÆS OGSÅ: Barsel: "De første to måneder var ren undtagelsestilstand"