Klumme: 6 ting der gør mine børns far fantastisk

Jeg har ikke altid vidst, at jeg ville have børn. Lysten til at få børn kom først for alvor, da jeg mødte en flot fyr fra Roskilde, der var fem år ældre end mig, tidligere fodboldtalent, men nu specialskolelærer. Festlig, care free og charmerende. Alt det, jeg havde brug for, efter hvad der føltes som en endeløs række af idioter. Og så havde han et godt og sikkert tag på børn og dyr.

Flash forward til 11,5 år senere, hvor vi i dag sidder med boliglån, faretruende grå hår på toppen og to børn på knap 11 og 8 år.

Når jeg ser tilbage på min og min mands samliv som forældre, er der især 6 grunde til, at min mand har været og er en fantastisk far. Kan du genkende dem?

1. Dad bod

Kort tid inden jeg havde termin med vores første barn, opsagde min mand sit fitness-abonnement. Af egen fri vilje. For det regnede han bestemt ikke med at have tid til, når nu han skulle være far. Og det, selvom han var studerende og havde en del fritid. For mig at se var det en super fin gestus; at han var klar på at tilsidesætte sit eget behov (og udseende) for vores baby. Især når man lægger oveni ligningen, at han er tidligere fodboldspiller og altid har været vandt til at være i forrygende form. Men både min mand og jeg har i dag omfavnet de blødere former og ”øl-ryggen” (du ved dellerne på ryggen), som er resultatet af en masse nærvær med vores børn (og da slet ikke de mange aftener på sofaen med en stor slikpose, når børnene er puttet).

2. Lad kaos herske

Jeg har et til tider meget irriterende ordensgen. Hvis du også har det, ved du, hvor problematisk det kan være med børn. For eksempel har jeg det bedst med, at der er ryddet fuldstændig op på børnenes værelser – og helst i hele lejligheden - inden de kommer i seng. På den måde kan jeg i det mindste holde liv i illusionen om at have et lækkert nordisk-minimalistisk hjem, når mine børn sover. Det går min mand altså ikke op i. Frem for at rydde op vil han hellere bruge rigtig langt tid under putteseancen på fjolleri, gættelege, samtale om alt mellem himmel og jord og blive liggende hos min datter helt indtil hun sover – og han også ofte selv sover. Er din mand også bedre end dig til bare at lade det flyde? Damn jeg gad godt have den evne.

3. Børnemagnet

Før vi fik børn, vidste jeg allerede, at min mand havde børnetække. Vi kunne stå i en lang kø i Netto med en masse mennesker, og alligevel ville min mand være den, babyen i barnevognen ville udse sig til at nedstirre. Han har noget afslappet, humoristisk og meget charmerende over sig, der tiltrækker børns opmærksomhed og gør, at for eksempel min gudsøn elsker HAM (og ikke mig – i hvert fald ikke lige så brændende). Derudover er min bedre halvdel heller ikke verdens højeste, og hans foretrukne uniform er sweatshirt og jeans, så på den måde virker han måske heller ikke som en tårnhøj og seriøs ”voksen-mand” på minimenneskerne!

4. Mister den aldrig

Når børnene er røvirriterende (og det er de altså indimellem), ryger jeg - hurtigere end jeg vil indrømme - op i det røde felt. Det gør også, at mine børn er vant til, at nu er mor sur igen, og de derfor ikke tildeler det særlig opmærksomhed. Når min mand derimod hæver stemmen, påvirker det dem dybt. For det gør han kun, når han synes, de har været ekstra urimelige. Og han er meget mere large med det end mig og kan for eksempel med overbærende mine se til, når min søn overøser ham med ikke så pæne ord. Hvorimod jeg selv på et splitsekund bliver til rødglødende mean mummy ved det mindste ”fuck dig mor”! Mine børn har mere respekt for hans vrede. Lidt irriterende egentlig. Men også beundringsværdigt.

5. Elsker at lave ingenting

Min mand har et stort behov for at være fysisk aktiv og cykler og svømmer ofte om morgenen i weekenden, mens jeg stadig ligger og pruster derudad i drømmeland. Alligevel er han mester i at fastholde, at vi ikke skal have travlt som familie. Så når jeg (igen) har fået lavet for mange aftaler (det gør du helt sikkert også indimellem!), er han den første til at huske mig på, at minimum én dag i weekenden skal afsættes til ingenting. For børnene elsker at have nattøj på hele dagen og fylde stuen op (bye bye nordisk minimalisme) med opstillinger af Schleich-havfruer, der får lov til (oh horror) at stå til næste dag.

6. Ingen katastrofetanker

Jeg kan personligt komme til at overtænke og overdrive mange ting, når det kommer til mine børn. Det gør min mand ikke (kun når det gælder ham selv og hans behov for at se sport i fjernsynet). For ham handler det for eksempel ikke om liv og død, at min søn i en alder af ti år nægter at gå til en fritidsaktivitet. Hvor mine tanker løber løbsk; Har han det godt? Er der noget galt med ham? Vil andre synes, han er underlig? – vil min mand være den første til at sige; ”Han går i skole til klokken tre de fleste dage. Og på klub bagefter. Måske er det bare rigelig for ham?” Så jeg er meget taknemmelig for hans rolige og pragmatiske væsen (når det altså ikke lige gælder sport) – for det guider mig igen og igen væk fra katastrofetankerne.

Selvfølgelig ville jeg også kunne lave en liste med seks ting, der irriterer mig grænseløst ved min mand. Men er det ikke også skønheden ved et forhold; at man lever med hinandens småfejl, fordi de gode sider opvejer dem tifold?