15 ting især min veninde med børn forstår…
Venskaber mellem mødre er uvurderlige. En veninde, som også har børn, er én, man kan spejle sig i, og én som kan bekræfte, at de tanker, følelser og frustrationer, man har omkring moderskabet, er helt normale. Hvis man har sådan en veninde, så er man virkelig heldig. Og selvom man måske ikke ser hinanden så tit, så ved man, at hun altid står klar med opbakning, vin og bland selv-slik – i medgang og modgang.
Der er altså bare nogle ting, som er væsentligt nemmere at snakke om med de veninder, som også selv har børn, og det er faktisk helt okay! Før jeg selv fik børn, lå mit primære fokus på rejser, byture, og hvem man nu lige datede for tiden, og jeg gad ærligt talt ikke høre om dårlig søvn og opskrifter på grøntsagsmos. Men så blev jeg nogens mor.
Her får du 15 ting, som især din veninde med børn forstår…
- At man sagtens kan have et virkelig værdifuldt venskab, der primært bygger på et par ugentlige snaps af børn og kaos, og sms-samtaler med usandsynligt lange svartider. Når I endelig ses, er alt nøjagtig, som det plejer at være, og efter at have rundet emner som indkøring, søvn og lortebleer, falder I helt automatisk tilbage til vino og alt for sjove og upassende anekdoter fra tiden før børn.
- At en kedelig tirsdag eftermiddag kan blive ugens højdepunkt, når junior kvitterer med en jubelscene af rang, da han får øje på dig i børnehaven. Eller at en lille hjemmeplukket buket eller en hjembragt pind fra den nærliggende skov og et ”den er til dig, mor” kan få et moderhjerte til at smelte og minde dig om de små, vidunderlige mennesker, der er under udvikling. Og lige præcis dén følelse vækker genklang hos de fleste mor-veninder.
- At søvn er et samtaleemne, man kan bruge timer, dage, uger, måneder og år på at diskutere. Ikke kun børnenes søvn, men i lige så høj grad ens egen (og mangel på samme!) og ens mands (og overflod af samme!) Og det er altså lidt sjovere at høre på, når man selv er i samme søvnige båd.
- At man af og til bare har brug for luft. Brug for at brokke sig. Brug for at ventilere. Og det er ikke fordi, man ikke elsker sit liv og er taknemmelig for de skønne unger, den alletiders mand/partner og den småinsisterende farmor/mormor. Det er simpelthen bare fordi, at intet er perfekt, og nogen skal lytte til det, når der er gået knas i den. Der findes ingen bedre, end hende som selv er det samme sted i livet som dig: hun er din evige støtte, og du er hendes.
- At sygdom efter børn på ingen måde er en gratis fridag, hvor man kan dovne og se Netflix dagen lang. Hvis man selv er syg og ens unger også er syge, så er det meget tæt på at være en situation, hvor de fleste mødre nok heller ville befinde sig på en flyver til Bangladesh med akut diarré, hvis det betød, at de kunne få en pause fra jobbet som sygepasser. Måske du møder din veninde, hvis børn har skoldkopper, ved gaten.
- At man altid prioriterer sine børn over alt andet. Så ja, det kan godt være, at teenageidolerne skal spille koncert i Parken, og du havde hede drømme om at stå forrest og skråle med på ”Backstreet’s Back.. ALRIGHT!!” Men… hvis det er aftenen, inden junior skal starte i børnehave, og du ved, at der er brug for dig, din omsorg og dit nærvær, så kunne den koncert ikke være mere ligegyldig. Og hende din veninde, der selv har børn, hun sender dig lige en SMS og et virtuelt kram, fordi hun forstår, hvor angstprovokerende det er for dig, at dit lille menneske er ved at blive stor.
- At man som mor er indehaver af evigt dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed overfor ens veninder, hvis man er for meget hjemme med ungerne. Dårlig samvittighed overfor børnene, når man endelig tager med ud. Dårlig samvittighed over for en selv, fordi man ikke rigtig får prioriteret det der kost og motion og ordentlig søvn. Og nå ja, dårlig samvittighed over for ens partner, fordi man aldrig rigtig orker at gøre noget ud af sig selv og være sådan en spontan og sexet type. Heldigvis kan samtaler med mor-veninderne afsløre, at man på ingen måde er alene. Dårlig samvittighed er et livsvilkår, og sex er en by i Rusland. Got it.
- At en date med ens bedre halvdel, hvor ungerne bliver passet ved bedsteforældrene, af og til kan tilbringes allermest ideelt på sofaen foran en film og med en kæmpe slikskål. Det er ikke altid, at der er overskud til de helt store romantiske dates med hestevogn, røde roser og gourmet, heller ikke selvom man endelig har en aften alene. Og jo, du må gerne sende snaps til din mor-veninde af jeres ”romantiske” date i joggingbukser på sofaen: det vil give glimrende mening i hendes bog.
- At man (tit) kommer til at aflyse aftaler, fordi man virkelig ikke har noget overskud, efter kun at have fået 8 timers søvn (fordelt over 4 dage altså…) Din veninde med børn forstår dig 100% og fortæller dig, at det er okay at passe på sig selv, hun har heldigvis fødselsdag igen næste år (og året efter det).
- At man pludselig gør alle de ting, man havde sværget, man aldrig ville gøre, før man blev mor (og mere til). Man fylder sukker i den toårige, bestikker den treårige med iPad og lader den femårige sove i smørhullet. Det i øvrigt helt okay og helt normalt (og virkelig sjovt at snakke med sin mor-veninde om de veninder, der endnu ikke selv har fået børn, som er mindst lige så kloge som I var dengang…)
- At de der weekender, man ser frem til hele ugen, faktisk meget gerne må slutte, når man når til søndag midt på dagen, hvor alle begynder at få abstinenser efter hverdagen med al dens vidunderlige struktur, hvor man kan aflevere ungerne i institution og sidde og slappe lidt af (alene) på arbejdet - og i øvrigt blive enig med sin veninde om, hvor meget man allerede savner weekend med ungerne.
- At man godt kan tale knaaaaap så pænt om sit barn, selvom man elsker den lille vanvittige røvbanan fuldstændig ubetinget. Det er i øvrigt kun mine veninder med børn, der ikke vrænger på næsen, når jeg kalder ungerne for røvbananer, møgunger eller tosser: de har nemlig uden tvivl deres helt eget vidunderlige repertoire af inspirerende kælenavne til deres børn.
- At man kan blive nødt til at smide alt, hvad man har i hænderne eller ændre planer med ultrakort varsel, hvis ens børn pludselig har brug for en. Så selvom du sidder midt i verdens hyggeligste venindebrunch, så stikker du af, hvis dit barn sidder akut fast i en babygynge på legepladsen, og der er brug for dine særlige mor-superhelteevner. Og din veninde med børn skaffer selvfølgelig en doggybag til resterne af din brunch. That´s what friends are for.
- At det at putte et barn, der ikke vil puttes, kan være en af de mest frygtelige oplevelser, man nogensinde har været udsat for. Jeg har ligget inde ved en toårig, der fløj hyperaktivt rundt i sengen og blev ved med at snøre mig til at synge alle sangene fra MGP, og overvejet, at jeg faktisk hellere ville gå igennem endnu en fødsel end én putning mere. Det kan lyde banalt, men det er sandheden, og din veninde med børn ved det (husk for resten at grine lidt af jer selv over, hvor vidunderligt jeres liv er, hvis det er dagens største udfordring…)
- At man kan blive fuldstændig overvældet af en brusende lykke, når de helt små ting lykkedes. Hvis ens barn, der aldrig har ville spise grøntsager, pludselig fortærer fire agurkestave og en halv tomat. Eller hvis barnet lærer at stå på et ben, at sige ”Svendborg” i stedet for ”Flendborg”, eller at lade kødsovsen rører ved spaghettien på tallerkenen. Det kan synes småt, men for en mor er det ren eufori, og din veninde med børn vil utvivlsomt fejre de små sejre med dig. Eventuelt med en børnefri aften og en god flaske vin.
Hurra og skål for vidunderlige veninder – både med og uden børn - i moderskabet!