Tokyo med børn: 12 steder I skal bo, spise og opleve
Kurser i robotbygning, en hemmelig tagterrasse og et futuristisk og skummelt akvarium. Tokyo er anderledes, men også ren, sikker og forudsigelig. Tag barebørnene med til Japans største by.
'Ali-ga-to go-za-i-maaas’. Vores piger på tre og fem år øver sig i ét væk på at sige tak og mange tak, mens flyet sætter af fra landingsbanen og påbegynder den knap 11 timer lange flyvetur, det meste over øde egne i Sibirien, mod japansk jord. Vi har før rejst en del i Japan, men det var inden, vi fik børn, og nu er det på tide igen – selv om alle stirrer måbende på os, når vi fortæller, at vi har planlagt 10 dages storbyferie med to små børn i Tokyo. Vi har ventet, til den yngste var tre år for at være sikre på, at hun også ville få noget ud af at gå på sightseeing og spise på japanske restauranter.
I løbet af de 10 dage, vi er i byen, ser vi dem opleve ting for første gang, og glæden ved at se dem undres og lade deres nysgerrighed overvinde, er det hele værd: deres generte kontakt med talende og gestikulerende robotter, de begejstrede rovangreb på små tallerkener med mad på samlebåndet i en kaiten-sushi-biks (også kendt som sushi-train herhjemme), deres overraskelse over, at rå o-toro (tunfiskens bløde og delikate mavekød) faktisk er som slik, deres leg med overhøflige og smilende japanske børn. Og ikke mindst deres egen glæde og stolthed, når de proklamerer deres indøvede konnichiwa (goddag) og aligato gozaimasu (mange tak) og får kokke, tjenere og taxachauffører til at bukke begejstret til gengæld.
Byen er som skabt til børnefamilieturisme. Der er rent og ordentligt, og alle mennesker giver plads til folk med børn, ligesom alle – på selv de mindste spisesteder – kommer ilende med alt fra knive, gafler og små skåle til børnestole og hagesmække. Og altid et glas vand til hver gæst, før man overhovedet bestiller noget. Herudover er byen nem at finde rundt i. I hvert fald hvis du har gps-markøren slået til på mobilen (gps’en koster ikke noget) og et udførligt kort fra for eksempel appen OfflineMaps. I gamle dage var det lidt vanskeligere, da gaderne ikke har navne, men adresser skrevet ud fra kvarterer, boligblokkenes tal og den pågældende bygning. Samtidig må japanernes bestræbelser på at lære deres skoleelever konversationsengelsk siges at have givet pote. Den nye generation taler fint engelsk, og det er ikke vanskeligt at spørge om vej. I hvert fald ikke i Tokyo.
OVERNATNING
Annonse
SOV GODT
Tokyo er fyldt med hoteller, ryokans (traditionelle japanske bed and breakfasts) og hostels i alle prisklasser. Fælles for de fleste af dem er, at værelserne er små, og som børnefamilie kan det være rart med lidt ekstra plads. Vi lejer derfor en lejlighed til 800 kr. pr. nat mellem det travle og festlige Shibuya og det cool og trendy Harajuku via Airbnb, fordi vi gerne vil have køkken, vaskemaskine og et ekstra værelse, så vi stadig kan nyde ferien med lyset tændt, når børnene er faldet i søvn. Japanske hotelværelser i den budgetvenlige kategori er ikke meget større end den kuffert, man selv har med. De traditionelle japanske bed and breakfasts – ryokans med tatamimåtter på gulvet – kan også være sjove for børn. Og så slår man sig ikke, når man ruller ud af sengen. Ryokan Sawanoya et populært bud.
Pris: cirka 1.100 kr. for et familierum
PÅ BUDGET
Vil I have en autentisk oplevelse uden at betale en formue, er det fine hostel, Toco ved Ueno Station, der tilbyder private værelser, et godt bud. Familiens yngste skal dog være fyldt syv år.
Se mere på backpackersjapan.co.jp
LUKSUS
Annonse
I den dyre ende er Mandarin Oriental Tokyo ved kejserpaladset – luksuriøst med dyre træsorter, lækre tekstiler, store værelser og en fantastisk udsigt. Det var fx. her, René Redzepi valgte at smække sin pop-up-restaurant op, da Noma var forbi Tokyo.
MAD
SUSHI SELVFØLGELIG
Kaiten-Sushi-restauranten (det hedder ikke running sushi i Japan) Heiroku Sushi på Omotosando er voldsomt festlig og altid stuvende fuld. Båndet kører rundt i behageligt tempo om den T-formede kogeø, hvor kokkene højlydt brøler goddag, velkommen og tak, mens alle gæsterne, også vores børn, guffer sushien i sig, og den ’rullende middagsmad’ giver selv børnene lyst til at prøve ting, de næppe ellers ville have rørt. Det er billigt og godt, og der er ingen bitre miner over det syndige rod af spildt soya og edamamebønner, man uvægerligt efterlader som børnefamilie. Og så er der skiveskåren frugt (melon, appelsin og ananas) til særdeles overkommelige priser – hvilket ellers er sjældent i Tokyo. Vi vender tilbage flere gange, fordi det er en fest, selv om man sagtens kan finde bedre sushi andre steder.
5-8-5 Jingumae, Shibuya 150-0001
FANTASTISK FAST FOOD
En af de helt store oplevelser er at trække sin suppebillet i en udendørsautomat, hvorefter man går ind, sætter sig, afleverer sin billet, og kokken i løbet af få minutter disker op med herlighederne. Der slubres intenst omkring baren, hvor alle gæsterne sidder med hovederne helt nede i skålene. Og børnene er vilde med det. Prøv fx Kamukura, der er en del af en kæde fra Osaka. Det er en god, gedigen ramen-biks, hvis ensretningspile (indgang her, udgang her) på væggene rundt om den lange bar, der slanger sig i hele rummet, er et vidnesbyrd om, at dette er en veritabel fastfood-biks.
29-4 Udagawacho, Shibuya 150-0042
TEMPURA OG TAGTERASSE
Veltilberedt tempura (dybstegte grøntsager og skaldyr) smager forrygende, og hvorfor ikke prøve den slags i en bar i det luksuriøse stormagasin Mitsukoshi i Ginza (det berømte Matsuzakaya- stormagasin ved siden af er under ombygning indtil 2018). Her er der masser af små, hyggelige restauranter – ikke i kælderen, som man ofte ser, men på 8. etage. Og så har stedet en genial overraskelse til børn: en næsten hemmelig tagterrasse-minipark, hvor ungerne kan løbe frit og lege på græsset, mens forældrene sidder på trædækket og nyder en kop matcha.
4-6-16 Ginza, Chuo-ku
MAD PÅ KOGEPUNKTET
En munter og ekstremt delikat ting, som er sjov for børn (men hvor de voksne skal styre ceremonien, fordi der indgår næsten kogende vand), er shabu shabu. Vores mindste, Barbara, ser først skeptisk på tjeneren, da hun stiller gryden med vand på vores bord og det rå, papirstynde og voldsomt fedtmarmorerede wagyu-oksekød (også kendt som Kobekød) ved siden af sammen med et kæmpe fad med forårsløg, bønnespirer, tynde enokisvampe, nudler og fine blade af kål og salat. Det hele skal ned i det kogende vand og derefter tages op og spises med det samme efter en kort nedkøling. Efterhånden får pigerne også selv lov til at putte ting ned i gryden, som de spiser med stor vellyst.
Prøv fx Shabuzen i det supercool lille kvarter Tomigaya. Den ligger i kælderen på Hotel Creston, og der er paraplyparkering med lås udenfor.
Annonse
Shabuzen, 10-8 Kamiyamacho, Creston Hotel B1
OPLEVELSER
BAMBUS-GNASKERNE
En af de helt store attraktioner er klart Ueno Zoologisk Haves pandaer. De store, vamsede sort-hvide pelsbamser, der tilbringer alle deres vågne timer med én ting: at guffe bambus. Publikum er ivrige og begejstringen så spontan, at haven har sat vagter op, der tysser på folk og sørger for fremdrift i den glanende folkemasse, mens de holder et skilt i hånden, der gør opmærksom på, at man under ingen omstændigheder må fotografere med blitz. Den virkelige børneattraktion viser sig dog hurtigt at være en helt anden: nemlig de røde pandaer, som ingen af os har set før, og som har forputtet sig i den diametralt anden ende af parken. Små, nuttede pelsdyr med store, buskede rødlige haler, der traver rundt i et bur, som man kan se både fra siden og fra en bro, der overraskende nok går hen over dyreburet. Belejligt nok fås begge dyr i en hundedyr bamseform i havens velassorterede gavekiosk. Haven ligger 10 minutters gang fra Ueno Station, og der er masser af restauranter i nærheden af stationen.
FREMTIDSSIKRET
Hvis I skal have et kig ind i fremtiden, er Japan ikke et dårligt sted at begynde. Et af de bedste steder er museet med det lidet mundrette navn National Museum of Emerging Science and Innovation, der i daglig tale kaldes Miraikan. Her kan man blandt andet se fremskridtene inden for humanoide robotter, blandt andet Hondas robot Asimo, der ud over at spille fodbold også er i stand til at ’sprinte’ med seks km i timen. Her er også kurser i robotbygning for begyndere og skiftende udstillinger, og så er der noget cool over deres kæmpemæssige, lysende globus, som knejser i forhallen.
HIMSTREGIMS-HIMLEN
Hvis I skal have et glimt af forståelse for den japanske mentalitet, er et kig forbi Tokyu Hands ikke til at komme udenom. Det er et stormagasin med gadgets på et halvt dusin etager – fra smartphone- pynt, allround-droner og massagestole til hjemmerobotter, vakuummaskiner, madpakker med indbyggede køleelementer og andre ting, man ikke vidste, man lige gik og savnede.
Tokyu Hands, 12-18 Udagawa-cho. Se mere på tokyu-hands.co.jp
TOKYO TOWER
Ja, det er en lettere smagløs og ublu efterligning af den franske jernlady Eiffeltårnet, men til gengæld minder køen for at komme ind og op slet ikke om den parisiske storesøster. Udsigten deroppefra er formidabel. Ligesom den spontane reaktion fra nogle af de gæster, der ufrivilligt får forvildet sig ud på de store glasfirkanter med fri udsigt til et stejlt 333 meter langt fald.
4 Chome-2-8 Shibakoen, Minato. Se mere på tokyotower.co.jp
SEA LIFE
I Tokyo finder du et af de mere futuristiske akvarier. Dette har også en kæmpemæssig glaskuppel, der synes at rage op af havet, og som udefra mest af alt ligner et sted, en James Bond-skurk ville slå sig ned. Indenfor vandrer børnene bjergtagne rundt i de dunkle gange, omgivet af de høje akvariers glasvægge. Akvarierne huser blandt andet en kæmpemæssig stime tunfisk, der pisker rundt som lysglimt i det mørke vand og som de eneste i verden har ynglet i fangenskab. Her er også hajer, rokker og et frilufts-petting-zoo, hvor man kan føle nogle af dyrenes skind og teksturer.
