Traditioner dit barn vil elske

Børn er vilde med ritualer! Gentagelsen, forventningens glæde – og ikke mindst det nærvær, det giver jer i familien. Derfor er det en super god ide at finde nogle traditioner, I gerne vil fejre og holde ved lige. Når I fejrer højtider, får du chancen for at lære dit barn noget om kultur, historie og demokrati. Og så giver det en rytme i årets gang, når der altid er en mærkedag at se frem til.

Find også gerne på jeres helt egne familietraditioner med alt, hvad de indebærer af samvær, hurlumhej og varm kakao. Det kan være en fætter-kusine-fest i mormors sommerhus i pinsen, flaghejsning i kolonihaveforeningen, Den Store Badedag i svømmeklubben eller en rask kastanjetur med gode venner i efterårsferien.

Helligtrekonger – 6. januar

Det er næsten helt vemodigt, når julepynten er pakket væk, og en lang, mørk januar venter forude. Heldigvis er der helligtrekonger – den dag, hvor de tre vise mænd, Caspar, Balthazar og Melchior, efter at have fulgt ledestjernen fandt det lille Jesus-barn i krybben i Betlehem.

I gamle dage markerede aftenen julens afslutning og blev fejret med god mad, hygge og et særligt trearmet lys, som stadig kan købes på nogle museer. I Spanien er det helligtrekongersdag, at børnene får julegaver. Tænd et – eller tre – stearinlys, og servér æbleskiver og en kop te, mens du fortæller dit barn om de tre vise mænd og børnene i Spanien, der først får gaver i dag.

Kyndelmisse – 2. februar

Kyndel betyder egentlig lys, og i gamle dage fejrede man denne dag indvielsen af vokslysene til det kommende års kirkegang. Datoen blev samtidig regnet for vinterens barske midtpunkt. I kan fejre kyndelmisse med en tur på kælkebakken, hvis der er sne, og ellers med en vinterskovtur, hvor I leder efter forårsbebudere i naturen som vintergækker, stære og de første anemonespirer under de visne blade.

Fastelavn – 49 dage før påskedag

Fastelavn er en gammel hedensk fest, som kirken har overtaget og koblet sammen med fasten, der leder op til påske. Til fastelavn kan I slå katten af tønden, bage fastelavnsboller sammen, synge Fastelavn er mit navn og eventuelt pynte fastelavnsris sammen om lørdagen, hvorefter børnene spændt venter på, at der er slik på, når de vågner søndag morgen.

Dit barn vil sikkert også elske skikken med, at han må vække jer forældre fastelavnsmorgen ved at slå på dynen med de pyntede grene, som er et gammelt frugtbarhedsritual. I kan også kaste jer ud i en bide-til-bollekonkurrence. Det går ud på, at deltagerne får bind for øjnene og spiser hver sin bolle, der er hængt op i en snor. (Dem med cremefyld dur ikke!)

Store bededag – 4. fredag efter påske

I 1700-tallet var der efterhånden kommet så mange forskellige bededage, at det blev for meget for både biskoppen i Roskilde og Kong Christian den femte. De besluttede at samle alle bededagene i én, stor bededag, som i dag fejres aftenen før med varme hveder. Gør, som det bedre borgerskab gjorde i 1700-tallet: Tag familien med ud og promenere en aftentur og indsnuse foråret, inden I vender hjemad til varme hveder og te.

Danmarks befrielse 4.-5. Maj

Den 4. maj 1945 om aftenen kapitulerede de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, og dagen derpå blev en folkefest herhjemme. I dag fejrer vi stadig befrielsen med stearinlys i vinduerne den 4. maj om aftenen. Du kan lade dit barn hjælpe med at tænde stearinlysene og snakke med ham om, at det er noget, vi gør, fordi vi ikke vil have krig.

Mors dag & fars dag

Mors dag: 2. søndag i maj

Fars dag: 5. juni

Både mors og fars dag er amerikanske traditioner, der kom til Danmark for små 100 år siden. Ideen er at hædre forældrene for det arbejde, de udfører for deres familie. Hold dagen festlig og skør ved for eksempel at ‘bytte opgaver’, så alle i familien prøver at lave noget af mors eller fars arbejde. Morgenmad på sengen til hovedpersonen er også noget, vi kan anbefale!

Grundlovsdag – 5. juni

Grundlovsdag er en fest for demokratiet! Danmarks første grundlov blev indført den 5. juni 1849, og landet over fejres grundlovsdag med grundlovsmøder og politiske taler. Du kan lære dit barn om demokrati, pligter og rettigheder ved at lege familie-folketing på grundlovsdag. Her kan I genforhandle regler i jeres familie om sengetider, fredagsslik, retten til at spille Nintendo, pligt til at gå ned med skraldet, lommepengesatser og så videre. Lav en overkommelig dagsorden, og husk at lade dit barn få fornemmelsen af, at han har indflydelse.

Sankthansaften – 23. juni

Er både en gammel hedensk tradition og en kirkelig fest, da det er Johannes Døberens fødselsdag (deraf navnet ‘Hans’). Skikken med at brænde en heks af på bålet kom til Danmark fra Tyskland for knap 100 år siden. Men drop bare heksen, hvis I synes, det er for uhyggeligt. Find en grøftekant sammen med dit barn, og pluk sommerens vilde blomster til pynt, når I holder sommerfest med bålmad i haven eller på stranden. Og glæd dig til at skråle med på midsommervisen Vi elsker vort land sammen med din elskling. 

Høstfest – August-oktober

I tidligere tiders bondesamfund var det tradition at holde høstfest – nogle steder, når det sidste læs neg var kørt i hus, andre steder på mikkelsdag den 29. september. I dag kan I fejre, når I har plukket havens sidste æbler og gravet de sidste kartofler op. Eller I kan besøge en rigtig bondegård og se, hvor maden kommer fra, for eksempel på åbent-landbrug-dagen den 3. søndag i september. Find en bondegård på Aabentlandbrug.dk eller Spor.dk.

Allehelgensaften – 31. oktober

(allehelgensdag er den 1. november)

Allehelgensaften er et sandt sammenskudsgilde af helligdage. Oprindeligt fejrede kirkegængerne alle de helgener, der ikke var hellige nok til at få deres egen helligdag, og samtidig fejrede familierne deres afdøde slægtninges sjæle. Allehelgensaften går også under navnet halloween.

Er I til gys og gru, så invitér til en skrækindjagende fest med uhyggelige græskarlygter og ‘farlig’ mad. Det er også allehelgensaften, at dine unger kan stemme dørklokker i farlig forklædning og råbe ‘slik eller ballade!’

Mortensaften – 10. november

Legenden fortæller, at borgerne i den franske by Tours i 300-tallet ville udnævne den fromme præst Martin til biskop. Det ville Martin ikke, så han gemte sig i en gåsesti, hvor gæssene gækkede så højt, at han blev fundet og gjort til biskop. Det var den 11. november, men vi fejrer det den 10. November om aftenen. I Danmark er Martin blevet til Morten, og af praktiske årsager spiser vi ikke gås, men and, som hævn for, at gæssene sladrede. Maden smager jo lidt af jul, så brug eventuelt mortensaften til at øve jer på julemenuen og snakke om, hvad I ønsker, at jeres december skal bringe af julehygge og aktiviteter.

Santa Lucia – 13. december

Der er mange legender om den gode, fromme Lucia, der stak sine kønne øjne ud, så ingen mand skulle forelske sig i dem. Især svenskerne har mange luciatraditioner. Luciaoptoget kom til Danmark under besættelsen, og en af de første yndige luciabrude var selveste kronprinsesse Margrethe i 1946. Bryder du dig ikke om kombinationen af langt hår og levende lys, er elektriske lys vejen frem! Og så kan I hygge jer med at bage lækre luciabrød med safran og rosiner.

Kilder: Familiens bog om årets traditioner, Denstoredanske.dk, Historie-online.dk m.fl.