Tre ud af fire råber af deres børn, men pas på - det gavner ikke selvværdet

Vi forældre vil så gerne have, at børnene har en god og naturlig respekt for os, men hvis du råber af dine børn, risikerer den gode respekt at gå fløjten, lyder det fra familievejleder Lola Jensen.

Alligevel kan en stresset morgen eller trætte, uregerlige unger i ulvetimen af og til få mor eller far til at råbe af deres børn. Med dårlig samvittighed til følge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af magasinet Vores Børn.

Lola Jensen kommenterer her på undersøgelsens tal og kommer samtidig med sine gode råd til, hvordan forældre kan håndtere situationerne, der får os til at råbe af vores børn:

75 % med børn mellem 4-6 år råber af og til af dem

Lola Jensens kommentar:

– Det kommer ikke bag på mig. Mange forældre vil gerne – sådan helt projektagtigt – håndtere deres barn på den ’rigtige’ måde, og når de så har afprøvet forskellige teknikker, der ikke virker, så mister de tålmodigheden og kommer i afmagt til at råbe af barnet.

Hvad kan vi gøre?

- En god løsning er at skabe flere faste rammer og mere struktur for barnet, som det kan læne sig op ad. Jo flere trygge rutiner og forudsigelighed man har, jo mindre kommer man som forældre til at råbe.

55 % med børn mellem 4-6 år ville ønske, de ikke skældte så ofte ud

Lola Jensens kommentar: 

- Jeg vil mene, det er mere end halvdelen. Det er et dybtfølt ønske hos mange forældre. Når man ikke oplever, at anerkendelse, ros, timeout eller noget helt fjerde virker, så ender det tit i skældud. Til stor frustration og skyldfølelse for mange forældre, som får dårlig samvittighed og undskylder over for barnet. Det gør forældrene vage for en periode, hvilket fører til færre grænser for børnene, som så igen giver grund til mere skældud. Og på den måde ender de i hamsterhjul, som suser af sted, men ikke rigtig kommer nogen vegne, eller ender på en frustrerende rute.

Hvad kan vi gøre?

- Som forældre kan man tænke over at bruge færre ord og være tydelig over for barnet. For eksempel når man skal forklare det, at det skal have hue på om vinteren. Jo færre lange forklaringer og indviklet argumentation, det bliver præsenteret for, des færre anledninger opstår der til protester og frustration hos barnet. Det er samtidig en god idé at lægge vægt på, hvad barnet må, frem for hvad det ikke må – og så vidt muligt styre uden om ordet ’nej’.

43 % med børn mellem 0-6 år ville ønske, de var mere sammen med dem i hverdagen

Lola Jensens kommentar:

- Det er et tal, der er rigtigt eller større. Der er så meget, forældre gerne vil nå og følge med i i dag – både når de kommer hjem fra arbejde og holder weekend eller ferie – og så bliver alt det, de gerne ville lave med deres barn, udskudt eller nedprioriteret. Mange vil gerne fortsætte det liv, de havde, inden de fik børn - hvis de f.eks. først får børn i 30’erne – og samtidig sætter de forventningsbarren til deres forældreskab langt højere end tidligere generationer har gjort.

Hvad kan vi gøre?

- En løsning kan være at programsætte ugen, så man er sikker på, at man får prioriteret samværet med sit barn midt i arbejde, træning, tid med venner osv. Lav først pladser til samvær med barnet i kalenderen – og prioriter dernæst dine øvrige aktiviteter.

86 % med børn mellem 0-6 år savner mere tid til at være sammen med dem på børnenes præmisser

Lola Jensens kommentar:

– Det er et højt tal. Og det er lidt paradoksalt i forhold til, at så mange ville ønske de kunne være mere sammen med deres barn. For fællesskabet med børn fungerer ikke sådan, at man kun kan være sammen med dem, når der bliver leget med Lego eller Pokemon-figurer. Det er ikke, fordi børn skal deltage på voksenpræmisser – men samværet må gerne foregå på både den voksnes og barnets præmisser, så længe barnet kan følge med i de ting, der sker.

Hvad kan vi gøre?

Tænk ikke over at måle samværet i kvantitet og kvalitet – det vigtigste er, at I er sammen.