Verdens nemmeste trick til en bedre fødsel

Verdens nemmeste trick til en bedre fødsel

Rigtig mange kvinder ligger på ryggen og føder – se bare DR’s nye program fra fødeafdelingen på Hvidovre ’Hjælp vi skal føde’ (hvad sker der i øvrigt for den titel?)

Og det kan virkelig undre, når bækkenet kan udvide sig 30 procent mere og halebenet bøje bagud, hvis du går, står, sidder på hug, knæler eller… ja, alt andet end ligger på ryggen. Derudover  bliver den store hjertearterie afklemt, når du ligger på ryggen. Det kan gøre ondt, men endnu vigtigere, så har det betydning for ilttilførselen. Ligesom barnets hjertelyd kan blive påvirket.

Hvis du går, står, knæler eller sidder på hug er der derimod en række vægtige fordele:

Du udvider dig hurtigere og mere regelmæssigt.

Du hviler bedre mellem veerne.

Veerne gør mindre ondt.

Såvel udvidelsesfasen som pressefasen varer kortere  tid – nogle undersøgelser. viser helt op til 40 procent. Og hvem vil ikke gerne korte 40 procent af sin fødsel?

Og som sagt kan dit bækken udvide sig 30 procent mere.

Og så arbejder du selvfølgelig med tyngdekraften og kroppens fantastiske fødedesign i stedet for mod. Hvilket betyder mindre stress og smerter (og dermed mindre smertelindring) for mor og barn.

Det her er ikke hemmelig information. Det er veldokumentet forskning, der har været tilgængelig for alle i årevis. Så hvorfor føder de fleste kvinder (90 procent) så stadig på ryggen?

Ja, det er virkelig et godt spørgsmål!

Voresbørn.dk bagte for nylig en artikel om fordele og ulemper ved de forskellige fødestillinger, og der fandt jeg det ret bemærkelsesværdig, at der stod følgende under fordele ved at ligge på ryggen/halvt siddende:

”Der er klare fordele for læger og jordemødre, der har et godt udsyn og et godt lys ved den stilling.” Ved de andre fødestillinger, var der fordele for de fødende…

 I den forbindelse får jeg lyst til at dele en jordemoderstuderendes begrundelse for at tilbringe noget af sin praktik på Fødeklinik Maia:

Jeg oplevede, at man kunne komme til at komplicere nogle naturlige processer på hospitalet, fordi der var nogle procedurer, der partout skulle følges. ’Nu har du været i pressefase i en time, så SKAL der ske sådan og sådan’.

Og når jeg stillede spørgsmål blev jeg fejet af med ’fordi sådan er det bare’ eller ’sådan har vi altid gjort’.

Når jeg spurgte de fødende, hvorfor de gerne ville føde på hospital, så svarede de ’Jamen, er det ikke bare det, man gør’.

Til jordemoderkonsultationerne snakker vi meget om det, der står i bøgerne, men det har de gravide jo allerede læst, så hvorfor ikke fylde noget andet og mere på i konsultationerne, som ikke står i bøgerne?

På Fødeklinik Maia oplever jeg, at kvinderne kan få lov til at være gravide og dyrke det omgivet af fagpersoner, der tillader dem at tro på og følge kroppens egen visdom.”