Isofix, fempunktssele, bagudvendt. Det er en ny verden, der åbner sig, når du skal købe dit barns måske vigtigste sikkerhedsudstyr – autostolen. Du kan få liftnet til babyliften, men testresultater viser, at det ikke er så sikkert som en autostol eller autostolelift.
Klar, parat, kør!
Hold hyppige pauser
Tommelfingerreglen er, at et barn på under tre måneder højst bør sidde 20 minutter i en autostol, men skal du en gang imellem besøge bedsteforældrene i Jylland, tager dit barn ikke skade af turen. Undgå, at barnet sidder i stolen, når I ikke kører.
Lad en voksen sidde ved barnet
Hvis dit barn ikke kan lide at køre i bil og græder, kan det stresse alle i bilen. Ikke alle børn er glade for at sidde i en bagudvendt stol og glo ind i sædet. Måske hjælper det, at du sidder ved siden af barnet.
Sæt barnet på bagsædet
Det anbefales altid, at barnet sættes på bagsædet. Du må gerne have en forudvendt autostol på forsædet, hvis der ikke er en aktiv airbag, men det er mere sikkert for den lille at sidde bagi.
Tjek stolen, før du kører
Gør det til en vane lige at tjekke, om stolen er korrekt monteret og står ordentligt fast, inden du kører. Det tager kun to minutter.
Stram selerne ordentligt
Selen skal være så stram, at du kun kan få en flad hånd ind mellem selen og dit barns krop. Hold øje med, om selerne sidder ordentligt. Med en fempunktssele skal skulderselerne sidde højere end dit barns skuldre og ikke nede bag ryggen. Med en trepunktssele må skråselen aldrig sættes under barnets arm eller bag ryggen, selv om den kan virke generende ved halsen.
Annonse
Undgå snoede seler
En snoet sele kan svække selens funktion ved en kollision, da den ikke strammes nok til om barnet.
Undgå tykke jakker
Brug hellere en kørepose, hvor selerne kan føres ind i, da en tyk jakke kan forhindre selen i at stramme ordentligt om barnet.
Kilder: FDM og Forbrugerrådet Tænk.
Sikker med isofix
Bagudvendt autostol med eller uden isofixbase, men stolen klarer sig dårligere i test med kun selemontering, så gå efter isofix. Den er fri for skadelige kemikalier. FDM testvinder 2014 / Tænk Bedst i test 2014 0-13 kilo (0-ca. 15 måneder)
Recaro Privia med isofix-base, 2.695 kr. for autostol og base hos fdm.dk.
gallery6billeder
Til meget lange køreture
…eller hvis dit barn er for tidligt født. Lift, hvor barnet ligger helt fladt. Spændes fast med to af bagsædets seler. Op til 10 kilo (0-6 måneder)
Britax Baby Safe Sleeper, 1.495 kr. hos Ønskebørn.
gallery6billeder
Sikkerhedspude i stedet for sele
Fremadvendt autostol med sikkerhedspude frem for sele. Puden fungerer som en oppustet airbag i tilfælde af en ulykke og beskytter nakke og skuldre godt. Tænk anbefaler / FDM testvinder 2013 9-18 kilo (ca. 9 måneder-4 år)
Cybex Juno 2-Fix, 1.599 kr. hos fdm.dk.
gallery6billeder
God til de helt små
Bagudvendt autostol, der kan monteres med eller uden isofix. Anbefales af Tænk, hvis du ikke har isofix i bilen. Hovedstøtten kan justeres, så sædevinklen tilpasses, og de mindste kommer til at ligge mere fladt. Anbefalet af Tænk 0-13 kilo (0-ca. 15 måneder)
Cybex Aton Q, 1.900 kr. for autostol og 1.300 kr. for Base Q-Fix i Babysam.
gallery6billeder
Til det store barn
Selepude med ryglæn og sidebeskyttelse. Kan monteres med og uden isofix med isofixankre, der holder stolen fast til bilsædet, også når der ikke er et barn i. FDM testvinder 2015 / Tænk Bedst i test 2015 15-36 kilo (ca. 4-12 år)
Britax Römer Kidfix SL SICT selepude med ryglæn, 1.599 kr. hos Ønskebørn.
gallery6billeder
Kan vende begge veje
Autostol, der kan anvendes bagudvendt fra fødslen, og til barnet er cirka fire år gammel. Den kan desuden vendes om og bruges med mavepude, når barnet vejer ni kilo. Monteres med isofix, og sædet kan rotere 360 grader.