Kom indenfor hos bageren i Den Gamle By: ”Vi laver alt på den gode gammeldags måde”
Op mod jul har bagere og sprutmaskine travlt i Den Gamle By i Aarhus. Der strimles og formes til den store vaniljekrans, og resultatet frister hos bageren fra 1885. Vaniljekransen er, så vidt vides, en dansk opfindelse fra 1840'erne, hvor støbejernskomfuret kom ind i hjemmene.
Vaniljekransen. Ingen småkage forbindes mere med dansk jul end den.
Og så vidt det overhovedet vides, er vaniljekransen en dansk opfindelse, som har gjort sig på de hjemlige juleborde siden 1840'erne.
I Den Gamle By i Aarhus betragtes vaniljekransen som stedets signatur-småkage, og den fås året rundt. Flere tusinde vaniljekranse bliver der bagt hver uge i julemånederne i "byens" eget bageri og efter en opskrift fra 1857. Vaniljedejen slanges ud af en gammel sprutmaskine, som man ikke har kunnet købe de seneste cirka 50 år.
"Det er det, der er sjovt ved at arbejde her – at vi laver alt på den gode gammeldags måde," siger konditor Kent Njoroge Berthelsen, der har bagt vaniljekranse i Den Gamle By året rundt i seks år. Men dog også bagt en hel del andet!
"Sådan en sprutmaskine er super til vaniljekranse. Den kan køre rigtig meget igennem," siger han tilfreds.
I helt gamle dage brugte man i de danske husholdninger en ganske enkel træsprøjte til vaniljekransdejen. Sprøjten blev kaldt en sprutte – deraf navnet til de senere sprutmaskiner. Maskinerne kan nu købes brugt for ca. 2500-3000 kr., og Den Gamle By har et lille lager for at ikke at løbe tør for det gode blyredskab.
I dag er det medhjælperen Mathilde Iversen, der tager imod tre dejstrimler ad gangen og håndformer den Gamle Bys populære store vaniljekrans en efter en. I bagt udgave måler de cirka 10 cm og vejer omtrent 40 gram.
"Det kræver armkræfter at køre det igennem sprutmaskinen," smiler hun, mens konditoren afslører sine fif til en vaniljekrans i top:
"Hemmeligheden er, at den er med ægte vanilje, og at den bliver bagt længe nok, til at den bliver sprød og kan holde sig sprød," siger Kent.
Han bedyrer, at han endnu ikke er blevet træt af Den Gamle Bys helårs-småkage, og at han sagtens kan spise vaniljekranse til jul hjemme hos familien.
De store vaniljekranse i Den Gamle By er uden riller. Efter den originale opskrift blev de nemlig håndrullet, så faktisk var vaniljekransen oprindelig glat. Sådan ligger de også og frister bag de sprossede vinduer i Den Gamle Bys kendte bager fra 1885.
Bevæger man sig ind i 1970'erne i Den Gamle By, byder den mere moderne retrobager og det tilhørende konditori på rillede og mindre vaniljekranse, som senere blev gængse. For vaniljekransene matcher de tidslommer, de sælges i.
Madam Mangor
De store vaniljekranse er populære sommer som vinter.
"Vaniljekransen er helt klart en sællert. Og der er jo mandler i til forskel fra dem, der bliver lavet i dag," siger bagerfruen Bitten Holmboe i byens gamle bagerbutik, og afslører, at vaniljekransen mest er en voksenfavorit.
På et kontor i et af Den Gamle Bys bindingsværkshuse dykkede museumsinspektør Christian Rasmussen for et par år siden ned i vaniljekransens historie. Og det var ham, der efter detektivarbejde i gamle kogebøger med gotisk skrift fandt ud af, at vaniljekrans-opskriften i Den Gamle By kan spores helt tilbage til Anne Marie Mangors kogebog fra 1857, som blev kaldt 'Madam Mangors kogebog'.
"Madam Mangor var datidens Frøken Jensen, og hendes kogebøger findes i mange forskellige udgaver, blandt andet som den her, "Fortsættelse af kogebog for små husholdninger"," fortæller han.
"Det skønne ved småkage- og madhistorie er jo, at den bringer os rigtig tæt på livet hos de tidligere generationer," synes Christian, der også er historiker.
"Når man tager en bid af vaniljekransene i Den Gamle By, så kan man dufte og smage tidligere tider. Og når vi selv bager vaniljekranse derhjemme til jul i dag, så har man hele forhistorien med. Det elsker jeg."
Duften af 1800-tallet
Det var, da støbejernskomfuret kom ind i de danske hjem fra 1840'erne og frem, og det blev nemt at bage derhjemme, at vaniljekransen og andre småkager for alvor kom ind i de danske julestuer. Inden da havde man måttet klare sig med åbne ildsteder uden en egentlig ovn, og støbejernskomfurets indtog og muligheder blev starten på det, Christian – med viden fra madhistorikeren Bi Skaarup – kalder "småkagernes storhedstid i Danmark".
I Husmoderkøkkenet i Den Gamle By bliver der i hver dag i juletiden tændt op i et støbejernskomfur og bagt småkager, så duften af 1800-tallet breder sig.
"Det bager godt. Og det er også en god varmekilde på de kolde dage," smiler Amalie Johan, der denne dag har rollen som datids-husmor.
Således kan man blive klogere på vaniljekransens vej frem. Men præcis i hvilket dansk køkken, den blev fundet på, står hen i det uvisse.