Bolig: Se en funktionel og moderne 50'er parcel

Det er ikke ret længe siden, at Katrine Hjorth–Hess og hendes mand, Peter Magnus, gik tilfredse rundt i deres lejlighed på Frederiksberg. De havde knoklet med at sætte den i stand, og Katrine ventede deres første barn, som skulle tumle rundt i bylejlighedens stuer. Men pludselig skete det, som er uundgåeligt i alle familier. Katrine mistede sine bedsteforældre, og dermed skulle huset, de selv havde bygget i 1953, også sælges. Et gedigent "statslånshus," opført efter strenge krav til både størrelse og pris i årene efter krigen. Det hus, som Katrines far var vokset op i, og det hus, Katrine var kommet så meget i som barn.

LÆS OGSÅ: Bolig - Østens mystik og moderne design

– Jeg var den næstældste af børnebørnene og den eneste, som nok reelt havde muligheden for at overtage huset. I virkeligheden var det mest mig, som var i tvivl, om vi skulle gøre det, men min mand Peter Magnus var helt frisk. Han ville gerne ud af byen. Og det her område i Hørsholm er fantastisk at vokse op i. Jeg kom hos min farfar og farmor efter skole næsten hver dag, og flere af dem på vejen her kan stadig huske mig, fra da jeg var helt lille, fortæller Katrine Hjorth-Hess. Så sådan blev det.

Katrine og hendes familie blev næste generation til at rykke ind i det funktionelle hus, som bedsteforældrene havde passet så godt på i mange år. Et hus fuld af minder – og møbler – og det var ikke uden nostalgi, at Katrine skulle i gang med at skabe sit eget hjem her.

– Jeg havde en klump i halsen mange gange undervejs, og det var en følelsesladet proces. Men på samme tid var det også en fin måde at sige farvel, hvor vi hele tiden prøvede at gribe det nænsomt an og ikke bare lave om for enhver pris. Og min far synes, det er fantastisk, at hans barnebarn skal vokse op i samme hus som ham selv, fortæller Katrine.

Huset krævede i sig selv ikke den helt store forvandling. Rumfordelingen var funktionel og et udtryk for periodens strenge byggekrav.

– Jeg elsker det rene og enkle ved huset, men samtidigt alle krogene og vinklerne. Opbygningen af huset er et udtryk for, at ting kom til hen af vejen, siger Katrine.

Det originale køkken stod solidt og stærkt og er, ligesom husets øvrige indbyggede skabe, blevet sprøjtelakeret. Så renoveringen begrænsede sig til at fjerne en god mængde brunt hessian–tapet og at erstatte de nedsænkede trælofte med nye hvide gipslofter, der har gjort stuerummet mere åbent.

Problemet opstod først, da Katrine skulle indrette sit nye hus. For det var, som om at rummene bare ikke ville falde på plads.

– I starten tænkte jeg; okay, det behøver jo ikke være som dengang, mine bedsteforældre boede her, og jeg prøvede at møblere helt anderledes. Vi flyttede rigtig, rigtig meget rundt i rummene, men nu er det nærmest indrettet, som det var dengang. Det fungerer bare bedst, fortæller hun.

Heller ikke den moderne stil fra Frederiksberg-lejligheden duede her, og Katrine oplevede at blive trukket mere og mere i retning af en stil med klare spor fra 1950'erne. Med lidt flere arvede møbler og en karakteristisk farvepalet i grå, blå og gul, der også sender kærlige hilsener til bedsteforældrenes ungdom.

– I vores gamle lejlighed boede vi mere minimalistisk, end vi gør her. Men så arvede jeg en del af de her svungne træmøbler, og jeg kan sagtens mærke, at min indretningsstil er blevet lidt varmere og lidt hyggeligere, efter vi er faldet på plads her, siger Katrine.

Dermed ikke sagt, at huset er et museum over en svunden tid. Langt fra, fordi Katrine Hjorth-Hess har kombineret det arvede gods med nye og stærke designmøbler, moderne lamper og en stil, der er helt hendes egen. Og så selvfølgelig mandens nye B&O-drøm af en højtaler ...

LÆS OGSÅ: Bolig - kreativitet i rene rammer

Hovedindgang: De gule mursten fortæller historien om dengang, parcelhuset var alles drøm. Nu er det også blevet Katrines.

Et gedigent snedkerkøkken i egetræ med blå kakler. Sådan så køkkenet ud, da Katrine kom her som barn, og sådan ser det ud nu, bortset fra at køkkenet er blevet sprøjtelakeret sort.

Huset er bygget op i forskudte plan, hvor soveværelserne har sin egen afdeling med tilstødende badeværelse. Her i forældresoveværelset er masser af praktiske indbyggede skabe og en enkel indretning. Puderne på sengen er fra Rue Verte.

Et kig ind i det store stuerum, hvor de gamle cigarkasse-lofter er blevet erstattet af rene hvide gipsflader. Væggen malet i den varme mørkegrå nuance markerer det originale hus, hvor stue-delen mod haven er kommet til i 1964. De fine parketgulve er huset originale, som er blevet slebet. Den gule øreklapstol er fra Nevvvorks, som Katrine har valgt for at bryde med alle de grå nuancer i stuen.

Selv om reolen er blevet malet hvid, er nogle af bøgerne de samme, som altid har stået her. Sofaen er fra Bolia, og puderne er som gulvtæppet fra Jens Lyngsøe Interieur.

Pejsehjørnet vender mod haven og giver en hyggelig dimension til det store rum. Den gule øreklapstol er fra Nevvvorks og de grå lænestole er originale stole fra 1960'erne, som er blevet ombetrukket.

Til venstre: Den hyggelige lænestol boede også her i stuen på bedsteforældrene tid, men er nu blevet ombetrukket med et smukt blåt tekstil. Puden er fra Jens Lyngsøe Interieur.

Til højre (spisestue): Her har Katrine valgt en lys grå nuance til væggene, der giver en intim stemning i det mindre rum, der ligger i åben forbindelse med stuen. Bordet er fra Hay, stolene fra Jens Lyngsøe Interieur og pendlerne er som skålene på bordet fra Tom Dixon.

LÆS OGSÅ: Bolig med vintagefund og keramik