Guide: Sådan dyrker du dit eget avocadotræ
Det er spændende at prøve at så frø fra frugt og grønsager, og det er jo særlig sjovt, når resultatet bliver vellykket. En avocado-sten kan fx blive en flot og frodig stueplante - se hvordan her.
I sine naturlige omgivelser kan avocadoplanten blive et stort træ på op til 20 meter, men så højt bliver det næppe herhjemme. Planten kommer fra varme himmelstrøg, og derfor skal den stå indendørs. Den foretrækker en lys vokseplads, og det er vigtigt, at planten vandes regelmæssigt. Om sommeren kan du dog godt lade planten komme på ferie i haven, når bare du sørger for at stille den et beskyttet sted.
Sådan dyrker du dit eget avocadotræ
2. Fjern det yderste lag af frøet og stik tandstikkere eller lignende i frøet, så det kan hvile på kanten af et glas med vand - den nederste del af frøet skal være i berøring med vandet.
3. Husk spidsen skal vende opad. Det første, der kommer til syne, er roden, og derefter kommer stængel og blade.
4. Sæt planten over i en potte med muld uden at beskadige rødderne.
5. Placer planterne lyst og vand regelmæssigt.