Indflyttergaver

15 bud på den perfekte indflyttergave

Hvad er den perfekte indflyttergave, og hvornår skal man overhovedet have en indflyttergave med? Her får du en guide til at finde en god indflyttergave til familie eller venner, der er flyttet. Det kan være alt lige fra en god flaske vin til et skærebræt, en kniv eller en nøglering. Lad dig inspirere her.

Har du en ven eller et familiemedlem, der er flyttet i ny lejlighed eller nyt hus? Vil du være sikker på at have den perfekte gave med til den kommende housewarming - eller når du ser det nye hjem for første gang? Så er du så heldig, at vi her har lavet en komplet guide til den gode indflyttergave.

Vi kommer med 15 konkrete bud på gode indflyttergaver, og derudover giver vi en række tips til, hvad der egentlig er god stil med indflyttergaver, og hvilke overordnede ting du skal have for øje, når du skal finde en gave til en indflytterfest eller lignende.

Som altid med gaver er det selvfølgelig tanken, der tæller, og derfor kan en indflyttergave også sagtens være noget simpelt såsom en god flaske vin, en fin plante, nogle gode øl eller en kurv med snacks. Men lad os kigge nærmere på sagerne, så du kan finde en rigtig god indflyttergave - uanset hvem den er til.

15 bud på gode gaver til indflytterfesten 

En god kniv

En god og solid kniv, som holder i mange år, er et af de vigtigste elementer i et køkken, og det bliver alle glade for.

Kniv, Taiten kokkekniv fra Fiskars, 899,95 kr, som med sit klassiske design passer ind i enhver ny bolig.

image32sv.png

I samme boldgade er slibestål, gode sakse og knivblokke.

(Abonnement på) blomster

Et abonnement på friske blomster er en genial indflyttergave og ’the gift that keeps on giving’.

Du kan f.eks. købe abonnement hos bloomon.dk til priser fra ca. 269 kr.

Alternativt kan du selvfølgelig "bare" give en buket blomster den dag, du er inviteret til indflytterfest eller skal se den nye bolig for første gang.

Bestik

Bestik er en klassisk gave - især til dem der flytter i egen bolig for første gang.

Bestiksæt i elegant design, "Sletten", Broste Copenhagen, 929 kr. 

Ved du, at vedkommende i forvejen samler på f.eks. Georg Jensen-bestik, er det selvfølgelig også oplagt at bidrage til samlingen. Så ved du, at din indflyttergave bliver et hit. Alternativt kan du selv finde noget, du synes er pænt.

Serveringsfade

EVA TRIO LEGIO NOVA SERVERINGSFAD 37 X 13 CM

Et enkelt og smukt serveringsfad kan alle bruge til både hverdag og middagsselskaber.

Dette fine et af slagsen passer ind i ethvert hjem. Serveringsfad, Legio Nova fra Eva Solo, 400 kr.

Har du mod på det, kan du også gå på jagt efter fine fader i diverse genbrugsbutikker eller i mindre keramikerværksteder. Det resulterer i en indflyttergave med lidt mere personlighed.

En vase

Kan man få nok vaser? Aldrig. Og derfor er det også en perfekt indflyttergave, især hvis der følger en buket med.

Moroccan Vase fra Hay, 349 kr. 

Igen er det naturligvis også en mulighed at finde denne form for indflyttergave i en genbrugsbutik eller i en mindre biks. Ellers er klassiske mærker som Royal Copenhagen og Kähler et hit hos de fleste.

Nøglering

Med et nyt hjem følger et nyt sæt nøgler, så hvorfor ikke give en nøglering med navn trykt på?0

TX10-nøglering i læder fra byRavn, 199 kr. 

imageoah24.png

Alternativt kan du også overveje en form for ophæng til nøglerne som indflyttergave. Der findes mange forskellige udgaver, der kan monteres inden for døren, så nøglerne har en fast plads.

Skærebræt

Et lækkert skærebræt i træ pynter i ethvert køkken, og er en god indflyttergave uanset køn.

Skærebræt, Made By Mama, 699 kr. 

Et skærebræt er den perfekte housewarming-gave til både en person, der netop er flyttet hjemmefra, og en person, der har boet ude længe, men måske ikke lige har prioriteret at skifte de billige plasticskærebrætter ud med noget mere lækkert. Især en god indflyttergave, hvis modtageren holder af at lave mad.

Håndsæbe

En smuk og velduftede håndsæbe kan være den lille prik over i’et på badeværelset eller i køkkenet og er noge, som de fleste sætter pris på. Det skaber bare en lidt mere hyggelig stemning, end den helt billige sæbe fra supermarkedet gør.

Håndsæbe, 490 ml, Meraki, 150 kr. 

Alternativt kan du også give lækker shampoo, opvaskemiddel eller body lotion i indflyttergave.

Salt og peber

Alle kan bruge salt og peber – især hvis det samtidig pynter på bordet, som disse fra Nicolas Vahé gør. 270 kr. for sættet

I samme boldgade er produkter som olivenolie, diverse former for eddike og lækre krydderiblandinger. Det er gode indflyttergaver, der med garanti kan bruges til noget - og så er det gaver, der bliver ved med at give mange gange i det nye hjem.

Bordskånere

Bordskånere er ofte en overset ting i køkkenskuffen, som ingen har skænket mange tanker, så hvorfor ikke give en flot en af slagsen i indflyttergave?

18902

Bordskåner fra Andersen Furniture, fås hos Kop & Kande til 200 kr. 

I denne kategori finder du også grydelapper, som er nødvendige og samtidig kan være yderst dekorative. En rigtig god indflyttergave til alle ny-udflyttede, unge mennesker.

Salatsæt

Er de nye beboere vilde med lækre salater, så giv dem et smukt serveringssæt som Maya salatbestik fra Stelton til 500 kr.

Det er især en god indflytningsgave til personen, der har styr på the basics i køkkenet, men som endnu ikke har alt. I samme boldgade er eksempelvis fine propper til vin.

Grønne planter

Grønne planter er en gave til ethvert hjem og en genial indflyttergave, der med det samme er med til at skabe en hyggelig atmosfære i boligen. Hvis modtageren ikke har udpræget grønne fingre så gå efter en sukkulent eller anden plante der ikke kræver så meget pasning.

Her er det en opstammet guldranke fra Greenify til 185 kr. 

Karklud - 3 stk., morning mist, large

Vil du gøre lidt ekstra ud af din indflyttergave, kan du selv købe krukken, planten skal være i.

Karklude

Alle har brug for karklude, så det er en sikker vinder som indflyttergave.

Strikkede karklude, Imerco, 100 kr. for 3 stk.

Hvis du har mod på det så kan du også strikke eller hækle dine egne karklude. Her får du opskriften på 11 strikkede og hæklede karklude & håndklæder. De kan selvsagt fremstilles i mange forskellige farver, så du kan vælge en (eller flere), der falder i modtagerens smag.

imagerds2g.png

Hvis du er ferm til håndværk, er det den perfekte gave, der på én gang både er praktisk og meget personlig. Man kan jo kun blive glad for, at du har brugt tid og energi på at fremstille din indflyttergave selv.

Håndklæder

Håndklæder er en nødvendighed og samtidig noget, der sætter sit præg på badeværelset. Derfor er det også en ideel indflyttergave.

Håndklæder, Terry Towel fra Tekla i farven Teal Green, 50 x 90 cm, 250 kr. 

Dette er en god indflyttergave til folk, der er flyttet ud for første gang, eller til personer, der sætter pris på luksus i hverdagen, men måske ikke er gode til at unde sig selv den og derfor blot bruger de håndklæder, der nu lige er.

I samme boldgade er en morgenkåbe eller kimono, som man lige kan hoppe i om morgenen.

Kogebog

En ny bolig kræver måske også nye ideer til madlavningen, så hvad med at give en kogebogen i indflyttergave?

Kogebog, Osteria 16, 330 kr.

Er modtageren ikke vild med at stå i køkkenet, kan du også overveje en bog om øl, vin, cocktails eller lignende i indflyttergave. Sådanne bøger er som regel meget dekorative og pynter derfor i den nye bolig. (Og hvis du er heldig, får du selv glæde af dem på hyggelige aftener, når du kommer på besøg.)

Find den perfekte gave til en, der netop er flyttet

Flyt1.jpg
Skal du til housewarming, er det en god idé at medbringe en indflyttergave og dermed ønske modtageren tillykke med den nye bolig.

Lad os starte med at slå fast, at der er stor forskel på, hvad den "perfekte gave" er afhængigt af modtageren. Der er (sandsynligvis) milevid forskel på, hvad din fætter på 19, der flytter hjemmefra for første gang, og din midaldrende faster og onkel står og mangler. Eller sætter pris på.

Når du skal finde den helt rigtige gave, gælder det altså om at overveje, hvem den konkrete modtager er, og hvor vedkommende er i livet.

Derudover er der forskel på, om du er blevet inviteret til en stor begivenhed i form af en formel housewarming, eller du blot vil medbringe en symbolsk gave første gang, du besøger modtageren i det nye hjem. Dertil kommer, at det måske spiller en rolle, om modtageren "blot" er flyttet i en ny lejlighed som lejer eller f.eks. har købt nyt hus.

Lad os kigge lidt nærmere på sagen, så du kan finde den bedste indflyttergave - uanset situationen.

Hvad er en god indflyttergave, hvis man lige er flyttet hjemmefra?

Flyt2.jpg
Flytter man hjemmefra, er det dejligt med praktiske indflyttergaver i god kvalitet.

Hvis du er på udkig efter den perfekte indflyttergave til én, der lige er flyttet hjemmefra, skal du tænke i praktiske gaver. Det er måske ikke dét, din fætter på 19 synes er mest spændende, men det er helt klart det, han får mest glæde af på den lange bane.

Den gode indflyttergave til et ungt menneske, der er lige er fløjet fra reden, kunne f.eks. være en god kniv, en ordentlig pande, et lækkert sæt sengetøj eller gode håndklæder og viskestykker.

Kort sagt: Alle de ting, der er virkelig rare at have i god kvalitet, men som man næppe prioriterer (eller har råd til) at kaste penge efter, når man er purung.

Flyt5.jpg
En kurv med basisvarer er altid en god flytte-hjemmefra-gave.

Vil du samtidig også gerne give en sjov indflyttergave, kan du altid medbringe en finurlig pyntegenstand eller en bunke lækre øl ved siden af, som kan nydes med vennerne. Det skal nok falde i god jord.

Endnu et bud på flytte-hjemmefra-gaver

Generelt er al slags mad også gode flytte-hjemmefra-gaver. Giv for eksempel en kurv med nogle af de helt basale varer, så modtageren kan komme godt fra start. Det er en god indflyttergave, du næsten ikke kan gå galt i byen med, og som du nemt kan tilpasse dit budget.

Kender du modtagerens spisevaner godt, er der også mulighed for at gøre dette til en af de sjove gaver, der bliver husket: Prop den med alt det, modtageren bedst kan lide - og måske har et lidt for godt forhold til. Så får du en brugbar, personlig og sjov gave.

Det kan være risikabelt at købe plakater og andre pyntegenstande til folk, man ikke kender så godt.

Slå dig løs, hvis du kender personen godt

Noget af det svære ved at finde en indflyttergave er at gennemskue, hvad vedkomende egentlig har lyst til at have i sit hus eller sin lejlighed. Det er især svært, hvis man ikke kender personen så godt eller konkret ved, hvad vedkommende ønsker sig.

Skal du til housewarming ved én, du er tæt med, ved du muligvis, hvad vedkommende har og ikke har i sine skabe. Ellers har du måske hørt vedkommende tale om noget, han eller hun står og mangler eller ønsker sig til den nye lejlighed eller det nye hus.

Derudover har du naturligvis et godt indtryk af, hvad personen kan lide, så du godt kan være kreativ og slå dig løs i f.eks. pyntegenstande, keramik, plakater, kaffekopper og stel.

... og vær påpasselig, hvis du ikke kender personen så godt

Kender du ikke personen så godt, er det risikabelt at vælge denne løsning og f.eks. give tallerkener eller glas i indflyttergave, for hvordan ved man, hvad vedkommende gerne vil have? Derfor: Tænk dig grundigt om, hvis du vælger at købe en indflyttergave, der skal stå/ hænge fremme eller bruges hver dag.

Flyt9.jpg
Har du helt styr på modtagerens stil og ved, at sjove keramiksager falder i god jord, er det en skøn, personlig gave.

Hvis du alligevel vælger at gå denne vej, kan du med fordel gå efter klassisk design, som ikke gør nogen fortræd. Ellers er det måske bedre at vælge noget mindre "permanent" (såsom vin, blomster eller en plante), eller at give et gavekort, så vedkommende selv kan vælge, hvad der skal fyldes i skabene i køkkenet.

Det skal passe ind

Kort sagt skal du nøje overveje, om din gave passer ind hos modtageren eller ej. Ens hjem er meget personligt, så tænk over, om modtageren af gaven er mest til Royal Copenhagen og klassiske designs, eller om forskellige stel og kopper i forskellige farver er et hit.

Herefter er tricket så at finde noget, der passer ind i vedkommendes stil, og som du samtidig også har lyst til at give. En god indflyttergave er jo noget, du gerne vil give, og som modtageren samtidig vil blive glad for.

Hvad skal en indflyttergave koste?

Der er (naturligvis) ikke noget endegyldigt svar på, hvad en indlfyttergave skal koste. Det afhænger fuldkommen af situationen, din relation til modtageren og dit budget.

Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis du er inviteret til fest i forbindelse med indflytningen, så er det en god idé at have en indflyttergave med.

Er du derimod ikke inviteret til et arrangement, men skal blot se det nye hjem for første gang, er det op til dig selv, om du vil tage en indflyttergave med.

Vælger du at gøre det, kan det være alt lige fra en lille ting, der mest af alt er symbolsk, til en reel gave. Igen afhænger det naturligvis af mange ting. Der er også stor forskel på, hvad der er kutyme i forskellige familier og vennegrupper.

Ellers afhænger størrelsen af din indflyttergave af nogle af de samme ting, som gør sig gældende for andre gaver, du giver: Hvem er modtageren? Hvad er dit rådighedsbeløb? Hvad plejer I at give hinanden gaver for? Er modtageren flyttet i ny lejlighed, eller har personen købt hus?

Flyt3.jpg
Du kan overveje at give praktisk hjælp til flytningen i indflyttergave.

Kan man give en personlig gave i indflyttergave?

Ja, selvfølgelig kan man dét. Personlige gaver er ofte de bedste, så har du en god idé til en personlig gave, skal du naturligvis bare slå dig løs.

En personlig indflyttergave kan f.eks. være en genstand, der repræsenterer et fælles minde, eller som får dig til at tænke på netop den person, gaven er til.

Ved du, at vedkommende har været presset over f.eks. at flytte hjemmefra, til en ny by eller i nyt hus? Så kan du også give en gave i form af en hjælpende hånd. Giv f.eks. et gavekort på en dags udpakning af flyttekasser eller malerarbejde. Så kan du helt håndgribeligt hjælpe vedkommende, og samtidig kan I få en god dag ud af det.

Måske er en oplevelse ude af huset den bedste indflyttergave?

I forlængelse af ovenstående kan en oplevelse også være en god gave i forbindelse med en flytning. Inviter personen ud at spise, en tur i biografen eller hjem til dig på et godt glas vin, så tankerne kan komme andre steder hen.

Det kan være virkelig stressende at flytte, så måske har vedkommende allermest brug for lige at koble af og faktisk komme ud af huset. (Omvendt kan det naturligvis også være en stressfaktor at skulle klemme en vin-aftale ind i kalenderen, så overveje nøje, hvad den flyttende har brug for. Og spørg, hvis du er i tvivl.)

Flyt6.jpg
Næsten alle bliver glade for blomster, der pynter i det nye hjem.

En buket blomster er altid en god, symbolsk gave

Hvis du leder efter en indflyttergave til eksempelvis en veninde eller et familiemedlem, der egentlig har alt, hvad vedkommende har brug for, er der mest af alt tale om en høflighedsgave. Her er en buket blomster en sikker vinder.

Foruden blomster, er ting som vin, delikatesser, fine lys og planter altid gode bud på indflyttergaver, du kan medbringe til housewarming.

Det er alt sammen ting, man ikke kan gå helt galt i byen med, og som de fleste sætter pris på. Samtidig kan mange af disse ting findes i forskellige prisklasser afhængigt af dit budget.

Bud på større indflyttergaver

Leder du efter en større indflyttergave til f.eks. dit barn? Så kan du f.eks. overveje møbler og køkkenmaskiner.

Flyt4.jpg
Skal du give en større indflyttergave, kan du f.eks. overveje møbler, der kan følge modtageren i mange år.

Ting som sous vide, airfryer, mikrobølgeovn og blender er måske ikke noget, vedkommende selv går ud og investerer i, selvom madlavning er højt på prioriteringslisten. Og ellers bliver det muligvis den billige løsning, som kan det basale og fungerer nogenlunde, men som ikke ligefrem er en fryd at bruge.

En god gaveidé er derfor et lækkert kvalitets-apparat til køkkenet, som dit barn (eller en anden modtager) kan få glæde af i mange år frem.

Gode møbler er på samme vis noget, som de fleste sætter pris på, men som man som ungt menneske måske ikke har råd til.

Snak derfor gerne med dit barn om, om der er et særligt møbel, vedkommende gerne vil have, som du kan give. Ved at snakke om det, er du helt sikker på, at det bliver en perfekt gave, og lige når det kommer til større ting som møbler, er det næsten nødvendigt.