Varm chai
Varm jer med en dejlig kop chai, og pynt med anis.
I skal bruge:
2 dl vand
1-2 spsk. sort te
1 stk. ingefær (ca. 5 cm) i skiver
3 kapsler frisk kardemomme
1 stang hel kanel
4 hele nelliker
1 stjerneanis
½ vaniljestang
Ca. 8 dl let- eller sødmælk
Stødt kanel til drys
Honning eller rørsukker efter smag
Sådan gør I:
Bring vandet i kog, og tilsæt sort te og krydderier. Lad vandet koge op igen, sluk for varmen, og lad blandingen stå og trække under låg i ½-1 time. En grundblanding kan typisk holde sig et par dage i køleskab.
Sigt krydderier og teblade fra den varme te, og fordel det i fire store glas eller i en kande. Varm mælken op til lige under kogepunktet, og bland den med teen. Drys med lidt stødt kanel, og server med honning eller sukker.
Tip!
Vil du have teen lidt stærkere til de voksne, kan du tilsætte lidt flere krydderier i blandingen og afslutte med lidt friskkværnet peber.