Se Rikkes anderledes julebolig: "Det mørke univers appellerer til mig"

Rikke Levin står bag butikken Faded Flowers, hvor hun skaber tørrede blomsteruniverser, der er mindst ligeså dramatiske og dekadente som hendes private hjem på Amager. Især til jul går hun all in med blomsterskyer over julebordet og sort som den gennemgående farve.

Rikke Levin er oprindeligt uddannet tekstildesigner og har arbejdet for firmaer som Ganni, Stig P. og Isabel Kristensen, men skiftede for fem år siden spor fra fashion til indretning, og det blev hendes vej ind i blomsternes verden.

– Jeg blev mættet af mode, og at det går så hurtigt i den branche, så jeg havde virkelig brug for et sceneskift efter 10 år i branchen, fortæller Rikke, hvis første opgave blev at indrette Langelinie Pavillonen, som hun, hendes mand og en partnergruppe overtog driften af.

På hoveddøren hænger en smuk krans fra Faded Flowers og Fatimas hånd, købt på rejse til Marrakech.
På hoveddøren hænger en smuk krans fra Faded Flowers og Fatimas hånd, købt på rejse til Marrakech.

– Det blev en naturlig overgang og et skift fra modeverdenen til en verden af interiør og ikke mindst blomster, da jeg kunne se, at det jo krævede en hel del blomster at fylde hele pavillonen, forklarer Rikke, der selv bare kastede sig ud i at eksperimentere med at lave tørrede og vilde konstellationer. Siden er Rikke blevet grebet af blomsterne og åbnede for tre år siden sin egen blomsterforretning i det indre København, hvor hun leverer smukke blomsterkreationer til hoteller, restauranter og private arrangementer. For nyligt flyttede hendes blomsterforretning til større og lysere rum i Gothersgade, hvor hun har uvidet sit sortiment til også at omfatte interiør.

– Fordelen ved at arbejde med blomster og indretning fremfor mode er, at processerne er kortere, men resultatet længerevarende, fortæller Rikke, der konstant er på jagt efter nye konstellationer som hun kan hente fra naturen.

– Jeg er fascineret af, hvad naturen kan skabe, og det driver mig til at prøve at forevige nogle af de smukke strukturer i buketter og blomsterinstallationer og ikke mindst integrere det i indretninger.

Rikke er bl.a. kendt for sine store, smukke blomsterskyer, der hænger ned fra loftet eller direkte på væggen.

Spisestuen er både dramatisk, mørk og mættet i sit udtryk, og når Rikke har pyntet julebordet, bliver stemningen helt filmisk i spisestuen, hvor en af hendes blomsterskyer hænger over spisebordet, der er kinesisk og vintage. Spisebordsstolene er fra Wegner, og daybedden er speciallavet med en madras fra Rabens Saloner. Den store krukke med sortfarvede, tørrede blomster er fra Rabens Saloner.

Hendes hjem ved Amager Strand er indrettet i et mørkt, kontrastfyldt og dramatisk udtryk, og det føles næsten filmisk at gå rundt i hendes stuer, særligt i december, når huset er pyntet op til en overdådig og dekadent jul.

– Det mørke univers appellerer til mig, da det giver en dejlig ro og enkelhed uden for meget visuel støj. Jeg sætter stor pris på enkelhed og et stramt formsprog, og jeg elsker det rustikke og de håndlavede ting, fordi der ligger energi og tanke bag. Hun kan godt lide at udfordre julebordpyntningen i stedet for altid at tænke i buketter eller kranse på bordet. Derfor har hun også brugt en af sine blomsterskyer over julebordet. Det skaber både en fantastisk effekt, og samtidig giver det mere plads til julemaden på bordet.

I forlængelse af spisebordet hænger et Adnet-spejl fra Gubi, der giver ekstra rumfornemmelse og stemning. Væglampen er fra Design By Us. Bordet er dækket med stentøjsservice fra Würtz, glas arvet fra Rikkes mormor, Gense-bestik og servietter fra Broste Copenhagen.

– Jeg ved jo, at min mand, Jeppe, altid laver et overdådigt julemåltid med meget lidt plads til blomster på bordet, så derfor kommer blomsterne op at hænge i lampen i stedet. Det skaber en hyggelig ramme omkring julebordet, siger Rikke med et smil.

– Det vigtigste, når jeg pynter op til jul, er mine børn. Vi elsker, når alle de støvede kasser bliver taget ned, og det glitrende julepynt skal op at hænge. Dette sker ofte i starten af november til stor hovedrysten fra Jeppe, der synes, det er alt for tidligt. Men for os er julen den hyggeliste tid på året, hvor man laver sit eget lille, hyggelige univers indenfor, med alt hvad der hører til af traditioner og opskrifter, der er givet videre fra generation til generation. Julen er også for os tiden, hvor man husker tilbage på de forskellige jule, man har haft og sender dem, der ikke er blandt os mere, en melankolsk tanke.

I køkkenet har Rikke en fin, japansk samling af tekander, som hun har samlet over lang tid. Kopperne og den perforerede vase er fra Würtz og lavet i 80’erne af Aage Würtz.
Pladsen er lidt trang i køkkenet, men den er godt udnyttet og igen holdt i sort og med rå detaljer. Adventkransen i vinduet er fra Faded Flowers, den bordeaux skål er fundet på et loppemarked, og barstolen er fra &Tradition.
Der er harmonisk og roligt med lyst gulv, grå vægge og sorte møbler i stuen. Den sorte Mayor-sofa er fra &Tradition, mens sofabordet er fra Clarrods Interior.
Jimmy Nelsons fantastiske bog om de sidste stammefolk i verden er en gave fra Rikkes søster. Konge protea er Rikkes signaturblomst, som hun ofte bruger i sine buketter. Det forstenede søpindsvin er fundet på Mauritius, og glaskuglen er fra Gustav Oliver. Kalahaspillet med muslinger fandt Rikke på Seychellerne sammen med sine døtre.
De sorte møbler er et gennemgående tema i Rikkes indretning. Stolene er genbrug med nylavede, sorte hynder. Over den ene stol hænger en smuk, beige kashmirplaid.
Bag sofaen hænger en Curtis Jeré-Raindrops-skulptur, der er smukt sat sammen med en af Rikkes store buketter.
På reolen står en blanding af rejsesouvenirs fra Caribien, Seychellerne, Mauritius og Afrika, bl.a. verdens største nød, coco de mer, hentet hjem fra Seychellerne. De afrikanske figurer, små æsker i jern og messing formet som en panter er fra Fillipinerne.
I stuens ene hjørne spreder en brændeovn varme og hygge i Rikkes mørke, dekadente univers.
I en tilbygning bag huset ligger soveværet, der har udgang til den hyggelige gårdhave. Den fine muslingelampe er fra Gubi, spejlet er et arvestykke fra Rikkes farmor og jernskrinet er fundet på et loppemarked. Kashmirtæppet er fra Lala Berlin og den store sorte, stentøjsvase er fra Würtz.

Hvem og hvor?

Hvem: Rikke Levin, 46 år, ejer af blomsterforretning Faded Flowers på Gothersgade 58, hendes mand Jeppe Schramm og deres to døtre, Mollie på 14 og Palma på 11 år samt cockerspanielen Harvey og to katte.

Hvad: Villa fra 1930'erne ved Amager Strand.