Stilfuld base i Hellerup

"Når man åbner ud til vores have, får man fornemmelsen af, at hus og have går ud i ét"

For læge Kirsten Elsgaard og hendes familie var det ønsket om at flytte ud af byen og tættere på skov og rolige rammer, der gjorde, at de forelskede sig i et projektsalg af en gammel politistation i Hellerup, der blev bygget om til rækkehuse. Her har de skabt et stilsikkert hjem.

At flytte ud af byen synes som et stort skridt for mange unge familier. Væk fra storbyens buzz og ud til mere rolige rammer. Men ikke desto mindre er det netop disse rolige omgivelser, der ofte kommer med mere luft og natur som sidegevinst, der tiltaler mange nybagte familier. Og det var netop ønsket om det, der fik familien Elsgaard til at rykke teltpælene op i deres elskede København og flytte i et nybygget rækkehus på 133 kvadratmeter i Hellerup.

– Efter vi havde fået vores første barn, fik vi hurtigt trang til en lille have med trygge, rolige omgivelser. Det var et stort skridt for os at flytte fra vores lejlighed i byen, specielt når vi kun havde set huset på tegninger, men det føltes alligevel som et helt naturligt valg at flytte i rækkehus. Det er et godt begynderhus, fortæller Kirsten.

Kirsten og hendes mand Michael løser indretningen i fællesskab, og de var derfor også enige om, at de ville vælge snedkerlavede løsninger til huset for at tilføre sjæl og charme.

Overalt i hjemmet findes finurlige objekter, som er smukke for øjet. I stuen fungerer de klassiske Montana-reoler både som opbevaring af Kirstens medicinbøger og til udstilling af Flora-stellet fra Royal Copenhagen. Trappen er fundet hos Studio Oliver Gustav, og plakaten er fra Stilleben.
Stue

– Vi havde i tilblivelsen af huset mulighed for at vælge specialløsninger, herunder køkken og bad. Vi valgte blandt andet et snedkerkøkken i mørkrøget eg, som vi også valgte til badeværelserne for at bryde det sterile og upersonlige look, som ellers ofte hersker i et nybygget hus, siger Kirsten.

Særligt køkkenalrummet, som ligger i direkte forlængelse af stuen, har en nøglefunktion i huset. Her strømmer dagslyset ind ad de store vinduer fra begge ender, og der kan let åbnes op til terrasse og have, hvilket gør, at familien kan samles, uanset om børnene leger i haven, eller Kirsten og Michael står i køkkenet.

– Når man åbner ud til vores have, får man fornemmelsen af, at hus og have går ud i ét. På den måde er vi alle sammen, uanset hvad vi laver. Børnene tøver da heller ikke med at gå på besøg hos hinanden i nabohusene, for stemningen er tryg, og sammenholdet er stort, når man bor i rækkehus. 

Gardinerne i stuen er blevet specialfremstillet hos Rue Verte og er en fin måde at tilføje et mere soft udtryk til rummet. Stolen, som er designet af Hans J. Wegner, fik Kirstens mand, Michael, i 30 års fødselsdagsgave, og den betyder meget for dem begge.
I den lyse og rummelige stue står familiens grå designsofa fra Erik Jørgensen. Sofabordet er designet af Preben Fabricius og Jørgen Kastholm, og gulvlamperne fra Bestlite. Kunstplakaterne er fra Cathrine Raben Davidsen, Ida Lærke og Anne Nowak, alle fra Stilleben
 ”Jeg har haft mit Flora-stel fra Royal Copenhagen i et par år. Jeg har fået det meste i gave og er meget glad for det. Det er farverigt, og man bliver glad af at se på det,” siger Kirsten.

Kopper

Plads til gæster

Det smukke, mørke køkken fra danske Unoform rummer også et langt spisebord, hvor familie og venner slår sig ned til parrets mange sammenkomster. Køkkenet er i høj grad et leverum.

– Jeg ville ønske, at vi havde tid til at holde flere middagsselskaber. Jeg elsker at pynte op og forvandle vores hjem i forskellige temaer afhængig af årstiden, om det er nytårsaften, en børnefødselsdag eller bare en simpel middag med nære venner, siger Kirsten. Overalt i familiens hjem skaber designobjekter af blandt andre Poul Henningsen, Hans J. Wegner og Serge Mouille et smukt og sammenhængende udtryk, som personliggøres med håndplukket interiør, kunstplakater og mønstrede tekstiler. Kirsten har også en stor kærlighed til farver, som hun smagfuldt har implementeret i hjemmet. Favoritterne er rosa, lys blå, fersken og lys grå.

Udover at hjemmet skal være indbydende og hyggeligt at se på, står funktionalitet også højt på listen i en børnefamilie på fire.

– Vores hjem skal være en rar og rolig base. Det skal være et sted, hvor vi er omgivet af ting, vi selv har valgt og holder af. Vores hjem skaber rammerne for vores lille familie, og det skal derfor ikke være et udstillingsvindue. Det skal være pænt, men også brugbart og funktionelt og nemt at rydde op. Vi har en travl hverdag, og der er fart på med to små børn. Derfor er det vigtigt, at vores hjem er vores fristed, hvor vi kan puste ud sammen.

Keramikvase fra Studio Arhøj, og lysestager, skål og kande fra Georg Jensen.
Snedkerkøkkenet fra Unoform var et specielt tilvalg, parret foretog, inden de flyttede ind i det nybyggede rækkehus. ”Vi elsker de rå materialer, det mørkrøgede eg og den matslebede granitbordplade,” fortæller Kirsten.
Snedkerkøkkenet fra Unoform i mørkrøget eg skaber kontrast til de sarte toner, parret ellers har indrettet sig med.
Et kig igennem alrummet, hvor det er muligt at være i køkkenet og samtidig kunne være social med børnene i haven eller gæsterne i stuen. Pindevævsgardinerne er fra Ballauff.
Ligesom i køkkenet valgte parret at få lavet snedkerlavede løsninger fra Unoform til badeværelserne.
For Kirsten er det australske skønhedsmærke Aesop lig med hverdagsluksus, som også pynter fint på badeværelset og skaber en følelse af velvære.
På den klassiske ATBO-reol i den lille gang ovenpå har Kirsten skabt et stilleben med vintagelampe fra Christian Dell, fotokunst og lys fra Byredo samt friske blomster.

Badeværelse
Ligesom i køkkenet valgte parret at få lavet snedkerlavede løsninger fra Unoform til badeværelserne.
10_produkter.jpg
For Kirsten er det australske skønhedsmærke Aesop lig med hverdagsluksus, som også pynter fint på badeværelset og skaber en følelse af velvære.
11_kommode.jpg
På den klassiske ATBO-reol i den lille gang ovenpå har Kirsten skabt et stilleben med vintagelampe fra Christian Dell, fotokunst og lys fra Byredo samt friske blomster.
12_glasklokke.jpg

TIP

Saml et par dekorative objekter under en glaskuppel. Så er der noget, øjet kan gå på opdagelse i på de ellers stilrene møbler.

Tallerkenen fra Hermès på badeværelset er en bryllupsgave fra Kirstens nære veninde og hendes kæreste. ”Den betyder noget helt specielt, ligesom de smykker, den opbevarer.” Smykker fra Sophie Bille Brahe, Cartier, Halberstadt og Céline. Ure fra Rolex og Cartier, sidstnævnte er et arvestykke.
Ligesom i stuen pynter et stilfuldt spejl fra Københavns Møbelsnedkeri med messingdetaljer i soveværelset. Væglampen er fra Bestlite, taburetten fra Tolix, og tasken fra Céline.
13_smykker.jpg

14_sovevaerelse.jpg
Ligesom i stuen pynter et stilfuldt spejl fra Københavns Møbelsnedkeri med messingdetaljer i soveværelset. Væglampen er fra Bestlite, taburetten fra Tolix, og tasken fra Céline.

Hvem og hvor?

HVEM: Kirsten Geschwendtner Elsgaard, 34, læge, og Michael Elsgaard, 33, softwareudvikler, samt børnene Vitus og Elizabeth på 4 og 1 år.

HVOR: Toplans rækkehus i Hellerup på 133 kvadratmeter.