Se dagens bedste billeder fra Støt Brysterne Løbet i København
Vi har taget utallige billeder fra smukke Amager Strandpark i dag. Måske kan du spotte dig selv, din veninde eller nabo?
Humøret var højt, og solen skinnede smukt i dag, da Støt Brysterne Løbet 2016 i København blev skudt i gang. En masse skønne kvinder og mænd var mødt op for at løbe og gå til fordel for brystkræft, og der blev ikke sparet på hverken smil eller højt humør.
Både Camilla Ottesen og Mette fra "Mettes Dagbog" sørgede for en inspirerende og motiverende peptalk, som gjorde både walkere og løbere klar til deres tur på henholdsvis 5, 10 og 15 km.
Vi havde kameraet i hånden hele dagen og skød en masse billeder af arrangementet fra start til slut. Det har været svært at vælge mellem alle de gode billeder, men her får du 15 styks fra en fantastisk dag.
Har Støt Brysterne Løbet givet dig mod på mere motion?
Så tilmeld dig ALT for damernes nye, store danseevent: Dans dig glad!
Silas Holst, Mie Moltke, Ronnie Handskemager og Jan Svensson sætter gang i et brag af en danseformiddag søndag d. 30. oktober 2016. Fra 10:00 – 13:00 vil de sørge for at få gang i både hofter og lattermuskler med god musik og masser af energi. Det eneste, du skal gøre, er at møde op i Nørrebrohallen i København, så sørger vi for at holde en dansende fest. Tag din veninde, mor eller søster under armen, og tilmeld dig her.