Æbleparfait med daim og makroner
Her får du opskriften på en nem og lækker is med æbler.
6-8 personer
Ingredienser
- 6-8 personer
- 350 g æbler, skrællet vægt
- 1½ dl vand
- 150 g sukker
- 3 spsk. citronsaft
- 3½ dl piskefløde
- 4 past. æggeblommer (2 bægre)
- korn af 1 vaniljestang
- ca. 100 g Daim chokolade
- 12 makroner
- Desuden:
- 1 dl sukker
- 25 g smør
- 2 æbler
- Pynt:
- frisk mynte og evt. lidt flødeskum
- Skræl æblerne. Fjern kernehus og stilke. Skær æblerne i tern, og kog dem møre i en gryde i vandet. Pisk eller blend æblerne til en jævn mos, og tilsæt sukker og citronsaft. Afkøl mosen.
- Pisk fløden til skum, og vend den i æblemosen sammen med æggeblommer, vaniljekorn og hakket Daim. Knus makronerne. Læg lag af parfait og makroner i en stor fryseegnet form eller portionsforme. Vi har brugt en EVA-trio silikone isform, med plads til 6 is. Frys isen min. 6 timer.
- Smelt sukkeret, til det er gyldent på en stålpande. Kom smørret i. Steg æblebådene til de er gyldne. Fordel æblebåde omkring isen, og pynt med mynte og evt. flødeskum.