Bagt torsk med grov gulerodsmos

Bagt torsk med grov mos

Fisk på den nemme måde.

4

Ingredienser

  • 800 g torskefilet
  • salt, peber
  • Karamelliserede løg:
  • 2 tsk smør
  • 2 tsk olie
  • 3 rødløg i tykke både
  • 1 spsk rørsukker
  • lidt frisk timian
  • Grov mos:
  • 750-800 g gulerødder
  • 1 spsk olivenolie
  • salt, peber
  • lidt god balsamico
  • sprød iceberg

  1. Sådan gør du: Varm smør og olie i en stor pande, tilsæt løg, sukker og lidt frisk timian. Lad løgene karamellisere ved svag varme under omrøring. Smag til med lidt salt og timian. Skær gulerødderne igennem på langs, vend dem med olie, salt og peber, og bag dem i ovnen ved 200-225° i ca. 20 minutter, til de er møre. Mos eller hak dem groft, og smag til med salt, peber og balsamico. Læg fisken på en plade med bagepapir, og drys salt og peber på. Dæk fisken med et lag bagepapir, og bag den ved 225° i 8-10 minutter, til fisken er fast og har skiftet farve. Anret fisken med de karamelliserede løg og lidt timian på toppen. Server med gulerødder og sprød iceberg.  
  2. Energi pr. person: 380 kcal, fedt 25%, protein 45%, kulhydrat 30%