Blommecrumble

Blommecrumble

En sød og sprød smuldredej over de syrlige og aromatiske blommer – bedre kan det næsten ikke blive.

(6 portionsforme)

Ingredienser

  • 600 g søde, saftige blommer
  • 50 g sukker
  • Crumble:
  • 75 g mel
  • 50 g smør
  • 50 g farin eller mørk muscovadosukker
  • 25 g havregryn
  • ½-1 tsk. kanel

  1. Halver og udsten de skyllede blommer. Bland dem med sukker, og fordel dem i små ovnfaste portionsskåle. Dæk med folie eller bagepapir, og stil skålen i en 200 gr. varm ovn i ca. 20 min., eller til blommerne er møre.
  2. Bland mel og smør (evt. i en foodprocessor), og tilsæt mørkt sukker, gryn og kanel. Bland smuldredejen godt, og drys den ud over blommerne. Bag desserten 10-15 min., eller til overfladen er fin og sprød.